Hopp til innhold

Bahamas

The Commonwealth of the Bahamas

Det caribiske ferieparadis klarer sig godt økonomisk, til trods for mangelen på værdifulde naturressourcer.

Sidst opdateret 05.12.2013

Geografi og miljø

Bahamas består af femten større og ca. 700 små øer af kalksten. Øgruppen strækker sig næsten fra 80 mil fra Haiti i sydøst til Florida i nordvest og har ca. 2400 rev og sandbanker. Kun 5,4 % af Bahamas er landområder, det meste er dækket af vand. De fire største øer, Andros, Great Abaco, Great Inagua og grand Bahama, udgør mere end to tredjedele af landområdet. Der er store skove af caribisk fyr. Adgangen til ferskvand er stærkt begrænset på Bahamas. Der findes ingen floder, og regnvandet forsvinder ned i den porøse kalksten. Derfor må bahamanerne samle regnvand i cisterner og bassiner. Bahamas har subtropisk klima. Vintrene er milde, og somrene er varme og fugtige. Fra juni til september er det regntid. Tropiske orkaner ved høsttid forekommer, og de kan forsage store ødelæggelser. Øgruppen er meget sårbar overfor klimaforandringer. De marine økosystemer kan ikke tåle store temperaturforskelle, og når 80 % af landområderne kun er 1,5 meter over havet, er landet meget sårbar overfor stigninger af vandstanden.

Historie

Det siges at Columbus’ første skridt i ”den nye verden” var på en af Bahamas øer i 1492. Spanierne var dog ikke interesseret i øerne fordi de manglede ædelstene. I stedet udnyttede de arawakene, fiskerne på Bahamas, som slaver i guldminer i andre dele af det spanske imperium. Allerede i 1520 var øgruppen tømt for folk. Det skulle tage hundrede år, før briterne kom, og opdagede øens strategiske værdi. Bahamas blev koloniseret og genbeboet af briter og afrikanske slaver. Frem til 1834 var de vigtigste økonomiske virksomheder slavehandel, sørøveri og smugling. Den hvide elite dominerede i 300 år. I 1942 demonstrerede sorte arbejdere mod løn diskriminering, og elleve år senere blev landets første politiske parti dannet. Landet har efter dets selvstændighed, været domineret af to politiske partier. Det progressive liberale parti, PLP, der samlede den sorte befolkning, og fik stadig større politisk indflydelse, og den frie nationale bevægelse, FNM, der blev dannet i 1973. Samme år blev Bahamas selvstændig fra Storbritannien. PLP ledede landet indtil 1992, hvor de mistede magten ved valget i 1992 efter anklager om korruption, men genvandt den ti år senere.

Samfund og politik

Siden slutningen af 1960erne har to partier PLP og FNM haft regeringsmagten i landet på skift. Bahamas er medlem i det britiske Commonwealth; en frivillig forening af Storbrittanien og de tidligere britiske kolonier. Den britiske dronning er statsoverhovede, men hun har kun symbolsk betydning. Regeringen er den udøvende magt, og er ansvarlige over for parlamentet. Domstolene er frie, men kritiseres for lange ventetider. Mange sidder derfor i fængsel uden at være blevet dømt. Siden 1960erne er mange migranter kommet til Bahamas fra Haiti og Cuba for at arbejde. Dette har ført til spændinger - specielt mellem indbyggerne på Bahamas og haitiere. Menneskerettighedsorganisationer rapporterer om overgreb og umenneskelige forhold i landets eneste asylcenter. Bahamas har længe været et paradis for hvidvaskning af penge og narkotikasmugling. Den amerikanske kystvagt samarbejder med Bahamas om at standse smugling og den illegale indvandring.

Økonomi og handel

Bahamas er et af de rigeste lande i Caribien. Udlandsgælden er lille takket være turistindtægterne. Turistindustrien startede i 1950’erne og i 2006 stod den for næsten 1/3 af BNP. Hver tredje bahamaner er ansat i turistindustrien, og hvert år besøger 4,5-5 millioner turister landet. Både fordi 80 % af turisterne er amerikanere og fordi den bahamske dollar er bundet op på den amerikanse,er landets økonomi helt afhængig i tilstanden i USA. Efter terrorangrebet mod USA i 2001 led turistindustrien et knæk. Økonomien kom på fode igen, men forværres i kølvandet på den globale finanskrise i 2008. Men i årene efter 2008 stabiliserede økonomien sig. Den næstvigtigste økonomiske sektor er finanssektoren med udenlandske banker i centrum. Bahamas har ikke moms eller indtægtsskat. Statskassen får penge fra importafgifter og salg af statslige forretninger. Udenlandske selskaber har etableret sig i Freetown, en frizone uden told og skat. I de sidste år har international kritik tvunget myndighederne til at indføre strengere retningslinjer for finanssektoren. Fordi landet har dårlig jordbund og få naturressourcer, må det meste importeres. USA er den vigtigste handelspartner. Fisk og skaldyr står for 1/5 af eksportindtægterne, og landet eksporterer særligt til USA, Canada og EU-landene. Størstedelen af statskassens indtægter kommer fra import- og havneafgifter, og i tillæg har landet tjent penge på at sælge statslige virksomheder til private aktører.

Korte fakta

Flagg

Hovedstad:

Nassau

Etniske grupper:

Afrikansk opridnelse 85%, europæisk oprindelse 12%, asiater og latinoer 3%.

Sprog:

Engelsk (officielt), kreol (blandt immigranter fra Haiti)

Religion:

Protestanter 67,6%, romersk-katolske 13,5%, andre kristne 15,2%, ingen/uspecificeret 3,7% (2000)

Population:

387 549

Government:

Konstitutionelt parlamentarisk demokrati

Area:

13 880 km2

Currency:

Bahamansk dollar

BNI per citizen:

23 795 PPP$

National Day:

10. juli

Medlemskab/deltagelse

Other country profiles

FN-forbundet © 2017