Kvindekonventionen
Kvindekonventionen skal sikre, at kvinder har de samme rettigehder som mænd. Selv om ligestilling er et princip i alle menneskerettighedsaftaler, undertrykkes kvinder stadig over hele verden.
Konventionen om at afskaffe alle former for diskriminering af kvinder blev åbnet for underskrift den 18. december 1979. Konventionen blev først gældende i 1981, efter at 20 lande havde godkendt og underskrevet aftalen. Målet med Kvindekonventionen er at beskytte kvinders rettigheder og forstærke ligestillingsartiklerne i de andre menneskerettighedskonventioner. Implementeringen overvåges af FN’s Kvindekomité (CEDAW), der evaluerer rapporter fra medlemslandene hvert fjerde år.
Gjennomføring
Kvindekonventionen er baseret på FN’s erklæring om kvinders rettigheder, der blev vedtaget i 1967. Erklæringen var et resultat af et hårdt stykke arbejde fra FN’s kommission for kvinders rettigheder (CSW). Kvindekonventionen anses som en af de mest problematiske af FN’s menneskerettighedskonventioner, fordi ligestilling opfattes så forskelligt verden over. Uenighederne har betydet, at mange af de lande, der har skrevet under på aftalen, har stillet betingelser til, hvilke rettigheder de faktisk vil beskytte. Menneskerettighedsaktivister har kritiseret, at dét kan lade sig gøre, og mener, at underskrifterne er rent symbolske handlinger uden faktisk betydning for kvinders rettigheder. Problemerne med Kvindekonventionen er ikke bare et retsligt spørgsmål, men også et politisk og kulturelt spørgsmål.
Fullverdige medlemmer (185)
Har avslått ratifikasjon (1)
Relateret information
| Ligestilling på arbejdsmarkedet | Statistik |
| Ligestilling i grundskolen | Statistik |
| Ligestilling i landets ledelse | Statistik |

