Somalia

Somalia har været under både britisk, fransk og italiensk styre i kolonitiden, før landet fik sin selvstændighed i 1960. Kort tid efter landet fik sin selvstændighed, tog kommandant Siad Barre magten i et militærkup, støttet af Sovjetunionen. Den brutale diktator regerede landet, indtil han blev styrtet i et militærkup i 1991. Mange håbede, at Barres’ fald skulle blive begyndelsen på en demokratisk proces for landet, hvad der skete i mange afrikanske lande på det tidspunkt. Det blev desværre ikke tilfældet. Barres fald blev i stedet begyndelsen til en borgerkrig, der førte til, at landet blev delt op i mange mindre regioner.

Det somaliske klansystem lægges ofte til skyld for den konstante konflikt i landet. Den somaliske befolkning er delt ind i 6 hovedklaner, der igen er delt op i en række underklaner og hundredvis af småklaner. Forholdet klanerne imellem præges af rivalisering og ofte voldelige magtkampe. Forskellige militsgrupper med udspring i de forskellige klaner regerer regionerne i landet. Man regner med, at omkring 20 forskellige klanmilitser er involveret i kampen om magten i landet.

Somalia mangler både en fungerende regering, politistyrke og et retsvæsen. En overgangsregering blev nedsat i 2004, Transitional Federal Government (TFG), men den har i praksis ingen magt. Vold og lovløshed har præget Somalia de sidste 15 år, og befolkningen har været afhængig af klanerne og mere eller mindre officielle islamiske retssystemer for at få beskyttelse. De selvstændige islamiske domstole, der sømmer efter sharia-lovgivningen, er efterhånden blevet etableret over hele landet.

I alt 11 domstole i hovedstaden Mogadishu har slået sig sammen under det, der kaldes Union of Islamic Courts (UIC). Domstolene har deres egne militsgrupper, hvad der gjort UIC til en stærk bevægelse, der har fået stor indflydelse i landet de senere år. I løbet af 2006 tog UIC kontrol over stadig større dele af det sydlige Somalia, inklusiv Mogadishu. Bevægelsen rekrutterer primært fra Hayiwe-klanen, men har efterhånden fået mere støtte i den brede befolkning, fordi det er lykkes UIC at slå hårdt ned på den omfattende kriminalitet i hovedstaden og etablere en tryggere hverdag for mange af Mogadishus indbyggere.

UIC-militsen sammen med lokalbefolkningen i Mogadishu, Somalia. Foto: Abdikmalik Yusuf/IRIN

En ny runde i borgerkrigen i Somalia begyndte i december 2006, da Etiopien gik til angreb på UIC-baser over hele Somalia. Offensiven førte til, at overgangsregeringen, TFG, kunne generobre en del områder fra islamisterne i januar 2007. Etiopien har i længere tid støttet TFG’s kamp for at forhindre UIC’s dominans, men både TFG og Etiopien har benægtet det offentligt. UIC får på sin side våbenleverancer fra Eritrea, og konflikten i Somalia kan på den led ses som en forlængelse af konflikten mellem Etiopien og Eritrea.

USA er også en vigtig aktør i den somaliske borgerkrig og støtter Etiopiens engagement i konflikten. USA beskylder UIC for at have tætte bånd til al Qaida og hævder, at bevægelsen beskytter dem, der stod bag terrorangrebene på amerikanske ambassader i Østafrika i 1998. USA har i flere omgange bombet områder i det sydlige Somalia på jagt efter lokale al Qaida-ledere. UIC’s leder, Sheik Hassan Dahir Aweys, står på både USA’s og FN’s terrorliste. Den militærstrategiske betydning af Afrikas horn, som er betegnelsen for området, der består af Etiopien, Eritrea, Somalia og Djibouti, er den primære årsag for USA’s lange engagement i regionen, der står for en stor olieproduktion og ikke mindst oliefragt gennem den Persiske Bugt.

Militante islamistiske grupper - Al-Shabab-krigerne

Efter islamisterne blev fordrevet fra Mogadishu i 2006, er fronterne i Somalia igen blevet mere slørede. De vigtigste stridende fraktioner i 2007 var UIC’s ’ungdomsafdeling’ Al-Shabab og andre islamistiske grupper med bånd til al Qaida. Størstedelen af landet er udenfor TFG’s kontrol og styres af forskellige klaner. Amnesty International og andre menneskerettighedsorganisationer er kommet med en skarp kritik af begge parter i konflikten for gentagne brud på menneskerettighederne.

