Litauen
| Fakta | Kort | Statistik | 2015 Målene |
Litauen har kæmpet med eftervirkningerne fra sovjet tiden, men har haft en stabil høj økonomisk vækst de seneste år.
Geografi og miljø
Litauen har et moderat indlandsklima med gennemsnitstemperaturer på mellem -5 °C og 18 °C. Omkring en tredjedel af landet er dækket af skov, primært gran og fyr, men også eg, elm, bøg, lin, løn og ask er almindelig. Landets dyrebestand omfatter 68 forskellige arter af pattedyr, blandt andet elge, hjorte, rådyr, vildsvin og los. Ulvebestanden talte i starten af 1990’erne omkring 300 dyr. Flere tusinde storke har reder i landet, heriblandt omkring 300 af de uhyre sjældne sortstorke.
Kun meget få steder i Litauen når op over 200 meter over havets overflade, og det meste af landet ligger lavere end 100 meter over havets overflade. De centrale dele af landet er et svagt bølget sletteland med brede floddal. Langs kysten strækker et bælte af sandduner sig, som i nord vender direkte ud mod Østersøen.
Miljøproblemer i Litauen er især forurening af jorden og grundvandet, på grund af petroleumsprodukter, samt kemikalier i områderne omkring militære baser.
Hvis alle mennesker i verden havde samme forbrug som en gennemsnitlig indbygger i Litauen, ville vi behøve 2.6 jordkloder. Se indikatoren som viser vores økologiske fodaftryk.
Historie
Litauen havde handelsforbindelser med middelhavsområdet allerede sammen med det romerske rige og med Skandinavien i vikingetiden. De fleste litauiske stammer boede inde i landet, isoleret fra handelsvejene, hvilket gjorde, at de fik lov til at leve forholdsvis fredeligt. Dette var også grunden til, at de kunne beholde deres hedenske religion helt op til 1300-tallet, hvilket er længere end noget andet folk i Europa.
Den første politiske samling af litauerne skete i 1236 af fyrst Mindaugas. Fra slutningen af 1300-tallet blev der indgået en polsk-litauisk union som varede til slutningen af 1700-tallet. Siden da var størstedelen af landet en del af Rusland, frem til uafhængigheden i 1919. Litauen var uafhængigt fra 1919 til 1940, hvor landet blev besat af sovjetiske tropper og blev proklameret som unionsrepublik i Sovjetunionen. Der var igennem hele perioden kraftig modstand og meget guerillavirksomhed mod besættelsesmagten. Landet blev igen uafhængigt i september 1991, efter mere end et års åben konflikt med Moskva. Litauen blev med det samme anerkendt som en suveræn stat og blev medlem af FN samme år.
Samfund og politik
Litauen kæmper, ligesom mange andre tidligere sovjetiske stater, med eftervirkningerne fra sovjettiden, men russificeringen af Litauen var ikke så slem, som i nabolandene. Sammenlignet med Estland og Letland er det russiske mindretal i Litauen ikke særlig stort, det er kun 5 % af befolkningen. Forholdet til Rusland er i dag en vigtig del af litauisk udenrigspolitik, især når det kommer til energispørgsmål. Litauen er i dag fortsat afhængig af Rusland når det gælder leverancen af olie og gas.
Litauen var blandt de nationer, der støttede USAs strategi under Irak-krigen i 2003, sammen med blandt andet de andre baltiske lande, Polen og Tjekkiet. Landet gik dermed imod den fransk-tyske linje i spørgsmålet om Irak.
Den politiske situation i Litauen har siden uafhængigheden fra Rusland været ustabil, med mange nye partier. Både i løbet af 90’erne og i 2003 måtte politiske ledere gå af, på grund af korruption og anden økonomisk svindel. I foråret 2004 blev Litauen medlem af både EU og NATO og i 2007 gik landet ind i Schengensamarbejdet.
Økonomi og handel
Før anden verdenskrig var Litauen et typisk landbrugsland, der eksporterede hør, mejeriprodukter og tømmer. Industrien var næsten begrænset til tekstiler og fødevarer, fordi landet mangler industriråvarer. Især i 1960’erne blev udbygningen af industrien prioriteret. De baltiske økonomier var i Sovjettiden tæt integreret i den sovjetiske økonomi og dette førte til store problemer efter landene blev uafhængige.
Den økonomiske vækst i Litauen har været stabil og høj i de seneste år. Væksten skyldes i høj grad en øget efterspørgsel på hjemmemarkedet og især på energisektoren, byggeri og handel. Landet har mangel på kvalificeret arbejdskraft, blandt andet på grund af stor emigration. Ifølge officielle statistikker har over 400.000 litauere forladt landet siden uafhængigheden i 1991, hvilket er mere end 10 % af den totale befolkning.
Industrien blev udbygget i sovjettiden, men dens andel af BNP faldt fra 75 % i 1991 til kun 33 % i 1995 og har siden da ligget på det niveau. De vigtigste dele af industrisektoren er fødevareproduktion, let industri, maskinbygning og metalarbejde.
Other country profiles
Kontinent/region
Europa
Medlemskab/deltagelse
Den Internationale Valutafond
EU
Europarådet
FN
NATO
OSCE
Verdensbanken
WTO.
Litauen som blev medlem af FN i 1991.
Hovedstad:
Vilnius
Etniske grupper:
Litauere 84 %, Polakker 6.1 %, Russere 4.9 %, Hviderussere 1.1 %, andre eller uspecificeret 3.9 %
Sprog:
Litauisk (officielt) 82 %, Russisk 8 %, Polsk 5.6 %, andet eller uspecificeret 4.4 %
Religion:
Romersk katolsk 79 %, Russisk ortodokse 4.1 %, Protestanter 1.9 %, andet eller uspecificeret 5.5 %, ingen 9.5 %