Hopp til innhold

Canada

Canada er arealmæssigt verdens næststørste land efter Rusland, men landets indbyggertal er kun en femtedel af Ruslands befolkning. De fleste bor tæt på grænsen til USA and meget af landet består af ubeboede vildmarker.

Sidst opdateret 04.12.2016

Geografi og miljø

Canada er arealmæssigt verdens næststørste land efter Rusland. Landets geografi er meget mangfoldig med 7 regioner med forskellige topografi og klima. Canadas samlede kystlinje er hele 96 086 km, hvilket er den længste i verden. Landet deles i ti provinser og tre større territorier. Det har flere bjergkæder: I øst ligger den gamle bjergkæde Appalacherne, som fortsætter ind i USA. I vest stiger den såkaldte Cordilleraen op, som består hovedsageligt af Rocky Mountains og Coastal Mountains. De væsentligste vandløb er St. Lawrence-floden og Great Lakes i syd, hvor de berømte Niagara-vandfald befinder sig. Det canadiske skjold, som dækker næsten halvdelen af landets areal, bliver betragtet som kerne i det nordamerikanske kontinent. Dette er et bjergrigt område med floder, som er vigtige kilder for produktionen af vandkraft. Skjoldet omringer også den store Hudsonbugt. I Canadas midtvest er der store kuperede prærieområder, som bruges hovedsageligt til landbrug. Tundraer i nord og områder med permanent is danner det arktiske Canada. Canadas miljøproblemer har længe været forurening og sur nedbør, som skader vandløbene. Flere af Canadas beskyttede naturområder er på UNESCOs verdensarvsliste.

Earth Earth Earth Ecoprint

3.7 jordkloder

Hvis alle mennesker i verden havde samme forbrug som en gennemsnitlig indbygger i Canada, ville vi behøve 3.7 jordkloder.
Se indikatoren som viser vores økologiske fodaftryk.

Historie

De første mennesker anslås at være ankommet til landet langs en landbro over Beringsstrædet så tidligt som for 35 000- 12 000 år siden. Inuttfolkenes forfædre spredte sig over de nordlige områder, og man ved at vikinger besøgte kontinents nordøstkyst omkring år 1000. Englænderne var de første europæere, som på sine opdagelsesrejser ankom til landet i slutningen 1400-tallet. Hurtigt efter ankom også franske ekspeditioner og den første franske koloni, Ny-Frankrig, blev oprettet i 1604. I 1755 udbrød der en krig mellem de franske og britiske kolonialister, den såkaldte syvårskrig, som første til, at Canada kom under britisk herredømme. Canada blev som følge af den omfattende immigration på grund af den amerikanske revolution delt i to områder: det protestantiske, engelske Øvre Canada og det katolske, franske Nedre Canada. Efter Napoleonskrigene i 1815 startede en omfattende immigration fra Europa til Canada. Øvre og Nede Canada blev som følge af oprør slået sammen til provinsen Canada i 1840, og den fik selvstyre og eget parlament. Det britiske styre i Nord-Amerika bestemte sig for at grundlægge en forbundsstat, som en del af provinserne i dagens Canada sluttede sig til, og på den måde blev den første dominion af Det forenede kongerige dannet i 1867. Først i 1949 havde alle områderne tilsluttet sig staten. Canada blev medlem af Folkeforbundet i 1919, og fik den fulde magt over sine anliggender i 1926. I Westminister-traktaten i 1931 bekræftede Det forenede kongerige, at landets parlament ikke længere havde nogen magt i Canada.

Samfund og politik

Canada er et konstitutionelt monarki og en forbundsstat med demokratiske traditioner, som stammer helt fra 1700-tallet. Den britiske monark er statsoverhovedet, repræsenteret i landet med en generalguvernør. Den øverste udøvende myndighed ligger hos statsministeren og regeringen. Parlamentet består af et repræsentanthus, som har 308 valgbare medlemmer, og et senat med 105 medlemmer. Parlamentsvalget holdes efter lov altid den 4. oktober, men hvis regeringen ikke har repræsentanthusets tillid, kan generalguvernøren opløse parlamentet. Det ledende parti har de sudste år været det konservative parti med statsminister Stephen Harper som sin leder. Hovedoppositionenspartiet er de liberale. De langvarige selvstændighedsbestræbelser for den fransk-sprogede provins Québec førte til en folkeafstemning i 1980 og i 1995, men indtil videre er området forblevet en del af Canada. Det fransksprogede områdes kulturelle identitet er stærkt repræsenteret i provinsens politik. Måden Canada er blev til på gør at provinserne har et meget stærk stilling med meget lokalt selvstyre. 

Økonomi og handel

Canada er et velstående land og har med sit omfattende landareal store naturressourcer. Omkring 10% af verdens skive ligger i Canada, og landet har enorme mineralressourcer som guld, nikkel, uran og bly. Traditionelle, vigtige indtægtskilder har været skov-, olie- og mineindustri samt fiskeri, men betydningen af disse brancher og deres andel af BNP er ved at mindskes. Servicesektoren spiller en vigtig rolle på samme måde som i andre industrilande. Canada har nok energiressourcer, som er en eksportvare. Blandt andet på grund af den billige produktion af strøm via vandkraft bruger canadierne mest energi i verden. I Vest-Canada er der store sandolieforekomster, og nogle områder anvender atomkraft. Naturressourcernes ulige fordeling i landet medfører politiske uenigheder. De stærke handelsforbindelser med USA er nyttige for Canada blandt andet fordi omkring 75% af landets vareeksport går over grænsen mod syd.

Korte fakta

Flagg

Hovedstad:

Ottawa

Etniske grupper:

Britisk ophav 28%, fransk ophav 23%, andre europæere 15%, indianere 2%, andre (hovedsageligt asiatere, afrikanere, arabere) 6%, blandet ophav 26%

Sprog:

Engelsk (officiel) 58,8%, fransk (officielt) 21,6%, andre 19,6% (2006)

Religion:

Romersk katolske 42,6%, protestanter 23,3%, andre kristne 4,4%, muslimer 1,9%, andre/uspecificeret 11,8%, ingen 16% (2001)

Population:

35 871 283

Area:

9 984 670 km2

Currency:

Canadisk dollar

BNI per citizen:

44 310 PPP$

National Day:

1. juli

Lokaliteter

Athabascas oliesand

Britisk Columbia

Ekati

Medlemskab/deltagelse

Other country profiles

FN-forbundet © 2017