Hopp til innhold

Cameroun

Cameroun er et af de mest kulturelt, geografisk og sprogligt forskellige lande på det afrikanske kontinent, og kaldes derfor ofte et miniature Afrika.

Sidst opdateret 16.03.2015

Geografi og miljø

Cameroun er placeret tæt på ækvator og har tropisk klima. Mens den sydlige del er dækket af regnskov, er det nordlige Cameroun placeret på et plateau mellem 900 og 1300 meter over havets overflad og helt nord finder man savannelandskab. Helt i vest ligger Camerounfjeldet, landets højeste punkt - en vulkan. Myndighederne arbejder for at forebygge fremtidige katastrofer, hvis vulkanen igen får udbrud.

Årstiderne skifter mellem regnfulde og tørre perioder. Mens der i den sydlige del af landet er to regnfulde perioder og rigelige nedbørsmængder, er de nordlige højtliggende områder præget af tørrere klima med én regnfuld periode om året. Temperaturen svinger lidt i landet som helhed og er hovedsageligt mellem 25 og 35 °C. Eftersom 40 procent af Cameroun er dækket af regnskov er træ er en vigtig eksportvare. Høsten kan dog samtidig udgøre et miljøproblem. Udvinding af tropisk træ er kendetegnet ved korruption, og så meget som 50 procent af den totale skovhugst er ulovlig. Meget af den lovlige skovhugst kan også være lige så uansvarlig og ødelæggende som ulovlige, og skovrydning truer flere dyrearter. Men den fine balance i regnskoven er truet ikke kun af skovbrug. En olieledning mellem Tchad og Cameroun, som blev bygget i 2003, kritiseres af miljøgrupper for at udgøre en trussel mod mangfoldigheden af landets dyreliv.

Ecoprint

0.6 jordkloder

Hvis alle mennesker i verden havde samme forbrug som en gennemsnitlig indbygger i Cameroun, ville vi behøve 0.6 jordkloder.
Se indikatoren som viser vores økologiske fodaftryk.

Historie

I år ca. 1000 e.Kr. kom de muslimske nomader Fulah til det område, der i dag er Cameroun. I 1472 kom portugiserne til kysten i Cameroun og navngav land efter de rejer, de troede, de havde fundet i Wuorifloden. Landet kom under tysk kontrol i slutningen af ​​1800-tallet, men blev delt mellem Frankrig og Storbritannien efter Første Verdenskrig som en del af krigsopgøret. Efter Anden Verdenskrig, blev den voksende utilfredshed med kolonistyret umuligt at tøjle for Storbritannien og Frankrig og i 1961 blev den uafhængige republik Cameroun skabt. Landet er delt mellem en fransktalende og en engelsktalende del. Fire af frem har fransk som andetsprog, mens resten har engelsk som andetsprog. Modersmålet er en form for Camerounsk. Der findes en konflikt mellem den fransksprogede og engelsksprogede del, som går tilbage til 1972, da føderationen mellem det britiske Cameroun og republikken Cameroun blev til et samlet Cameroun. De engelsktalende ser sig selv som diskriminerede.

Landet var længe en et-parti stat, men selv om oppositionspartier er blevet accepteret i de seneste årtier, har Cameroun siden uafhængigheden i 1961 kun haft to statsledere. Det lykkedes Ahmadou Ahidjo at skabe enighed i landet efter mange urolige år. Regimet klarede at få gang i en økonomisk vækst, baseret på handel med kaffe og kakao. Væksten fik endda mere fart efter at landet fandt olie, og kunne sælge til udlandet.   

I 1982 overgav præsident Aidjo frivilligt magten til at partifællen og premierminister Paul Biya. Han kom fra samme parti, og blev statsminister. Efter at Biya overtog øgede den politiske uro og de interne konflikter blev mere tydelige. Biyas byggede sin magt på et netværk blandt de fransktalende i de centrale og sydlige dele af landet. i 1980'er blev situationen forværret af at markedspriserne på kaffe, kakao og olie sank. I starten brugte landet opsparede indtægter fra olien for at dække underskudet, men efter nogle år var de opbrugt. Cameroun så sig nødsaget til at tage store lån i Verdensbanken. I 1997 fik landet slettet store dele af denne gæld. Den siddende præsident er gentagne gange blevet beskyldt for valgsvindel, og en stor del af oppositionen i 2003 dannede en fælles front for at udfordre Biya, dog uden held. I 2004 forsøgte Biya at åbne op for de engelsktalende og muslimerne i nord for at få større indflydelse i politikken. 

Både i 1999 og 2004 var Cameroun øverst på listen over de mest korrupte lande i verden. Under finanskrisen i 2008 steg priserne på brændsel og mad. Dette udløste store protester. Samme år fik Biya vedtaget en lovændring som gør at han kan vælges som præsident for uendelige mange perioder. Han blev valgt for tredje gang i 2011, selvom også dengang blev beskyldt for valgfusk. I løbet af 2014 har alle interne sager kommet i skyggen af den vanskelige sikkerhedssituation i nabolandene. Borgerkrigen i den centralafrikanske republik drev tusindvis af flygtninge over grænsen til Cameroun. Endda mere alvorligt er truslen fra den nigerianske islamistiske Boko Haram, som både skaber en flygtningsstrøm ind i landet og har udført angreb på Camerounsk område. Islamisterne har også rekrutteret medlemmer i Cameroun. 

