Haiti

Efter oprøret i 1804 stod Haiti som et eksempel til skræk og advarsel for den hvide overklasse i Latinamerika. I løbet af tolv års intens borgerkrig, havde slaveefterkommere dræbt eller sendt de fleste både hvide og mulatter ud og selv taget magten.

“Papa Doc” og “Baby Doc”

Dr. François Duvalier, som fik øgenavnet "Papa Doc", blev valgt som formand i 1957. Han udnævnte sig selv som præsident for livet i 1964 og styrede Haiti med hård hånd indtil 1971. Oppositionen blev kontrolleret af den såkaldte Tonton Macoute, som var François Duvalier private hær. Denne paramilitære gruppe stod bag de alvorlige krænkelser af menneskerettighederne, og mange i Haitis opposition valgte at flygte. Da "Papa Doc" døde i 1971, tog sønnen Jean-Claude "Baby Doc" Duvalier over. Han arvede sin fars private hær og udnævnte sig selv, ligesom faren, til præsident på livstid. Men efter omfattende uroligheder mistede Baby-Doc kontrollen over landet i 1986 og gik i eksil i Frankrig. Det blev slutningen på tredive års Duvalier-styre på Haiti. Det var imidlertid ikke afslutningen på Tonton Macoute, som er fortsat med at massakrere civile og forsvare Duvalier-overklassen privilegier helt indtil i dag.

Første frie valg

Da Duvalier blev væltet, overtog en USA-støttet militærjunta magten midlertidigt, indtil landet holdt sit første frie valg i 1987. Det var den tidligere præst Fr. Jean-Bertrand Aristide, født og opvokset i en af landets værste slumområder, der gik af med sejren. Han fik 67 procent af stemmerne og var populær, fordi han lovede at kæmpe for de fattige, som der er mange af på Haiti.

Haitianere fejrer det første frie valg i landet, hvor Aristide blev valgt som præsident. Foto: UN Photo/Milton Grant

Han blev dog afsat ved et kup i 1991, som blev udført af hærens leder Raoul Cèdre. Aristide gik i eksil, og Cèdres indsatte paramilitære grupper for at knække oppositionen. Aristides tilhængere blev nedslagtet. Da hårdt diplomatisk pres ikke havde haft den ønskede virkning, valgte FN om at sende en styrke ind for at genindsætte den demokratisk valgte præsident Aristide i 1994. Styrken mødte kun beskeden modstand, og Aristide kunne vende hjem i triumf.

I årene der fulgte faldt Aristides popularitet dog drastisk. Han blev genvalgt til præsident i 2000, i et valg, der blev kritiseret for svindel og manipulation af stemmesedlerne, og støtten i befolkningen var støt faldende. Aristide blev beskyldt for korruption og for at likvidere politiske modstandere. Det var imidlertid ikke før 2003, at det kom til alvorlige sammenstød mellem Aristidetilhængere og -modstandere. Urolighederne kom i kølvandet på mordet på oprørsleder Amiot Metayer, som tidligere havde støttet Aristide, men som til sidst var blevet en af hans hårdeste kritikere. Aristide blev anklaget for at stå bag drabet.

Oprøret i Haiti

I forbindelse med, at Haiti i 2004 fejrede 200-året for republikken, kom det til voldsomme gadekampe, der fik Aristide til at aflyse præsidentvalget, der skulle have været afholdt samme år. Beslutningen førte til, at dele af oppositionen organiserede store demonstrationer, mens andre greb til våben, og diverse kriminelle bander benyttede lejligheden til at hærge frit. Desuden kom tilhængere af Duvalier-familien og Tonton Macoute på banen, og landet blev kastet ud i en voldsspiral. Borgerkrigen nærmede sig med stormskridt.

Oprørerne overtog til sidst kontrollen i det nordlige Haiti og truede med at gå ind i hovedstaden Port-au-Prince, hvis ikke Aristide fratrådte som landets præsident. Samtidig pressede særligt USA på, for at få Aristide til at træde tilbage, hvilket han gjorde i februar 2004. Amerikanerne sørgede for, at have fik transport ud af landet. FN gik derefter ind med den USA-ledede stabiliseringsstyrke MINUSTAH, som skulle afvæbne oprørerne og bidrage til at genoprette ro og orden i landet.

