Østrig
| Fakta | Kort | Statistik | 2015 Målene |
Østrigs manglende konfrontation med nazismen er en medvirkende årsag til, at den højreekstremistiske bevægelse har vokset sig stor i landet.
Geografi og miljø
Østrig er et lille land i hjertet af Europa. Hele 60 % af landet består af bjerge. Alperne dominerer syd og vest og i disse områder, er klimaet alpint. Dale muliggør rejse gennem landet, men vejnettet er kendetegnet ved et stort antal broer og tunneler. Den nordøstlige del af landskabet er fladere, og længst mod øst er der store sletteområder. Her er landets største sø, Lake Neusiedl, som deles af Østrig og Ungarn. Søen er på listen over verdens kulturarv, hvilket skyldes det rige dyreliv i området. Donau, Europas anden længste flod, løber gennem den nordlige ende af landet. Floden giver vandkraft og er stadig vigtig i kommercielt sammenhæng. Klimaet er tempereret i lavlandet. Temperatur og nedbør varierer fra område til område på grund af store højdeforskelle. Klimaet er mildt i øst, og det er tørt nord for Wien. Sur nedbør har ødelagt 25 % af skovene i Østrig. I dag er landets miljømæssige udfordringer alvorlige, men streng lovgivning bygger på det princip, at forureneren betaler for skaderne. Østrig har taget aktiv stilling i klimadebatten i verdenssamfundet.
Hvis alle mennesker i verden havde samme forbrug som en gennemsnitlig indbygger i Østrig, ville vi behøve 2.9 jordkloder. Se indikatoren som viser vores økologiske fodaftryk.
Historie
Arkæologiske fund tyder på, at folk har boet i Østrig i mindst 300.000 år. I år 400 f. Kr. overtog Kelterne kontrollen med området. Siden da har flere forskellige grupper af mennesker styret landet, inden det i år 962 blev en del af det tysk-romerske rige. Imperiet faldt i 1806 og Østrig-Ungarn blev oprettet. Mod slutningen af 1800-tallet opstod politisk zionisme, en form for jødisk nationalisme. I mellemtiden begyndte politikerne at behandle jøderne som en underlegen race. I dette miljø voksede Adolf Hitler op. Skuddet i Sarajevo, som kostede kronprinsen af Østrig-Ungarn livet, i 1914 udløste første verdenskrig. Fire år senere tabte Østrig-Ungarn og Tyskland krigen. Dette førte til imperiets fald og opløsningen af Østrig-Ungarn. Barske forhold i mellemkrigstiden medførte øget polarisering i politik og indførelse af et fascistisk diktatur i 1934. Fire år senere sluttede Østrig sig til Tyskland og landet deltog på den tyske side i anden verdenskrig. Landet har endnu ikke truffet et rigtigt krigsforlig. Det skyldes dels, de allieredes holdning efter krigen om, at Tyskland alene bar ansvaret for krigen og nazismen.
Samfund og politik
Østrig er en sammenslutning af ni stater. Præsidenten udpeger en forbundskansler, der er leder af regeringen. Siden 2. verdenskrig har Østrig stort set været styret af det borgerlige Venstre og Socialdemokraterne i koalition. I løbet af de seneste 30 år, er det ekstreme højreorienterede Frihedsparti vokset betydeligt, og partiet har til tider været i regeringen. Frihedspartiets kandidat Barbara Rosenkranz var ved præsidentvalget i 2010, den vigtigste modstander til socialdemokraten Heinz Fischer, der stillede op til genvalg. Fischer vandt valget. I 2007 introducerede Østrig, som det første land i EU, stemmeret for 16-årige ved nationale valg. Det menes, at det var grunden til, at de populistiske partier oplevede en stigning året efter. Ifølge en undersøgelse fra 2008 er Østrig, det medlemsland, der er mest negativt overfor EU. Især var Frihedspartiet skeptisk over for udvidelsen af EU i 2004 af frygt for øget indvandring og større arbejdsløshed. Østrig har holdt en forholdsvis lav arbejdsløshed, selv under den globale finansielle krise fra 2008. Landet har en god velfærd, der er sammenlignelig med den skandinaviske model.
Økonomi og handel
På trods af modstanden mod EU er Østrig et af de lande, der har nydt størst fordel af unionens ekspansion i 2000'erne. Østrigske virksomheder har flyttet aktiviteter til de østeuropæiske lande, og landets handelsfordele er steget. Resultatet er vækst i den østrigske økonomi. BNP per indbygger har været blandt de højeste i Europa siden slutningen af 1980'erne, hvilket kan skyldes privatiseringen af statslige virksomheder. I dag er der ingen virksomheder, der ejes af staten alene. Skattetrykket har tidligere været højt, selv efter europæisk målestok, men det er blevet reduceret betydeligt siden årtusindskiftet. Den globale finansielle krise har også i Østrig ført til højere inflation i de seneste to år. Et andet problem for landets økonomi er manglen på uddannet arbejdskraft. Dette er delvist løst ved at gøre brug af udenlandske arbejdstagere. Selv om omkring 40 % af arealet anvendes til landbrug, er den primære sektor på mindre end 2 % af BNP. Vigtigst er industri- og servicesektoren, hvor især turismen er vigtig. Østrigs største samhandelspartner er Tyskland, og 70 % af handelen foregår inden for EU.
Other country profiles
Kontinent/region
Europa
Medlemskab/deltagelse
Den Internationale Valutafond
EU
Europarådet
FN
Menneskerettighedsrådet
OECD
OSCE
Verdensbanken
WTO.
Østrig som blev medlem af FN i 1955.
Hovedstad:
Wien
Etniske grupper:
Østrigere 91,1 %, tidligere jugoslaver 4 % (inkluderer kroater, slovenere, serbere og bosniere), tyrkere 1,6 %, tyskere 0,9 %, andre eller uspecificeret 2,4 %
Sprog:
Tysk (officielt, landsdækkende) 88,6 %, tyrkisk 2,3 %, serbisk 2,2 %, kroatisk (officielt i Burgenland) 1,6%, andre (herunder slovensk, officielt i Kärnten, og ungarsk, officielt i Burgenland) 5.3 %
Religion:
Romersk-katolsk 73,6%, protestanter 4,7 %, muslimer 4,2 %, andre 3,5 %, uspecificeret 2 %, ingen 12 %

