Australien

Australien blev grundlagt af europæiske indvandrere for 200 år siden, men har været beboet i 50.000 år. Landet huser en stor mængde unikke dyre- og plantearter.

Geografi og miljø

Australien er verdens 6. største land efter areal, og er størstedelen af kontinentet Oceanien. Det er det fladeste af kontinenterne, da 95 procent af landet ligger under 600 meter over havets overflade. I nord er der tropisk klima med regnskov, mens vegetationen skifter til slettelandskab og ørken i midten af landet. Ørkenklimaet dækker et ellipseformet centralt område, omtrent tredjedelen af Australiens areal. I Sydøstaustralien er der tempereret klima med meget nedbør, her finder man tropisk regnskov med gigantiske eukalyptustræer. Her bor størstedelen af den australske befolkning. Australien oplever ofte langvarig sæsonmæssig tørke i syd, mens de nordlige dele er udsat for cykloner. Udenfor den nordøstlige kyst ligger verdens største koralrev, Great Barrier Reef med en enorm artsmangfoldighed af fisk og virvelløse dyr. Australien er kendt for den unikke artsmangfoldighed som har udviklet sig på grund af kontinentets alder, variable vejrforhold og geografisk isolation. Jordbrug og introduktion af nye arter er de største trusler mod den australske naturmangfoldighed. Overgræsning og rydning af land har ført til ørkendannelse og erosion, forurening af kysten og havet, og bidraget til at fremmede arter har spredt sig hurtigere.

Hvis alle mennesker i verden havde samme forbrug som en gennemsnitlig indbygger i Australien, ville vi behøve 3.8 jordkloder. Se indikatoren som viser vores økologiske fodaftryk.

Historie

De første mennesker krydsede havet ved hjælp af de tynde landstrækninger fra det som i dag er Sydøstasien til Australien for omkring 50.000 år siden. Da europæerne opdagede landet i 1601, levede de australske folk på jæger-fisker-samler-stadiet med en sammensat mundtlig kultur og verdensbillede. Antagelserne om hvor mange mennesker der var i Australien, da europæerne kom, er usikre, og varierer mellem 300.000 og 2 millioner. De var ujævnt fordelt på ca. 600 stammer, og talte omkring 200 sprog, hvoraf en fjerdel nu er forsvundet. Urbefolkningen i Australien kaldes aboriginere. I 1770 tog den britiske opdager kaptajn James Cook Australien og Tasmanien i besiddelse på vegne af den britiske konge. Briternes kolonisering begyndte med fangetransporter i slutningen af 1700-tallet, og seks selvstændige kolonier blev etableret op igennem 1800-tallet. Aboriginerne blev udsat for en stærk assimilationspolitik under hele koloniseringen, og deres antal faldt drastisk. Det var almindeligt, at aboriginske børn blev taget fra deres forældre og passet på børnehjem eller hos hvide fosterfamilier, og aborigineres leve- og arbejdsforhold blev kontrolleret af staten helt op til 1960’erne. I 2008 fik urbefolkningen en officiel undskyldning, for måden de blev behandlet på. I 1901 samlede kolonierne sig i en føderation, og grundlagde det australske statsforbund, men Storbritannien beholdt konstitutionelt styre frem til 1931. Den britiske monark er formelt statsoverhoved, dog uden nogen reel magt.

Samfund og politik

Landet er et konstitutionelt monarki, men styres som en forbundsstat. De seks delstater og tre forbundsterritorier har stor grad af selvstyre indenfor politivæsenet, uddannelse, lovgivning og transport. Forbundsparlamenterne og regeringen bestemmer over handel, transport, finanser, bankvæsen, valuta, forsvar, udenrigspolitik og socialpolitik. Australsk politik har været præget af tre partier: det fagforeningsallierede arbejderparti, det højreorienterede liberale parti og det nationale parti, som er et landbrugsorienteret parti. De to sidstnævnte partier har ofte samarbejdet. I juni 2010 blev Julia Gillard landets første kvindelige statsminister. Dagens Australien er fortsat præget af indvandring. Folketællingen i 2001 viste, at 22 % af befolkningen (4,1 mio. personer) er født udenfor landet, den højeste andel i verden. Før anden verdenskrig kom næsten al indvandring fra de britiske øer, men efter krigen kom også andre europæere fra blandt andet Italien og Grækenland. De sidste 30 år har Australien oplevet en øget indvandring fra andre asiatiske lande. Dette afspejles også i finans- og handelspolitikken, da Australien samarbejder mere og mere med sine asiatiske naboer.

Økonomi og handel

Landet har haft en stærk økonomisk vækst, takket være en overflod af naturressourcer, og er i dag blandt verdens 20 største økonomier målt efter brutto nationalprodukt (BNP). Historisk har Australien været kendt for fåre- og jordbrug, og Australien er fortsat en af verdens førende eksportører af uld, hvede og kød. Landets store forekomster af mineraler og naturgas har ændret økonomien mod minedrift og gasudvinding. Australien har også nogle af verdens største forekomster af bly, nikkel, uran og zink, og store forekomster af bauxit, kul, kobolt, kobber, diamanter, guld, jernmalm, manganmalm, ilmenit, rutil og zirkon. Resten af økonomien domineres af servicesektoren med ejendomshandel, forretningsvirksomhed og turisme som de største områder. Australien eksporterer mest til Kina og Japan, men har også lavet frihandelsaftaler med USA og Chile. Siden 1980’erne er den australske og newzealandske økonomi blevet mere integreret og en fælles markedsøkonomi er kommet på tale inden 2015.

Other country profiles

• BBC country profile
• CIA World Factbook