Hopp til innhold

Chile

Republikken Chile

Efter 16 år med diktatur under general Augusto Pinochet, blev der i 1990 genindført demokrati i Chile. Eksport af kobber har spillet en central rolle i den økonomiske udvikling, og landets økonomi er blandt de mest stabile og konkurrencedygtige i Latin-Amerika.

Sidst opdateret 20.05.2015

Geografi og miljø

Hvis man ser bort fra størrelsen, er Chile meget lig Norge med sit smalle og langstrakte landskab. Den imponerende længde på 4 200 km betyder, at Chile byder på ekstreme klimatiske variationer. Mod nord er verdens tørreste område - Atacama ørkenen. Klimaet i den sydlige del, derimod koldt og regnfuldt, og naturen ligner den, vi har i Skandinavien. Her er områder med skove, fjorde, søer og kystnære øer. Chile har flere aktive vulkaner, men har for nylig fået international opmærksomhed for det kraftige jordskælv, der ramte landet 27. februar 2010. Bortset fra de store materielle skader jordskælvet påførte Chile, har landet en veludviklet infrastruktur. I løbet af de seneste ti år har Chile haft stor succes i lakseopdræt. Desværre har industrien haft en negativ effekt på miljøet. Udledning af kemikalier og næringsstoffer fra planterne er blevet et stort problem for dyrelivet og vandkvaliteten.

Earth Earth Ecoprint

2.2 jordkloder

Hvis alle mennesker i verden havde samme forbrug som en gennemsnitlig indbygger i Chile, ville vi behøve 2.2 jordkloder.
Se indikatoren som viser vores økologiske fodaftryk.

Historie

Med Andesbjergene som en barrikade, sørgede naturen for at isolere indianerne i Chile fra resten af verden i lang tid, og landet var tyndt befolket. I 1530 ankom spanierne til området, og i 1541 grundlagde Pedro de Valdivia byen Santiago. Først i 1818 blev Chile uafhængigt. Det var begyndelsen på en lang demokratisk æra, der varede indtil 1973 med undtagelse af to perioder med anarki i 1830'erne og 1930'erne. I 1970 blev den socialistiske Salvador Allende valgt som leder i Chile. Han var præsident indtil kuppet i 1973 ledet af general Augusto Pinochet. Efter 16 års diktatur og undertrykkelse af det chilenske folk, var Pinochet tvunget til at afholde demokratiske valg. I 1990 måtte diktatoren vige for demokratiet. Patricio Aylwin overtog ledelsen af landet, hvilket blev begyndelsen til en ny æra for Chile. Aylwin havde været leder for kristendemokraterne ved kuppet i 1973, da partiet opfordrede militæret til at gribe ind mod Allende.

Aylwin var præsident op gennem 90’erne, og sørgede for at brudene på menneskerettighederne under Pinochet blev efterforsket. I 2001 vandt socialistpartiets Ricardo Lagos imidlertid valget. I 2006 vandt midt-venstre alliancens kandidat, Michelle Bachalet, og dermed fik Chile sin første kvindelige præsident. Hendes familiebaggrund gjorde hende populær, både hun og hendes far havde oplevet Pinochet-regimets grusomheder på egen krop. Hun er uddannet læge og hun udviste handlekraft både som tidligere sunhedsminister og forsvarsminister. Reglerne gjorde at hun ikke kunne genopstille ved valget i 2009, og i 2010 blev Sebastián Piñera valgt. Han brød midt-venstre alliancens 20 år lange regeringstid. Men i 2014 vendte Bachalet tilbage og vandt, denne gang med en midt-venstre alliancen, som kalder sig for Ny majoritet.

Samfund og politik

I 2005 blev der gennemført store ændringer i Chiles grundlov for at fjerne resterne af militærdiktaturet. Siden da er præsidenten blevet valgt for en fireårig periode uden mulighed for genvalg. Hun/han er stats- og regeringschef, og har ret til at afskedige landets militære ledere. Præsidenten vælger ministrene i sin regering, og den nationale kongres har den lovgivende magt. Landets partier organiserer sig i to valgalliancer efter diktaturets fald: Centrum-venstre alliancen Concertacíon og centrum-højre alliancen Alliancen for Chile. Concertacíon dominerede valgene frem til 2009, da alliancen for Chile overtog. Der er stadig efterforskninger og retsforfølgelser i gang af de personer, der brød menneskerettighederne under militærdiktaturet. I dag bliver landet kritiseret af menneskerettighedsorganisationer for behandlingen af den oprindelige befolkning, mapuchefolket.