Ny oppositionsgruppe - Alliance for the Re-liberation of Somalia

I september 2007 etablerede oppositionsgrupper en ny alliance med base i Asmara i Eritrea i et forsøg på at finde en løsning på konflikten. Gruppen, der bærer navnet Alliance for the Re-liberation of Somalia (ARS), ønsker at fjerne TFG fra magten. I august 2008 blev der indgået en midlertidig våbenhvile mellem TFG og ARS, der varede i tre måneder. Aftalen fastlagde, at etiopiske tropper skulle forlade Somalia indenfor 120 dage. UIC modsatte sig både forhandlingerne og indholdet af aftalen. Gruppen fastholder, at de ikke vil nedlægge deres våben, førend alle udenlandske soldater er ude af Somalia. Etiopien på sin side lover, at de vil trække sig ud, så snart den Afrikanske Union (AU) kommer på plads med det lovede antal soldater.

Civilbefolkningen på flugt

Tidligt i 2008 blev sikkerhedssituationen i Somalia forværret, og der foregik voldsomme kampe i hovedstaden Mogadishu. I juli 2008 blev lederen for FN’s Udviklingsprogram i Somalia dræbt. Over en million mennesker er drevet på flugt indenfor landets grænser, siden konflikten blussede op igen i 2006. Verdens Fødevareprogram (WFP) har advaret om en mulig sultkatastrofe.

En ung somalisk pige, som bor i flygtningelejr. UN Photo: Manoocher Deghati/IRIN

I 2008 blev konflikten aktuel igen i de internationale nyheder på grund af pirateri ud for landets kyster. Somalia har en lang kystlinje med en tung trafik af skibe på vej til Mellemøsten og Asien. De sidste år har piraterne tjent flere hundrede millioner dollars på løsepenge for kaprede skibe. I maj 2008 gik FN’s sikkerhedsråd med til at sende militærfartøjer til farvandet ud for Somalia for at bekæmpe pirateriet. Situationen i landet er ekstrem uoverskuelig og nogen løsning er ikke umiddelbart i sigte.

Etiopiske styrker trækker sig ud af Somalia i 2009

I begyndelsen af 2009 begyndte de etiopiske styrker en gradvis tilbagetrækning fra Somalia, samtidigt med at den Afrikanske Unions fredsbevarende styrke i landet blev etableret.

Valg af ny præsident

I slutningen af 2009 samlede det somaliske parlament sig i nabolandet Djibouti. Parlamentet blev udvidet med 149 nye medlemmer, der kom fra den store oppositionsgruppe ARS. Parlamentet blev enige om at forlænge overgangsregeringens mandat yderligere to år til og med 2010, og en ny præsident, Abdullahi Yusuf Ahmed, blev valgt.

Regeringsstyrkerne taber terræn til Al-shabbab

Regeringsstyrkernes position er svækket i løbet af 2009, mens Al-Shabbab står stærkere i hele Sydsomalia. I maj angreb de hovedstaden Mogadishu, hvor de har fået et stærkt fodfæste, og pressede regeringsstyrkerne tilbage til udkanten af byen, på trods af at regeringsstyrken har fået støtte fra AU-styrken på 5000 mand. Over 200.000 er drevet på flugt fra byen.

WFP trækker sig ud af Somalia

I januar 2010 måtte WFP trække sig ud af dele af det sydlige Somalia, hvor situationen blev for farlig, og hjælpearbejderne blev truet på livet af Al-Shabbab-militsen. Nødhjælpen til godt 1 million mennesker blev indstillet. Al-Shabbab har beskyldt WFP for spionage, og var svært tilfredse med at få dem ud af landet. Landet har ikke kunnet dække mere end 30% af dets fødevarebehov de sidste 5 år.

FN’s højkommissær har udtrykt bekymring for situationen i landet. Der findes 1.3 millioner internt fordrevne i det sydlige Somalia. Mange vil antageligt havne i verdens største flygtningelejr, der ligger i nabolandet Kenya, hvor der i dag bor omkring 300.000 mennesker, selvom lejren oprindeligt er bygget til at rumme 90.000.

Fødevaremangel i Somalia. UN Photo: Manoocher Deghati/IRIN