Hopp til innhold

Bosnien-Hercegovina

Krigen i Bosnien-Hercegovina i 1990’erne præger stadig det bosniske samfund. Tidligere levede befolkningsgrupperne side om side. I dag er landet etnisk splittet.

Sidst opdateret 30.11.2016

Geografi og miljø

Bosnien-Hercegovina består hovedsageligt af grundfjeld og 92 % af landområderne ligger over 150 meter over havets overflade. Omtrent halvdelen af landet er dækket af skov, men skovrydning er et stort problem. Bosnien-Hercegovina kan inddeles i tre geografiske zoner. Mod Kroatien i nord er det højslettelandskab. Her sørger floden Sava for frugtbare landbrugsområder. Centralt i landet ligger lavlandet, og området er rigt på skov og mineraler. Fra nordvest til sydøst i landet løber de Dinariske alper. Her er Maglić på 2386 meter landets højeste bjergtop. Størstedelen af Bosnien-Hercegovina har kontinentalklima med kolde vintre og varme somre. I den vestlige del af landet falder der op til 4000 mm nedbør om året, og dette er et af de vådeste områder i Europa. Nedbørsmængden skyldes et lavtryk fra Middelhavet som blæser ind over landet. Ved kysten i syd er der middelhavsklima. Bosnien-Hercegovina kæmper med luftforureningen fra metalindustrien, en anden miljøudfordring er affaldshåndtering i de store byer.

Earth Ecoprint

1.5 jordkloder

Hvis alle mennesker i verden havde samme forbrug som en gennemsnitlig indbygger i Bosnien-Hercegovina, ville vi behøve 1.5 jordkloder.
Se indikatoren som viser vores økologiske fodaftryk.

Historie

Bosnien-Hercegovina var engang en del af Romerriget. Efterfølgende blev landet invaderet af forskellige folkegrupper, før landet i 1300-tallet blev selvstændigt. Dette varede dog kun til 1400-tallet, hvor tyrkerne tog kontrol over området. I opgøret efter den tyrkisk-russiske krig i 1877-1878 blev Bosnien en del af Østrig-Ungarn. Modstanden mod Østrig-Ungarn voksede bland serbere og kroater. Da Østrig-Ungarn tronarving blev dræbt af en bosnisk/ serbisk student, udløste det 1. Verdenskrig. Efter krigen blev Bosnien en ud af seks delstater i Jugoslavien. Fra 1945 blev Jugoslavien styret af den kommunistiske Tito, som indførte etpartistyre. Efter Titos død i 1980 voksede nationalismen i delstaterne, og i 1989 krakelerede samarbejdet i Jugoslavien. Bosnien-Hercegovina blev selvstændigt i 1992. Bosniske serbere modsatte sig dette, de ønskede at slå sig sammen med Serbien for at beskytte deres eget folk. En treårig borgerkrig brød ud. Under krigen blev etnisk udrensning brugt som virkemiddel. Den mest kendte episode skete i Srebenica i den østlige del af Bosnien i 1995. Der blev omkring 8000 civile bosniere dræbt af serbiske styrker. Massakren er det første folkemord i Europa siden 2. Verdenskrig, og førte til at NATO bombede serbiske mål. Efter pres fra blandt andet USA, indgik parterne en fredsaftale i 1995, Daytonaftalen. I løbet af hele borgerkrigen blev døde flere end 100.000 mennesker og halvdelen af befolkningen blev drevet på flugt.  

Samfund og politik

I juli 1995 blev mindst 8000 bosniakker dræbt og over 25000 drevet på flugt fra byen Srebrenica nær den serbiske grænse. Byen var et vigtigt mål for serberne, som kontrollerede omkringliggende områder. Derfor var den også beskyttet af FN’s fredsbevarende styrker og bosniske soldater. Fordi støtte og soldater blev nægtet adgang til Srebrenica, blev situationen i byen yderligere forværret i 1995. Angrebet begyndte den 6. juli, og hændelsen står som en af de værste krigsforbrydelser i efterkrigstidens Europa. NATO svarede med at bombe serbiske militære mål, og serberne gav efter for internationalt pres.

