Congo
| Fakta | Kort | Statistik | 2015 Målene |
Den tidligere franske koloni Congo har siden selvstændigheden i 1960 været præget af politisk ustabilitet, situationen har dog forbedret sig de sidste år.
Geografi og miljø
Den nordøstlige del af Congo er domineret af højland med tætte skove og bjerge mod øst. Congo-floden løber gennem plateauet og danner en naturlig grænse til nabolandet Demokratiske Republik Congo. Landet har en lille kyststrækning ud til Atlanterhavet. Klimaet er tropisk, og det er varmt og fugtigt i hele landet. Beliggenheden langs ækvator gør at der kun er små sæsonmæssige udsving. Landets hurtige og ukontrollerede urbanisering i 1960erne har ført til forslumning og luft- og vandforurening i de større byer. Congos unikke skov trues af skovrydning, efter at regeringen privatiserede trævareindustrien. Ulovlig tømmerhugst er et voksende problem, og flere sjældne dyrearter i regnskoven trues af snigskytter.
Hvis alle mennesker i verden havde samme forbrug som en gennemsnitlig indbygger i Congo, ville vi behøve 0.6 jordkloder. Se indikatoren som viser vores økologiske fodaftryk.
Historie
Da portugiserne ankom til kysten i slutningen af 1400-tallet, mødte de store kongeriger med flere millioner indbyggere. De indledende møder med den lokale befolkning var få og forsigtige. Dette ændrede sig, da portugisiserne koloniserede Brasilien i 1500, og havde brug for slaver til at udvinde naturressourcer. Portugiserne overtog kontrollen med kongerigerne på kysten og over de næste par århundreder, blev mere end 350.000 mennesker solgt til slaveri. Fra 1891 blev landet en fransk koloni, og i 1910 blev landet en del af kolonien fransk Ækvatorial-Afrika. Landet blev først selvstændigt i 1960, og gennemgik en venstreorienteret revolution i 1963. Congo forblev socialistisk indtil 1992, og gennemgik flere militærkup. Oppositionens valgsejr i 1992 førte til stor uro, og den politiske kontrol med landet brød helt sammen. Konflikten mellem de politiske partier har udviklet sig til decideret borgerkrig i 1992-1993 og 1997-1999.
Samfund og politik
Ifølge grundloven fra 2002 er Congo en demokratisk republik. Præsidenten vælges for en syvårsperiode og leder regeringen. Præsidenten har stor magt, og kan opløse natioonalforsamlingen og udskrive nyt valg. Landet er i praksis fortsat en etpartistat, og det socialistiske arbejderparti har rent flertal i nationalforsamlingen. Indbyggerne mangler tilgang til uddannelse og helt grundlæggende sundhedsydelser, og hovedstaden Brazzaville ligger i ruiner. Befolkningen er sammensat af mange forskellige etniske grupper, og gnidninger mellem disse bidrog til uroen som førte til borgerkrigen i 1997. Sammensætningen af de politiske partier er fortsat svært påvirket af regionale og etniske tilhørsforhold. Congo kæmper med omfattende korruption og oprørsgrupper hærger fortsat i den sydlige del af landet. Mere end 150.000 mennesker er på flugt i eget land, samtidig er mange tusinde flygtninge kommet fra nabolandet DR Congo.
Økonomi og handel
I løbet af de sidste 30 år har økonomien og forretningslivet i Congo gennemgået store forandringer. Landet er gået fra at være afhængig af landbrug og tømmer, til at blive en betydelig eksportør af olie. Udnyttelse af landets rige oliereserver begyndte allerede før landet blev selvstændigt, men skød for alvor frem i 1980'erne. I dag står denne sektor for mere end 50 % af BNP. Hovedparten af olieindustrien er kontrolleret af udenlandske selskaber, og olie har ikke ført til ret mange jobs for congolesere, der lever i stor fattigdom. Den ensidige afhængighed af indtægterne fra olie har også gjort landet stærkt sårbar over for ændringer i det internationale oliemarked. Andre vigtige produkter, der eksporteres er naturgas, tømmer, fødevarer og forskellige mineraler. Hvor er de fleste industrier ligger i den sydlige del af hovedstaden Brazzaville. Længere nordpå i landet er der primært landbrug og udvinding af mineraler. Økonomien faldt kraftigt under borgerkrigen i 1997-1999, og landet er stadig kæmper med krusning virkninger af konflikten.
Other country profiles
Kontinent/region
Afrika
Medlemskab/deltagelse
Afrikanske union
Alliancefrie stater
Den Internationale Valutafond
FN
G77
Menneskerettighedsrådet
Verdensbanken
Congo som blev medlem af FN i 1960.
Hovedstad:
Brazzaville
Etniske grupper:
Congolesere 48%, sangha 20%, m'bochi 12%, teke 17%, europæere/andre 3%
Sprog:
Fransk, lingala, monokutuba, kikongo, flere andre lokale sprog
Religion:
Kristne 50%, animister 48%, muslimer 2%

