Basel-konvention om transport af farligt affald
Basel-konventionen er en international aftale, der skal reducere fragten af farligt affald mellem lande. Aftalen skal særligt forhindre, at giftigt affald fra rige lande dumpes i fattige lande. I de sidste år har Basel-konventionen fokuseret mere på elektronisk affald og ophugning af skibe.
Basel-konventionen blev åbnet for underskrifter den 22. marts 1989, og trådte i kraft den 5. maj 1992. Konventionen er et regelsæt for international handel med farligt affald. Hovedformålet er at reducere transport af farligt affald fra rige til fattige lande. Ulovlig transport af affald bliver anset som en forbrydelse, og affaldet skal sendes tilbage til afsenderen. Vigtige mål med konventionen er at begrænse verdens produktion af giftigt affald, at affaldet skal håndteres miljøvenligt, så tæt på kilden som muligt, og at fattige lande skal have støtte til den miljøvenlige håndtering af farligt affald.
Gjennomføring
Formålet med Basel-konventionen er, at landene, der producerer giftigt affald og forurener, selv skal håndtere det. I 1970erne blev der i mange vestlige lande indført regler for at mindske forureningen og forbedre affaldshåndteringen. Omkostningerne for virksomheder, der forurenede meget, steg derfor betragteligt. Samtid medførte globaliseringen af shippingindustrien, at transport til andre lande blev lettere. Fattige lande havde et akut behov for udenlandsk valuta, og mange lande tog imod giftigt affald for betaling. Et eksempel er, da fem skibe i 1988 transporterede 8000 tønder med giftigt affald fra Italien til den lille by Koko i Nigeria, hor italienerne betalte $100 i måneden for leje af land, hvor det giftige affald blev opbevaret.
Det er landene, der eksporterer giftigt affald, der skal rense og rydde op efter sig selv. På den måde skal industrien tvinges til at bruge materialer, der ikke er giftige. Konentionen indeholder et detaljeret regelsæt for, hvad der defineres som giftigt affald. Dét indebærer i store træk, at affaldet kendetegnes som eksplosivt, brandfarligt og let antændeligt, giftigt eller ætsende. Affald kan også falde ind under konventionen, hvis et eksport-, import- eller transitland har regler, der definerer affaldet som giftigt.
Konventionen stiller også strenge krav til anmeldelse, godkendelse og sporing af bevægelsen af farligt affald over nationalgrænser, og indeholder et generelt forbud mod eksport eller import af farligt affald mellem medlemslandelande og ikke-medlemmer. Eneste undtagelse er, hvis affaldet reguleres under en anden aftale. USA er ikke medlem af Basel-konventionen, men har en række aftaler, der tillader fragt af farligt affald til medlemslande.
Flere udviklingslande og frivillige organisationer hævder, at konventionen ikke går langt nok. De argumenterer for et totalt forbud mod eksport af farligt affald. I 1995 blev et tillæg til den oprindelige aftale vedtaget. Den forbyder eksport af farligt affald fra rige (OECD)lande til fattige (ikke-OECD)lande. Forbuddet gælder uanset årsag, også selvom affaldet eksporters med henblik på genbrug.
Vedtaget: 22.04.1989
Implementeret: 05.05.1992
Basel-konvention om transport af farligt affald på engelsk
