Vietnam
| Fakta | Kort | Statistik | 2015 Målene |
Efter krigen sluttede i 1975, har Vietnam været en kommunistisk etpartistat. Forholdene er gradvist blevet mere åbne, og diplomatiske forbindelser er etableret med mange lande. Interessen i den internationale handel og industri er mærkbar, og Vietnam har bevæget sig i retning af markedsøkonomi.
Geografi og miljø
Vietnam har et storslået landskab, som strækker sig over 1600 km fra nord til syd. Det meste af landet har et tropisk regnfuldt klima, der følger monsun sæsonen i resten af Asien. På trods af sin tropiske placering, findes der store klimatiske forskelle. I syd er temperaturen høj året rundt, mens vintre i nord kan være meget kolde. Tre fjerdedele af landet består af bjerge eller bakker. Vietnams bjerge er kendt for sin karakteristiske kalksten, der rejser sig over havets overflade. Ellers er landskabet præget af grønne rismarker og det enorme Mekong-delta med kanaler og floder, der løber på tværs af hele regionen. Floderne, som er grundlaget for liv, er også blevet en trussel. Omkringliggende områder er plaget af oversvømmelser, og især Red River i det nordlige har hyppige oversvømmelser af diger. Floderne er også forurenet på grund af brugen af pesticider og kunstgødning i landbruget. Miljøproblemer såsom jorderosion på grund af skovhugst og øget saltindhold i deltaets områder har ført til problemer for landbruget.
Hvis alle mennesker i verden havde samme forbrug som en gennemsnitlig indbygger i Vietnam, ville vi behøve 0.8 jordkloder. Se indikatoren som viser vores økologiske fodaftryk.
Historie
I over 1000 år var Vietnam underlagt Kina som provins. I 900-tallet, brød vietnameserne ud og etablerede sig som et særskilt kongerige. Men ikke uden kamp. Vietnam har gentagne gange været udsat for kinesiske og mongolske angreb. Fra slutningen af 1800-tallet kom landet efterhånden under fransk herredømme og blev en fransk koloni. En krig for befrielsen kom i perioden 1946-1954. Krigen endte med, at Vietnam blev delt i to stater - et socialistisk Nordvietnam og et anti-kommunistisk Sydvietnam. Sidstnævnte stat blev til sidst støttet af USA i det, vi kender som Vietnam-krigen, men i Vietnam kaldes den The American War. USA og Sydvietnam prøvede at forhindre Nordvietnam i at samle landet under kommunistisk styre, men forsøget mislykkedes. Krigen varede fra 1957 til 1975. I 1975 blev Saigon indtaget og landet genforenet som " Den Socialistiske Republik Vietnam". Vietnam-krigens grusomheder mod civilbefolkningen chokerede hele verden. Det anslås, at så mange som 5 millioner civile menneskeliv gik tabt. Over 1,4 millioner soldater blev dræbt, men kun 6 % af dem var amerikanere.
Samfund og politik
I Vietnam vælges præsidenten af og blandt Nationalforsamlingens medlemmer for den periode forsamlingen sidder - i 5 år. Vietnams præsident er statsoverhoved og chef for de væbnede styrker. Vietnam er en etpartistat med kommunistisk styre. Regeringen kritiseres stadig for at overtræde menneskerettighederne. Der bliver slået hårdt ned overfor kritik, og mange mennesker der er involveret i oppositionelt arbejde, fængsles stadig. I 2006 blev Minh Triet Mguyen valgt som præsident. Triet var oprindeligt matematiklærer i Saigon og begyndte sin politiske karriere som medlem af det kommunistiske parti i 1963. Siden 1986 har Vietnam gennemgået en omfattende reform i den offentlige sektor, retsvæsenet og uddannelsessystemet. Effekten af dette er, at andelen af befolkningen, som lever under fattigdomsgrænsen i høj grad er reduceret. Privatiseringen af landbruget og større vægt på den private sektor som drivkraft for økonomien er også en af årsagerne til den positive udvikling.
Økonomi og handel
Over halvdelen af arbejdsstyrken i Vietnam er beskæftiget i den primære sektor. Vietnam er overvejende et landbrugsland, koncentreret omkring de to deltaområder, i henholdsvis nord og syd. Landet som helhed er selvforsynende med fødevarer. Derudover bidrager landbrugsprodukter med betydelig eksport indtægter. Landet er en af de største eksportører af ris. I 1990'erne udviklede Vietnam sig til verdens førende inden for produktion af kaffe og cashewnødder. Tidligere er Vietnam blevet beskrevet som et af verdens fattigste lande, men dette er ved at ændre sig. Den vietnamesiske økonomi er blevet omdannet fra en planøkonomi til socialistisk markedsøkonomi. Vietnam har haft en økonomisk vækst på omkring 7,5 % om året i de sidste 20 år som følge af den nye reform.
Other country profiles
Kontinent/region
Asien
Medlemskab/deltagelse
Alliancefrie stater
APEC
ASEAN
Den Internationale Valutafond
FN
G77
Verdensbanken
WTO.
Vietnam som blev medlem af FN i 1977.
Hovedstad:
Etniske grupper:
Kinh (Viet) 86.2%, Tay 1.9%, Thai 1.7%, Muong 1.5%, Khome 1.4%, Hoa 1.1%, Nun 1.1%, Hmong 1%, andre 4.1%
Sprog:
Vietnamesisk (officielt), engelsk (i stigende grad foretrukket som andetsprog), fransk, kinesisk, Khmer og forskellige sprog i bjergområderne (mon-khmer og Malayo-polynesiske)
Religion:
Buddhistiske 9,3%, katolske 6,7%, Hoa Hao 1,5%, Cao Dai 1,1%, protestanter 0,5%, muslimer 0,1%, ingen 80,8%

