Irak
| Fakta | Kort | Statistik | 2015 Målene |
I 2003 blev Iraks enevældige leder Saddam Hussein væltet. Konflikten mellem de religiøse grupper er eskaleret, og landet præges af lovløshed, vold og terror.
Geografi og miljø
De to store floder Eufrat og Tigris har i flere tusind år præget landet. Sletterne omkring floderne er frugtbare, og størstedelen af den irakiske befolkning bor i dette område. Mod nordøst ligger den bjergrige del af landet, kaldet Zagrosbjergene. Det er her, Iraks oliereserver befinder sig. Over halvdelen af landets sydøstlige landområder består af ørken. Myndighedernes opdæmningsprojekter har resulteret i udtørring af moser og små floder. Skaderne fra dette har været store, og landet kæmper blandt andet med mangel på rent vand, udryddelse af dyrearter, forsalting af jorden, erosion og ørkendannelse.
Hvis alle mennesker i verden havde samme forbrug som en gennemsnitlig indbygger i Irak, ville vi behøve 0.7 jordkloder. Se indikatoren som viser vores økologiske fodaftryk.
Historie
Bagdad var i over fem århundreder en af de vigtigste byer i den arabiske og muslimske verden. I 1258 blev Irak besat og ødelagt af mongolerne, og fra 1534 og frem til slutningen af Første Verdenskrig var landet underlagt det Osmanniske Rige. Som følge af Versailles-traktaten efter Første Verdenskrig, blev Irak underlagt Storbritannien som mandatområde, og der blev oprettet en britisk støttet monarkisk styreform. Irak blev først selvstændigt i 1932. Monarkiet og Kongen blev afskaffet i et blodigt militærkup i 1958, og den irakiske republik blev skabt. Indtil det sekulære Baath-parti kom til magten i 1968, gik landet gennem en turbulent periode med flere statskup. I 1979 overtog Saddam Hussein ledelsen af Baath-partiet og var landets diktator frem til 2003. Irak var fra 1980 til 1988 i krig med Iran og forsøgte i 1991 at annektere Kuwait. I 2003 invaderede amerikanske og britiske styrker Irak under påskud af, at landet producerede masseødelæggelsesvåben. Saddam Hussein blev væltet, og USA indsatte et nyt styre.
Samfund og politik
I begyndelsen af 2005 blev de første frie valg i over 50 år gennemført i Irak. De shiamuslimiske og kurdiske partier vandt flertallet af stemmerne. Sunnimuslimerne, der tidligere havde siddet med al magten, mistede meget af deres politiske indflydelse. Siden Saddam Husseins regime blev styrtet i 2003, har landet været præget af kaos på randen af borgerkrig. Sprængningen af en shiamuslimsk moske har ført til en yderligere optrapning af konflikten mellem shia- og sunnimuslimer. Et dårligt fungerende sundheds- og retsvæsen, dårlige sanitære forhold samt usikkerhed og vold i samfundet gør levevilkårene vanskelige.
Økonomi og handel
Irak var traditionelt et landbrugssamfund men er i dag afhængig af import af landbrugsprodukter. Landets økonomi har siden 1950erne hovedsageligt været domineret af oliesektoren, der traditionelt har udgjort 95 procent af eksportindtægterne. Alle årene med krig og økonomiske sanktioner har imidlertid drastisk reduceret Iraks økonomiske aktiviteter. Direkte angreb på og ødelæggelse af olierørledninger og infrastruktur har sat landet langt tilbage. Irak har også pådraget sig en enorm udlandsgæld. Landets olieindtægter dækker foreløbig ikke de udgifter, der er knyttet til genopbygningen af landet. Irakiske myndigheder er afhængige af international bistand, og eftergivelse af gæld for at forbedre den økonomiske situation.
Other country profiles
Kontinent/region
Asien
Lokaliteter
Det mesopotamiske sumpland
Shatt al-Arab
Medlemskab/deltagelse
Alliancefrie stater
Arabiske liga
Den Internationale Valutafond
FN
G77
OIC
OPEC
Verdensbanken
Irak som blev medlem af FN i 1945.
Irak
Den 20. marts 2003 invaderede USA Irak uden støtte fra FN. USA hævdede, at Irak havde masseødelæggelsesvåben og samarbejde med terrornetværket al-Qaida.
Læs mere
Kurderne er den fjerde største folkegruppen i Mellemøsten, men de har aldrig haft deres egen stat. Det geografiske område, der kaldes Kurdistan ('kurdernes land'), spreder sig imellem Iran, Irak og Tyrkiet.
Læs mere
Hovedstad:
Bagdad
Etniske grupper:
Arabere 75%-80%, kurdere 15%-20%, andre 5%
Sprog:
Arabisk, kurdisk, assyrisk, armensk
Religion:
Shiamuslimer 60%-65%, sunnimuslimer 32%-37%, andre/ingen 3%