Ghana
| Fakta | Kort | Statistik | 2015 Målene |
I 1957 blev Ghana det første selvstændige land i Vestafrika. Landet er rigt på naturressourcer som guld og kakao, og økonomien præges af reformer, der er igangsat af udenlandske bidragsydere.
Geografi og miljø
På grund af Ghanas beliggenhed lige nord for ækvator og lige på Greenwich meridian, siger ghaneserne, at landet er tættere på verdens centrum end noget andet land i verden. Ghanas 500 km lange kyststrækning er domineret af sandfyldte laguner og klippefremspring. I den sydvestlige del er der et regnskovsbælte, og skovklædte bjerge præger landskabet i sydøst. Landets nordlige del er domineret af savanner. I den østlige del af Ghana ligger Voltasøen, en af verdens største kunstige søer. Ghana ligger i den tropiske klimazone, og sydvestmonsunen medvirker til at det er varmt og fugtigt i kystområdet hele året. I nord påvirkes klimaet af ørkenvinde fra nordøst, og der er store variationer i temperatur og nedbør. En tredjedel af Ghanas jord er truet af ørkendannelse, hvilket skyldes skovafbrænding og overdyrkning. Hertil kommer, at overgræsning skovhugst og minedrift fører til yderligere skovrydning. Udledninger fra industri og landbrug, samt utilstrækkelig håndtering af affald, har resulteret i vandforurening.
Hvis alle mennesker i verden havde samme forbrug som en gennemsnitlig indbygger i Ghana, ville vi behøve 1 jordkloder. Se indikatoren som viser vores økologiske fodaftryk.
Historie
Guld, slaver og elfenben lokkede europæerne til området, der i dag er Ghana, i 1400-tallet, og i 1901 blev landet en britisk koloni, under navnet Guldkysten. Modstanden mod briterne steg efter anden verdenskrig, og Kwame Nkrumah var en central figur i befrielsesprocessen. Ghana blev selvstændigt i 1957, med Nkrumah som præsident. I 1966 tog militæret magten, og den tid, der fulgte, var præget af politisk ustabilitet og økonomisk recession. Løjtnant Jerry Rawlings var ved magten i Ghana fra 1979 til 2000, bortset fra en lille periode i 1980'erne. I den første periode Rawlings regere oplevede landet økonomisk vækst, og Ghana blev en af de vestlige hjælpeorganisationers favoritter. Væksten gik i stå i slutningen af 1990'erne, og utilfredshed mod præsidenten steg. Præsident- og parlamentsvalg i 2000 førte til en ændring af styret i Ghana.
Samfund og politik
Ghana er en republik, og både præsidenten og parlamentets 230 medlemmer vælges for fire år. Ghana har forskellige etniske grupper, men i modsætning til sine naboer, har landet undgået interne konflikter. Tvister om ejerskab, har dog ført til etniske uroligheder i den nordlige del i midten af 1990'erne, og senest i 2002, hvor 36 mennesker blev dræbt ved urolighederne i regionen. Efter præsident- og parlamentsvalget i 2000, blev der udpeget en kommission til at efterforske krænkelser af menneskerettighederne begået under Rawlings militærstyre. I den seneste tid, er bekæmpelse af korruption og forbedring af uddannelse og sundhedsvæsen blevet fremhævet. Ghana fører en offensiv udenrigspolitik og deltager ofte i FN's fredsbevarende operationer. Landet er også aktiv i regionalpolitikken, og har arbejdet for fredelige løsninger på konflikterne i Liberia og Elfenbenskysten.
Økonomi og handel
Med støtte fra Verdensbanken og Den Internationale Valutafond (IMF) blev økonomiske reformer indledt i 1980'erne. Statsejede virksomheder blev solgt og offentligt ansatte afskediget. Reformerne førte til økonomisk vækst, og blev betragtet som et af de mest vellykkede eksempler på denne politik. I begyndelsen af 00'erne blev Ghana inkluderet i gældslettelsesprogrammet for Verdensbanken og IMF, og fik nedskrevet dele af den udenlandske gæld. Landet har stadig en stor udenlandsk gæld, og økonomien er afhængig af eksport af guld og kakao. Over halvdelen af befolkningen forsørger sig ved landbrug. Ghana har en relativt veludviklet industri, især i områderne omkring Accra og havnebyen Tema, men mange varer må stadig importeres. I 2007 blev der gjort store oliefund ud for kysten. Ghana er med i det vestafrikanske frihandelssamarbejde ECOWAS. Landet har også handelsforbindelser med Vesteuropa og Asien. De meste af den udenlandske handel passerer gennem landets to havne, Tema og Takoradi. Ghana ønsker at blive en transportknudepunkt i Vestafrika, og transportinfrastruktur prioriteres.
Other country profiles
Kontinent/region
Afrika
Lokaliteter
Songor-lagunen
Medlemskab/deltagelse
Afrikanske union
Alliancefrie stater
Commonwealth of Nations
Den Internationale Valutafond
ECOWAS
FN
G77
Verdensbanken
Ghana som blev medlem af FN i 1957.
Hovedstad:
Accra
Etniske grupper:
Akan 45%, mole-dagbon 15%, ewe 12%, ga-dangme 7%, guan 4%, gurma 4%, grusi 3%, mande-busanga 1%, andre stammer 1%, andre/uspecificeret 8% (2000)
Sprog:
Engelsk, twi, ewe, fante, boron, dagomba, dangme, dagarte, akayem, ga, akuapem, andre
Religion:
Kristne 69%, muslimer 16%, traditionelle 9%, andre/uspecificeret/ingen 7% (2000)

