Kashmir

Frem til 1947 var Pakistan en del af Indien. Indien var britisk koloni. I forbindelse med Storbritanniens afvikling af kolonien, blev det bestemt, at landet skulle deles i to. Området, hvor der var muslimsk flertal blev til Pakistan, mens hinduerne fik Indien. Delingen kom som et resultat af blodige sammenstød mellem de to befolkningsgrupper, og fordi man mente, at delingen af landet ville mest hensigtsmæssigt for at undgå videre konflikt.

Kashmir fik lov til at vælge, hvilket af de to lande, de ville slutte sig til. Fyrsten, som regerede området, var hindu, mens hovedparten af Kashmirs befolkning var muslimer. Rygter, om at fyrsten havde besluttet sig for at tilslutte sig Indien, udløste tumult blandt muslimerne i det nordlige Kashmir. De tog til våben og bevægede sig mod fyrstepaladset. Af frygt for at blive væltet, bad fyrsten Indien om militær bistand. En ikke-angrebspagt med Pakistan gjorde imidlertid, at Indien kun ville gå ind, hvis fyrsten anmodede om, at Kashmir blev indlemmet i Indien. Fyrsten gik til sidst med til dette, og Indien gik ind.

Den indiske intervention betød, at de muslimske oprørere fik støtte fra den pakistanske hær, og i 1948 udviklede konflikten i Kashmir sig til regulær krig. FN forhandlede sig frem til en aftale om våbenhvile i 1949, hvor regionen blev delt i to. Det blev etableret et indisk og pakistanskkontrolleret område på henholdsvist 140.000 og 83.000 kvadratkilometer. En observationsstyrke fra FN skulle overvåge fredsaftalen. Styrken er der stadig.

FN-observatørere i Kashmir har overvåget indiske og pakistanske styrker i området siden 1949. Billedet er taget fra den indiske side af delelinjen over til Pakistan. (Foto: UN Photo)

Problemet er, at begge lande mener, at de har ret til hele området og betragter modparten som en besættelsesmagt. Begge lande afviser muligheden for, at regionen kan få status som en selvstændig stat. Kontrollen over Kashmir er vigtig af flere grunde. Området er rigt på naturressourcer og er vigtigt af sikkerhedsmæssige årsager. Derudover har de fleste store floder i både Pakistan og Indien deres udspring i Kashmir, og det at kontrollere vandressourcer er af afgørende betydning for landbruget i begge lande.

Efter delingen i 1947 har der været mange forhandlinger og genforhandlinger, og der er brudt krig ud i både 1965 og 1971. I fredsaftalen fra 1972 blev den såkaldte kontrollinje, som i dag fungerer som en grænse mellem de to lande. Denne grænse er stort set identisk med delelinjen fra 1948. Grænsen løber gennem meget ujævnt terræn, over gletsjere og bjerge, og det er derfor vanskeligt for alle parter til at kontrollere grænseaktiviteten. Fra slutningen af 1980'erne har der været en stigning i antallet af militante grupper i området. Nogle af dem kæmper for Kashmirs selvstændighed, mens andre ønsker at indlemme Kashmir i Pakistan. Fra omkring 1990 har der været et skift fra en separatistisk til en mere religiøst orienteret modstand. Her deltager blandt andre arabiske soldater, der tidligere har kæmpet for Mujahedin i Afghanistan. Dette er altså krigere, der har tætte bånd til både det afghanske Taleban og al-Qaeda og dermed også til international terrorisme.

Hvor tæt disse guerilla-grupper samarbejder med den pakistanske hær og pakistanske myndigheder, er der stor uenighed om. Pakistan hævder, at støtten ikke er af militær karakter, men kun politisk. Indien beskylder imidlertid stadig Pakistan for også at støtte grupperne økonomisk og materielt, og også for at give dem lov til at operere fra baser i Pakistan. Efter al-Qaedas angreb på USA den 11. september 2001 blev Pakistan sat under stærkt diplomatisk pres. USA forlangte, at landet tog fat i problemet med de arabiske krigere. Disse blev nemlig oplært i træningslejre i grænseområderne mellem Pakistan og Kashmir, og tog derefter ind i indisk Kashmir. Indien forsøgte at udnytte situationen med presset fra USA og truede med krig, hvis ikke Pakistan fik ryddet op. Dette førte til en massiv oprustning i grænseområderne, og de to atommagter, gjorde sig klar til at vise muskler. Begge sider har siden erkendt, at man dengang var faretruende tæt på en atomkrig. Stormen blev redet af det i sidste minut med hjælp af et bredt internationalt diplomati og engagement.

I de seneste år er tonen mellem Pakistan og Indien blevet forbedret, og begge parter har forsøgt at gå i dialog. Efter at et sikkerhedshegn blev rejst langs grænselinjen, er antallet af træfninger i bjergområderne faldt betydeligt. Antallet af turister til området er steget, og en enkelt busrute gennem området blev åbnet i 2005. Guerilla-grupperne har nu skiftet taktik og gennemførte i 2005 og 2006 en række terrorangreb i de større indiske byer. Det er uklart, hvilke af grupperne, der har stået bag disse bombeaktioner.