Haiti – det fattigste land på den vestlige halvkugle

Arbejdet med at få Haiti på ret køl går langsomt. Landet præges af politisk og økonomisk kaos, og folk lever under yderst vanskelige vilkår. Den omstændighed, at Haiti er brugt som transitland for narkotika på vej til USA, skaber også problemer. Narkobaronene har meget magt, og Haiti er et af verdens mest korrupte lande. I 2004 blev Haiti ramt af den tropiske storm Jeanne, hvilket gjorde situationen endnu mere håbløs. Desuden mister civile dagligt livet i kampen mellem Aristide tilhængere og - modstandere. Fra sit eksil i Afrika opfordrer Aristide tilhængere til at udøve "fredelig modstand" mod det, han omtaler som en amerikansk besættelse. Oprørerne har organiseret sig i, hvad de kalder "Operation Bagdad" og fører en modstandskamp inspireret af forholdene i Irak, herunder brug af halshugning af politiske modstandere. I det haitianske kaos, hvor alle forsøger at overleve, er det vanskeligt at adskille politisk fra økonomisk motiveret vold.

Der gennemførtes alligevel et valg i februar 2006, efter at det af sikkerhedsmæssige årsager var blevet flyttet flere gange. Preval, som er en tidligere allieret af Aristide, og som var landets præsident mellem 1996 og 2001, vandt. FN påbegyndte i 2006 et afvæbningsprogram, der stadig er i gang.

Kvinde på vej til valglokalet i slumkvarteret i Bel Air. FN-soldat holder vagt. Foto: UN Photo/Sophia Paris

Slumområdet – Cite Solei

I 2007 gennemførte FN-styrkerne i samarbejde med politiet flere vellykkede reformer i slumområderne i hovedstaden, Port-au-Prince. De formåede at få kontrol med en række voldelige bander i det berygtede slumområde, Cite Solei. Regeringens ambitioner om at give uddannelse og skabe arbejdspladser gav desværre kun få resultater.

I april 2008 blev Haiti hårdt ramt af de stigende fødevarepriser i verden. Landet producerer meget få fødevarer selv og derfor helt afhængig af import. En stor del af befolkningen lever under $2 om dagen. Prisstigningerne gør det vanskeligt for befolkningen at skaffe mad til sig selv og familien. Det førte til voldsomme gadeoptøjer og plyndringer, hvorunder 6 personer døde. Statsministeren Alexis fik skylden for fødevarekrisen og måtte gå af nogle få uger senere. Fire tropiske storme ramte Haiti i efteråret 2008, hvor omkring 800 haitianere døde, og mange huse og veje blev ødelagt.

Senatsvalg

Senatsvalget på Haiti er blevet udsat flere gange. Valget, der endelig blev afholdt I april 2009, forløb fredeligt, men med en meget lav valgdeltagelse på kun 12%. Anden valgrunde i senatet blev afholdt i juni 2009, hvorpå Preval kunne fortsætte som præsident indtil 2011.

Jordskælvet i 2010

Natten til den 13. Januar 2010 blev Haiti ramt af et kraftigt jordskælv, der havde sit epicenter 15 kilometer udenfor hovedstaden Port-au-Prince. Jordskælvet er det kraftigste i 200 år og har ført til enorme ødelæggelser. Huse og infrastruktur blev smadret, og mange blev sårede og flere omkom under ruinerne. Præsidentpaladset, nationalforsamlingen, katedralen og en række andre offentlige bygninger braste sammen. Også FN’s hovedkvarter blev ramt. Hjælpearbejdet efter katastrofen er gået trægt på grund af den manglende infrastruktur. Haitianske myndigheder anslår, at der er over 112.000 omkomne, og mere end 200.000 sårede. Endvidere er i hvert fald 3 millioner haitianere berørt af katastrofen og har behov for hjælp, særligt børn og unge.

Centrum af Porte-au-Prince efter jordskælvet. Foto: UN Photo/Marco Dormino