I fredsaftalen blev det bestemt, at landet skulle deles ind i to enheder, den serbiske republik Srpska og den kroatiske og bosniak dominerede føderation Bosnien-Hercegovina. En repræsentant blev sat til at overvåge implementeringen af fredsaftalen, i dag er denne en EU-repræsentant. På nationalt niveau deles den udøvende magt mellem et præsidentråd og regeringen. Præsidentrådet består af én bosniak, én serber og én kroat som vælges hvert fjerde år. Rådets medlemmer bytter på præsidentpladsen i løbet af perioden. Landet kritiseres for at bryde menneskerettighederne, da øvrige folkegrupper ikke kan stille til præsidentvalg. Politiske partier følger ikke en højre-venstre skala. Nationalistiske partier som ønsker mere magt til egen folkegruppe kæmper mod hinanden og multietniske partier. I 2003 blev der indført en fælles læreplan for alle skoler, for at mindske de etniske modsætninger. Landet er dog stadig svært segregeret. Omtrent 30 % af befolkningen lever under fattigdomsgrænsen og omtrent 35 % mangler sygeforsikring.

 

Bosnien-Hercegovina er fortsat stærkt præget af etniske modsætninger. I Daytonavaftalen blev det bestemt, at landene skulle inddeles i to selvstyrende dele : Srpska (serbisk republik), og Føderationen Bosnien-Hercegovina (kroat- og bosniakdomineret). En international højrepræsentant blev sat til at overvåge implementeringen af fredsaftalen. Hver del har sin egen præsident, parlament og regering, og de fleste store beslutninger tages i delstaterne. Derudover er der et præsidentråd og en regering på nationalt niveau, som er fælles for hele landet. Præsidentrådet består af en bosnier, en serber og en kroat – og de vælges hvert fjerde år. Landet kritiseres for at bryde menneskerettighederne, idet der ikke er andre folkegrupper, der kan stille op til præsidentvalg. Dette er en af grundene til at Bosnien-Hercegovina ikke er blevet optaget som medlem i EU.

2003 blev der indført en fælles læreplan for alle skoler, for at mindske de etniske modsætninger. Landet er dog stadig svært segregeret. Omtrent 30 % af befolkningen lever under fattigdomsgrænsen og omtrent 35 % mangler sygeforsikring.

I grove træk er bosnisk-hercegovinsk politik delt mellem de, der ønsker at bygge en multietnisk stat, og de nationalistiske partier, som vil sikre magten til egne etniske grupper. Endvidere præges politikken af korruption og et tungt bureaukrati.

Økonomi og handel

Bosnien-Hercegovina var den næst fattigste delrepublik i Jugoslavien, og havde et dårligt udgangspunkt for at klare sig økonomisk, da det blev selvstændigt. Borgerkrigen ødelagde økonomien fuldstændigt. Produktionen faldt med 90 % og BNP med 80 %. Industrien forsvandt på grund af forsyningssvigt og direkte krigshandlinger. Efter krigen sørgede udenlandsk bistand for stor økonomisk vækst, men væksten aftog da giverglæden forsvandt. Den globale finanskrise i 2008 har haft store konsekvenser for Bosnien-Hercegovina. Arbejdsløsheden voksede gevaldigt og eksportindtægterne faldt. Dette skræmmer potentielle investorer. Den økonomiske situation er alligevel forbedret i det sidste årti. Siden 1995 er produktionen tredoblet, eksporten er tidoblet og antallet af job i servicesektoren øges. Produktionen af kul er på samme niveau som før krigen. De vigtigste handelspartnere er Kroatien, Slovenien og Italien. Bosnien-Hercegovina importerer madvarer, maskiner og brændsel. Af eksportvarer er metal, træprodukter og tekstiler de vigtigste.

Korte fakta

Flagg

Hovedstad:

Sarajevo

Etniske grupper:

bosniakker 48%, serbere 37.1%, kroater 14.3%, andre 0.6% (2000)

Sprog:

bosnisk, kroatisk, serbisk

Religion:

muslimsk 40%, ortodokse 31%, romerskkatolske 15%, andre 14%

Population:

3 819 684

Government:

Demokratisk republik

Area:

51 129 Km2

Currency:

Marka

BNI per citizen:

10 510 PPP$

National Day:

1. marts

Medlemskab/deltagelse

Other country profiles

FN-forbundet © 2017