Chiles forhold til andre lande i sikkerhedsrådet

Chile er valgt ind som medlem af sikkerhedsrådet for to år og har plads der indtil udgangen af 2015.

Efter demokratiseringerne begyndte i 1990’erne, har Chile landet været aktiv på den internationale politiske arena. Landet er aktiv i forskellige FN-organer og deltager i fredsbevarende operationer. Chile er skeptiske overfor at blande sig i andre landes interne anliggender og er opsat på at bevare staternes suverænitet.

Forholdet til nabolandet Argentina har op gennem historien svunget mellem et nært forhold og konflikt. Chile og Argentina deler verdens 3. længste landegrænse og har ved flere anledninger været i konflikt over hvor grænsen skal gå. De senere år har landene samarbejdet med hinanden, både når det gælder handel og økonomi, politisk udvikling og forsvar.

Chile har handelsaftaler med mange lande, blandt andet Kina, Rusland, USA, Sydkorea og EU. Forholdet til Storbritannien har, lige siden Chile blev uafhængigt fra Spanien, været tæt. Chile er Storbritanniens nærmeste allierede i Sydamerika og Storbritannien har haft stor indflydelse på både chilensk kultur og politik.

Chile er også en af USA’s nærmeste allierede i Sydamerika. Forholdet mellem de to lande er pt. godt, og i 2014 blev Chile tilføjet til gruppen af lande som amerikanske indbyggere kan rejse til som turist eller på forretningsrejse i op til 90 dage, uden at skulle søge visum.

Chiles forhold til Syrien

Chile har diplomatiske forbindelser med Syrien og har ambassade i Damaskus. Chile har udtalt at de ønsker at være med til at bidrage til at fredelige forhandlinger kan føre til en fredelig løsning på konflikten i Syrien. Chile ønsker at bruge ICC (den internationale straffedomstol) til at efterforske de forbrydelser, der er fundet sted i Syrien og udtrykte stor skuffelse, da resolutionen som kunne åbne op for dette, blev blokeret af Kina og Rusland i maj 2014. Chile ønsker at finde en løsning for alle berørte af konflikten, uanset hvilken side de står på.

Økonomi og handel

Chile har en af regionens mest velstyrede og ordentlige økonomier. Siden kolonitiden har landet baseret sig på eksport af råvarer fra landbrug og minedrift. Kobber er den allervigtigste eksportvare, og siden begyndelsen af 1980’erne har Chile været verdens ledende kobberproducent. De sidste år har andre varer dog overtaget dele af kobberets rolle, bl.a. fisk, frugt, vin og træ. Chile klarede sig godt igennem den globale finanskrise i 2009, selvom den økonomiske vækst bremsede lidt. Den velholdte økonomi og reformer i finanssektoren gjorde at Chile i 2010 blev godkendt som medlem i den økonomiske samarbejdsorganisation OECD, som det første sydamerikanske land.

Trods den gode økonomi har arbejdsløsheden været høj. Det kan forklares med at væksten i mineindustrien ikke har gjort at flere mennesker er kommet i arbejde. I stedet er der blevet investeret i avanceret teknologisk udstyr. Nu er arbejdsløshedstallet dog lavere end for bare nogle år siden.

Korte fakta

Flagg

Hovedstad:

Santiago

Etniske grupper:

Europæisk og europæisk-indiansk oprindelse, mestis 88,9%, mapucher 9,,1%, aymara 0,7%, andre urfolk 1%, uspecificeret 0,3% (2012)

Sprog:

Spansk, mapudungun, tysk, engelsk

Religion:

Katolikker 66,7%, evangelisk kristne 16,4%, andre 4,5%, ikke religiøse 11,5%, uspecificeret 1,1% (2012)

Population:

17 924 062

Government:

Republik

Area:

756 096 km2

Currency:

Chilensk peso

BNI per citizen:

22 316 PPP$

National Day:

18. september

Lokaliteter

Escondida

Larsen Iskappen

Santiago

Medlemskab/deltagelse

Other country profiles

FN-forbundet © 2017