Konventionen om biologisk mangfoldighed

Konventionen blev underskrevet under FN’s miljø- og udviklingskonference (UNCED) i Rio de Janeiro i 1992, og trådte i kraft ét år senere. Aftalen har tre hovedformål: at bevare klodens biologiske mangfoldighed, at fremme bæredygtig brug af ressourcer og at fordele disse retfærdigt. Medlemslandene forpligter sig til at arbejde for at implementere disse mål i deres egen nationale lov. Der er oprettet en komité, der skal give videnskabelig og teknologisk rådgivning til medlemslandene. Et selvstændigt sekretariat i Canada overvåger implementeringen af aftalen og tilrettelægger møder mellem parterne, der afholdes cirka hvert andet år.

Gjennomføring

Konventionen om biologisk mangfoldighed var et af fem vigtige internationale dokumenter, der blev vedtaget under konferencen i Rio. De andre fire var Agenda21, Rio-erklæringen, Skovprincipperne og Klimakonventionen. Tilsammen skal de danne grobund for det videre arbejde for en bæredygtig udnyttelse af verdens ressourcer. Dét indebærer mere end blot at stoppe forureningen – man må tænke langsigtet og anvende ressourcerne på en måde, så de ikke ødelægges for fremtidige generationer. I lighed med de andre dokumenter fra Rio-konferencen er konventionen om biologisk mangfoldighed meget generel og stiller få detaljerede krav til medlemslandene. Årsagen hertil er, at hovedformålet med konventionen var at skabe et fælles udgangspunkt for senere at kunne vedtage mere forpligtigende aftaler. Under topmødet for bæredygtig udvikling i 2002 dannede konventions hovedmål udgangspunkt for konkrete målsætninger om at bremse reduktionen af Jordens biologiske mangfoldighed inden 2010. I 2006 blev disse mål integreret i FN’s 2015 Mål, der skal sikre miljøvenlig og bæredygtig udvikling.