Statistik Land Konflikter Verdenskort Satellitbilleder Aftaler Tema Video Figurer Om Globalis
Hovedsiden > Land > Argentina

Argentina

| Fakta | Kort | Statistik | 2015 Målene |

Argentina er det næststørste land i Sydamerika. Landets størrelse giver store regionale variationer i klima og naturressourcer.

Geografi og miljø

Argentina strækker sig over et stort område, og klimavariationerne er store. Klimaet er tempereret, og strækker sig fra subtropisk i nord til en udstrakt tempereret klimazone ned til væsentligt koldere klimaregioner i syd. Udover Andesbjergene i vest er landskabet præget af store flade sletter, kaldet pampas. Det argentinske lavland deles i tre hovedområder: nordområdet, pampassen og Patagonia. Nordområdet består hovedsageligt af store græssletter. Pampassen dækker store områder, og jorden giver gode forhold for jordbrug og kvægbrug. Patagonia er et plateau landskab, med højder op imod 1500 meter over havet. Argentinas og Sydamerikas højeste bjerg er Aconcagua, som rager 6.962 meter over havets overflade. I nord, på grænsen til Brasilien, ligger Iguazú-vandfaldende. Vandfaldende er en af Sydamerikas største turistattraktioner, og er på UNESCOs liste over verdens kultur- og naturarv. Forurening og tab af landbrugsjord er de største miljøproblemer landet kæmper med, det skyldes udslip fra industrien og brug af sprøjtemidler. Både skovrydning og ørkendannelse har ødelagt kvaliteten af jorden.

Hvis alle mennesker i verden havde samme forbrug som en gennemsnitlig indbygger i Argentina, ville vi behøve 1.4 jordkloder. Se indikatoren som viser vores økologiske fodaftryk.

Historie

Europæiske opdagere kom til Argentina i 1516 e.Kr. I 1580 etablerede Spanien sin første koloni i det, som i dag er Buenos Aires. Tvangsarbejde og indføringen af sygdomme fra Europa resulterede i en kraftig reduktion i landets oprindelige befolkning. I 1816 blev Argentina uafhængigt af Spanien, men landet fortsatte med at have tætte bånd til Europa. Frem til 1945 var landet præget af interne modsætninger, både mellem konservative og liberale politikere, og mellem politikere og militær. Juan Perón kom til magten i 1946. Han forbedrede de fattiges situation, gav kvinderne stemmeret og nationaliserede industrien. Peróns kone, Evita, blev et symbol for denne politik. Samtidig styrede Perón landet diktatorisk, modstand blev undertrykt og medierne kontrolleret. I 1976 gennemførte militæret et statskup, og op imod 30.000 personer forsvandt i løbet af de ni år diktaturet varede. I 1982 invaderede argentinske tropper de britiske Falklandsøer i det sydlige Atlanterhav, men måtte give op overfor de britiske tropper. Tabet førte til militærdiktaturets undergang.

Samfund og politik

Efter mange år med ustabilt militærstyre blev demokratiet genoprettet i 1983. Præsidentens handlinger skal i teorien kontrolleres af kongressen, men i praksis har præsidenten magten. Der er 23 provinser i Argentina, udover Buenos Aires, der alle har deres egen regering. Landets befolkning har næsten ingen tiltro til det politiske system, det skyldes meget korruption i den offentlige sektor. Fokus i dagens Argentina er på at reducere forskellene mellem fattig og rig, bekæmpe korruption, samt at give staten en vigtigere rolle i forretningslivet. Der lægges vægt på øget samarbejde med nabolandene, for at reducere USA's indflydelse i regionen. Argentinas befolkning er sammensat af indvandrere fra hele verden, og det siges at ni af ti argentinere har europæiske forfædre. Kulturelt er Argentina nok mest berømt for tangoen, men flere store navne inden for litteratur og film stammer også derfra. En tredjedel af Argentinas befolkning er bosat i og omkring Buenos Aires.

Økonomi og handel

I 1945 var Argentina blandt de ti rigeste landende i verden. Fejlslået økonomisk politik og korruption førte landet ind i en krise i 2001. Argentinas valuta mistede sin værdi, og folk mistede deres opsparede værdier i banken. Det resulterede i en række massedemonstrationer, og flere præsidentskifter på kort tid. Situationer er ved at blive bedre. Store dele af Argentinas dyrkbare jord bruges til landbrug, og landbruget står for størstedelen af landets eksport. Argentina er en af verdens største producenter af oksekød. Industrisektoren har traditionelt været baseret på fordelingen af landbrugsprodukter, for eksempel konservesindustri og tekstil- og læderindustri. Argentinas vigtigste handelspartnere er Brasilien, USA og Chile. Landet er også med i Mercosur, en handelsaftale mellem Argentina, Brasilien, Uruguay og Paraguay. Argentina har et veludviklet vejnet. Jernbanenettet er et af de mest omfattende i verden, men på grund af ti år uden vedligeholdelse, er det meste ude af drift. De største floder bruges også til transportformål.

Other country profiles



Argentina

Kontinent/region
Amerika


Lokaliteter
Larsen Iskappen
Nationalparken Iguazú


Medlemskab/deltagelse
Den Internationale Valutafond
FN
G20
G77
Verdensbanken

Argentina som blev medlem af FN i 1945.



Korte fakta

Hovedstad:
Buenos Aires

Etniske grupper:
Argentinere af spansk og italiensk herkomst 97%, mestizo, urbefolkning og andre 3%

Sprog:
Spansk, engelsk, italiensk, tysk, fransk

Religion:
Katolikker 92%, protestanter 2%, jøder 2%, andre/uspecifiseret 4%

Log ind