Syrien
| Fakta | Kort | Statistik | 2015 Målene |
Syrien, tidligere centrum for en af verdens ældste civilisationer er nu et olieproducerende land med et autoritært regime og høj befolkningstilvækst. Syriens økonomi og handel er primært baseret på landbrug, industri og olie.
Geografi og miljø
Syrien består hovedsageligt af bjerge og sletter, der breder sig over tre-fjerdedele af landet. Slette- og bjerglandskab ligger midt i landet, mellem det fugtige kystklima i vest og de halvtøre ørkenområder i den sydlige del af landet. På grund af lav nedbør i lavlandet, indledte regeringen et større kunstvandingsprojekt til forbedring af kvaliteten og øge andelen af landbrugsjord.
Spildevand og forurening fra olie- og industrisektoren i takt med en stigende befolkningstilvækst har ført til mangel på rent vand. Mangel på regn har også skabt problemer såsom skovrydning, overgræsning, jorderosion og ørkendannelse.
Hvis alle mennesker i verden havde samme forbrug som en gennemsnitlig indbygger i Syrien, ville vi behøve 0.8 jordkloder. Se indikatoren som viser vores økologiske fodaftryk.
Historie
Syrien var i oldtiden et vigtigt mellemland for handelen mellem Egypten, Lilleasien og Babylon, samt for migration og krigstogter. Fra 1516 og indtil slutningen på første verdenskrig, var Syrien del af det tyrkiske osmanniske rige. I 1920 blev Syrien et fransk protektorat og blev først uafhængig i 1944. Under Seksdageskrigen i 1967, mistede Syrien Golanhøjderne til Israel. Syrien forsøgte at generobre området i 1973, men mislykkedes. Forholdet med nabolandet Israel er siden blevet anspændt. I 1970, kom Hafez al-Assad fra Det Arabiske Socialistiske Baath-parti til magten ved et ikke-blodigt militærkup. Det autoritære regime har haft kontrol siden og da præsidenten døde i 2000, overtog hans søn Bashar al-Assad præsidentembedet. I 1976, blandede Syrien sig i den libanesiske borgerkrig. Først i 2005 trak Syrien sine tropper ud af landet efter pres fra det internationale samfund og den libanesiske opposition.
Samfund og politik
Formelt set, er Syrien en parlamentarisk republik, men i praksis har landet fungeret mere som et autoritært regime. Magten er hovedsageligt koncentreret hos præsidenten og hans nærmeste rådgivere fra militæret og sikkerhedspolitiet. Oppositionen i dette land er undertrykt, og der er meget lidt respekt for menneskerettighederne. Syrien har siden 1979 været på den amerikanske terrorliste og de amerikanske myndigheder har også pålagt en handelsembargo mod Syrien. Grunden til dette er, at præsidenten er anklaget for at støtte den libanesiske shia-muslimske militære organisation Hizbollah.
Økonomi og handel
Syriens økonomi og handel er primært baseret på landbrug, industri og olie. Olie er landets vigtigste indtægtskilde. Tidligere importerede Syrien hovedsagelig råvarer fra andre lande, men i dag, på grund af regeringens øgede investeringer i landbrugssektoren, er produktion og eksport af Syriens egne landbrugsprodukter som bomuld, frugt og grøntsager steget. Meget af Syriens virksomhed, herunder olieproduktion, ejes og kontrolleres af staten. Siden 1990'erne har myndighederne gradvist forsøgt at reformere og liberalisere økonomien, men indtil videre har de ikke formået at blive en integreret del af det globale verdensmarked. Næsten 60 procent af befolkningen er under 20 år, og arbejdsløsheden ligger på omkring 20-25 procent.
Other country profiles
Kontinent/region
Asien
Lokaliteter
Damaskus
Medlemskab/deltagelse
Alliancefrie stater
Arabiske liga
Den Internationale Valutafond
FN
G77
OIC
Verdensbanken
Syrien som blev medlem af FN i 1945.
Golanhøjderne
Israel besatte de syriske Golanhøjder i 1967, og har siden 1981 betragtet det som en del af det israelske territorium. Syrien får støtte fra det internationale samfund, når de kræver at området skal leveres tilbage. Siden 1968 har FN forsøgt at få Israel til at opgive besættelsen. Dog uden resultat.
Læs mere
Hovedstad:
Damaskus
Etniske grupper:
Arabere 90.3%, kurdere, armenere og andre 9.7%
Sprog:
Arabisk (officielt), kurdisksprogede og armensksprogede minoriteter. Fransk og engelsk er noget udbredt
Religion:
Sunni-muslimer 74%, alawitter, drusere og andre muslimske minoriteter 16%, kristne (forskellige retninger) 10%, jøder (små samfund i Damaskus, Al Qamishli og Aleppo)