Samfund og politik

Præsident Paul Biya er en af Afrikas præsidenter som har siddet længst ved magten, hele 27 år. Præsidentens magt er omfattennde og giver ham både direkte kontrol over landets olieindtægter og retten til at vælge statsminister.

Korruption er et enormt problem. Samtidig som præsident Biya jævntligt afskedigerer korruptionsanklagede ministre, er han kendt for at splitte oppositionen ved hjælp af bevidst brug af etnisk tilhørighed og sin evne til afpresse vigtige politiske modstandere. Indbyggernes tillid til Camerouns politiske ledelse, domstoler og politi har længe været dårlig. Til trods for mangelfuld respekt for menneskerettigheder og spændinger mellem kristne og muslimer og mellem engelsk- og fransktalende har situationen i Cameroun været relativ fredeligt, sammenlignet med andre lande i regionen. I 2006 fik Cameroun løst, måske den største udenrigspolitiske udfordring, da landet skrev under på en aftale om at få den nigerianske halvø, Bakassi, til Cameroun. Daværende generalsekretær i FN, Kofi Annan, var en central person i fremforhandlingen af aftalen, som endte konflikten om den olierige halvø. 

Omtrent to af fem i Cameroun regnes for at være fattig og lever på under to dollars om dagen. Særlig i nord og øst er andelen af fattige steget de sidste år. Tilgangen til helseklinikker, rent vand og sanitæranlæg er dårlig. Generelt er tilstanden lidt bedre i byerne end i landbyerne. De mest hyppige sygdomme er aids, malaria, tuberkulose, gulsot og mave- og tarmsygdomme. Med international støtte har landet gennemført vaccinationsprogrammer mod mæslinger og polio. 

Camerouns befolkning består af 250 folkegrupper. Hovedgruppen béti-fang er præsident Biyas magtbase og er overrepræsenteret i regeringen og statsapparatet. Nord i Cameroun bor en blanding af muslimske (fulani) og ikke-muslimske grupper. Fulani har en stærk stilling i samfundet pga. sit høje uddannelsesniveau og økonomisk styrke. Befolkningen er ujævnt fordelt i landet. Tre af fire bor på en tredjedel af landområdet. Der bor flest i vest. Befolkningen er lav i syd, nord og øst. 

Mange indbyggere drager til udlandet for at arbejde. Samtidigt tager Cameroun imod mange indvandrere, særligt fra den Centralafrikanske republik, Tchad og Nigeria. FN har advaret mod om en humanitær krise i området. 

Økonomi og handel

Camerouns økonomi er langt over gennemsnittet i Afrika, og det seneste årti har oplevet en stabil vækst. Forudsætningerne er gode. Landet har tilgang til olieressourcer, andre naturressourcer og gode forudsætninger for landbrug. Landbrug har en meget vigtig plads i landets økonomi. Cameroun er rig på naturressourcer og oplevede i 1960erne og 1970erne økonomisk vækst baseret på eksport af kakao, kaffe, og øget produktion af varer til eget forbrug. Da der blev opdaget olie ud for landets vestkyst øgedes den økonomiske vækst yderligere i slutningen af ​​70erne, før faldet i råvarepriserne på verdensplan i anden halvdel af 1980 førte til en økonomisk krise. Cameroun måtte optage store lån og øgede deres udenlands gæld betydeligt, hvilket i 1990 tvang landet til et samarbejde med Den Internationale Valutafond (IMF). Fra midten af 1990'erne, begyndte økonomien endelig at vise tegn på forbedring, med en årlig vækst på mellem 4 og 5 pct. Økonomien er i bedring, men det betyder ikke, at fattigdommen er blevet reduceret. Korruption og dårligt infrastruktur forhindrer udviklingen i landet. Oven i det er rigdommen ulig fordelt.

Siden handlen med andre land er baseret på nogle få produkter, er økonomien sårbar for svingninger på verdensmarkedet og vejrforholdene. Olien er på vej til at blive forbrugt, og siden der ikke er fundet nye naturkilder, regner man med at der vil være tomt inden 2022. Kina er et af landene som har investeret stort i landets olieindustri. I 2011 lovede Kina lån til Cameroun for at dybe et dybere havnebassin i Kribi, hvor olien afsendes fra.

Inden præsidentvalget i 2011 advarede IMF om at den udbredte fattigdom, ungdomsledighed og de øgede forskelle i landet kunne føre til øget uro i landet.

Korte fakta

Cameroun

Hovedstad:

Yaoundé

Etniske grupper:

Camerounske højlændere 31%, ekvatorialbantu 19%, kirdi 11%, fulani 10%, nordvestbantu 8%, østnigerianere 7%, andre afrikanere 13%, ikke-afrikanere 1%

Sprog:

24 større afrikanske sprog, fransk og engelsk

Religion:

Afrikanske religioner 40%, kristne 40%, muslimer 20%

Population:

23 393 129

BNI per citizen:

3 123 PPP$

Lokaliteter

Tschadsøen

Medlemskab/deltagelse

Other country profiles

FN-forbundet © 2017