Sierra Leone
| Fakta | Kort | Statistik | 2015 Målene |
Sierra Leone er langsomt ved at komme fode igen, efter den blodige borgerkrig i 90'erne. Landet er rigt på ressourcer og der er især muligheder inden for minedrift og skovbrug. Der er også blevet fundet olie ud for kysten.
Geografi og miljø
Sierra Leones lange kystlinje har mange laguner og brede flodmundinger. På Sierra Leone halvøen er der skovklædte bjerge, og derfor adskiller den sig markant fra resten af landet, der består af græsarealer, savannedækkede plateauer og bløde bakker. Området er gennemskåret af mange floder, der løber ud i Atlanterhavet. I den indre del af landet, mod grænsen til Guinea, findes bjergmassiver, der når sit højeste punkt i Loma bjergene næsten 2000 meter over havets overflade. Sierra Leone har et tropisk regnfuldt klima og er Vestafrikas vådeste land. Den gennemsnitlige temperatur er omkring 25 året rundt. Både i skoven og på savannen er en stor del af den oprindelige vegetation erstattet med sekundær vegetation. Langs kysten vokser mangroveskov. Store pattedyr som elefanter, kafferbøfler, løver og leoparder er faldet drastisk i antal.
Den hurtige befolkningstilvækst presser miljøet i Sierra Leone, der kæmper med træfældning, overgræsning og overfiskning. Udbredelsen af svedjebrug er stor, hvilket fører til skovrydning og udnyttelse af jordbunden.
Hvis alle mennesker i verden havde samme forbrug som en gennemsnitlig indbygger i Sierra Leone, ville vi behøve 0.6 jordkloder. Se indikatoren som viser vores økologiske fodaftryk.
Historie
Sierra Leone har været beboet i tusinder af år. Da kysten blev kendt i Europa af portugisiske søfolk i 1460’erne, bestod området af en række uafhængige kongeriger. Portugiserne etablerede handelsstationer og i 1600-tallet deltog Sierra Leone i den omfattende slavehandel. I 1700-tallet etablerede britiske købmænd sig langs kysten og opkøbte et stykke jord til brug for frigivne slaver, Freetown, sideløbende med et tilsvarende amerikansk tiltag i nabolandet Liberia. Freetown blev en britisk kronkoloni 1808 og brugtes som en base i kampen mod slavehandel. I slutningen af 1800-tallet blev resten af landet også indlemmet i kolonien.
Over 50.000 slaver blev sat i land fra folke- og sproggrupper på tværs af Vestafrika. Disse fik en relativ høj uddannelse og blev en vestafrikansk elite. En politisk bevidsthed voksede og i 1920 blev National Council of British West Afrika grundlagt. Efter 1945 blev der indført forfatningsreformer og indre selvstyre og Sierra Leone blev en uafhængig stat den 27. april 1961.
Samfund og politik
1960’erne og 70’erne var præget af politisk uro, med kup og mordforsøg og flere gange blev landet erklæret i undtagelsestilstand. I 1978 var landet forvandlet til en et-parti stat og en relativ stille periode fulgte. Omkring 1990 var der et stigende pres for demokratisering og i 1991 blev en ny forfatning vedtaget, som tillod fri partidannelse. Samtidig startede Sierra Leone's blodige borgerkrig, der førte til, at en tredjedel af indbyggerne måtte flygte og 50.000 blev dræbt. Oprørsgruppen Revolutionære Forenede Front (RUF) blev berygtet for deres behandling af civile, der blev udsat for tortur, voldtægt og ufrivillige amputeringer. Kampe mellem RUF og regeringsstyrkerne fortsatte indtil 1999 og nedrustningen blev først afsluttet i 2004. Krigen handlede blandt andet om kontrollen over diamantminerne og RUF kontrollerede omkring halvdelen af landet, da krigen sluttede. Den demokratiske proces gik skævt og der blev afholdt få demokratiske valg i 1990’erne. Men der blev også forsøgt statskup og der var generel politisk uro i perioden. Efter krigen, har tingene været stabile.
Økonomi og handel
Sierra Leone er nu langsomt, men sikkert ved at komme på fode igen, efter den blodige borgerkrig. Allerede før krigen hørte landet til et af de fattigste, til trods for den store rigdom på naturlige ressourcer. Der er især potentiale for mineraludvinding, herunder diamanter, og olie ud for kysten. Der er også et uudnyttet potentiale i skovbrug, landbrug og fiskeri. Økonomisk udvikling er forhindret dels af dårlig infrastruktur og store dele af landet er meget vanskeligt at få adgang til. 70 procent af befolkningen arbejder i landbruget, som i vid udstrækning fungerer uden maskiner og kun til eget forbrug og til det lokale marked.
Mineraludvinding var før krigen en vigtig indtægtskilde, men er siden blevet ulovligt udvundet og smuglet ud af landet. Nabolandene Liberia og Elfenbenskysten mistænkes for at være transitlande for diamanter fra Sierra Leone.
Regeringen i Sierra Leone arbejder især med afskaffelsen af omfattende korruption, at skabe arbejdspladser og fremme den økonomiske udvikling.
Sierra Leone er nummer 158 i 169 i De Forenede Nationers Human Development Index (2010)
Other country profiles
Kontinent/region
Afrika
Medlemskab/deltagelse
Afrikanske union
Alliancefrie stater
Commonwealth of Nations
Den Internationale Valutafond
ECOWAS
FN
G77
Mindst udviklede lande
OIC
Verdensbanken
WTO.
Sierra Leone som blev medlem af FN i 1961.
Hovedstad:
Freetown
Etniske grupper:
Temne 35%, Mende 31%, Limba 8%, Kono 5%, Kriole 2% (efterkommere af frigivne jamaicanske slaver, der blev afviklet i Freetown i slutningen af det 18. århundrede; også kendt som Krio), Mandingo 2%, Loko 2%, andre 15% (omfatter flygtninge fra Liberias nylige borgerkrig, og et lille antal europæere, libanesere, pakistanere og indere)
Sprog:
Engelsk (officielt, regelmæssig brug blandt uddannede), Mende (primære sprog i syd), Temne (primære sprog i nord), Krio (engelsk baseret kreolsk, som tales af efterkommere af frigivne jamaicanske slaver, der blev afviklet i Freetown, et lingua franca, og modersmål for 10% af befolkningen, men forstået af 95%)
Religion:
Muslimer 60%, kristne 10%, oprindelige trosretninger 30%