Mindst udviklede lande (MUL-lande)
Mindst udviklede lande (MUL-lande (eng. Least Developed Countries - LDC)) er en betegnelse, FN bruger for lande med en lav social og økonomisk udvikling.
MUL-lande defineres ud fra følgende tre kriterier:
- Lav national indtægt (under $900 i BNP per indbygger).
- Lav grad af menneskelig udvikling (baseret på sundheds-, ernærings-, og uddannelsesstatistik).
- Økonomisk sårbarhed (baseret på ustabilitet, uopnåelig diversificering af økonomien og svagheden ved at være en lille økonomi).
Desuden må indbyggertallet ikke overstige 75 millioner.

