Hopp til innhold

Congo

Republikken Congo

Efter at have opnået uafhængighed, har den tidligere franske koloni, Congo, været styret af militærregimer. Olie og tømmer giver landet store indtægter, men flertallet af befolkningen lever i fattigdom. Splittelsen og skaderne fra borgerkrigen præger stadigvæk landet.

Sidst opdateret 20.05.2015

Geografi og miljø

Congo ligger midt i Afrika og Ækvator skærer igennem landet i nord. I den nordelige del af landet, finder man desuden regnskove. Bakker og bjerge findes i øst, men der er vegetationen mere sparsom. I midten ligger bjergkæden Chaillu. Længst mod syd finder man den frugtbare og græsklædte Niaridalen. Langs grænsen mod Congo, løber floden Ubangi, som længst mod syd skifter navn til Congofloden. Nær udløbet til Atlanterhavet passerer floden Brazzaville.

Klimaet i Congo er fugtigt og varmt. Temperaturen ligger på omkring 25 grader året rundt. Nord for Ækvator kommer regntiden mellem april og oktober, og tørkeperioden varer fra november til marts. Syd for Ækvator er det modsat.

Ecoprint

0.6 jordkloder

Hvis alle mennesker i verden havde samme forbrug som en gennemsnitlig indbygger i Congo, ville vi behøve 0.6 jordkloder.
Se indikatoren som viser vores økologiske fodaftryk.

Historie

Congo er, siden det blev uafhængigt fra kolonimagten Frankrig i 1960, blevet forvandlet fra en kommunistisk styret stat til en markedsliberal nation. At Congo blev fransk koloni var en del af grunden til at den belgiske Kong Leopold ønskede at få fat i landet syd for Congofloden - det som i dag er Den demokratisk republik Congo. Under et møde i 1885 blev Frankrig og Belgien enige om hvordan grænserne mellem de to stater skulle optegnes. Mens der har været meget opmærksomhed på hvordan belgierne udnyttede deres land under kolonitiden, har franskmændenes metoder til at udnytte Fransk Congo til at få elfenben, gummi og ikke mindst slaver, fået mindre opmærksomhed. Flere tusind af de som flygtede fra Leopolds Congo til fransk Congo, for at undslippe brutaliteten, flyttede tilbage. Befolkningen blev angiveligt halveret under kolonitiden som følge af undertrykkelse og udnyttelse.

De første årtier efter selvstændigheden, var præget af politisk uro, som senere gik over til borgerkrig. Congo blev erklæret kommunistisk under ledelse af det radikale parti MNR og præsident Massamba-Débat. I 1968 blev præsidenten afsat, og det banede vej for fuldt militærstyre under ledelse af Major Marien Ngouabi, som blev Congos nye leder. Ved indgangen til 1990’erne havde Congo været igennem fire statsoverhoveder med militær baggrund, men landet var nu i gang med demokratiseringsprocesserne. I 1990 gik regeringspartiet PCT væk fra kommunisme som ideologi for staten og for partiet. Etpartisystemet blev ophævet og mange nye partier blev stiftet. Efter en ny grundlov blev vedtaget i 1992, vandt UPADS valget, og Pascal Lissouba blev ny præsident.

Borgerkrigen fra 1997-1999 ødelagde landets infrastruktur, skoler og landbrug. Baggrunden for krigen var uenighed mellem tilhængerne af ekspræsident Sassou-Nguesso og Lissouba. Borgerkrigen havde politiske årsager, men spillede også på etniske skel, og de forskellige militsgrupper dræbte civile på baggrund af etnisk tilhørelse. Borgerkrigen i Congo foregik delvis samtidig med krigen i nabolandet DR Congo. Flere lande blandede sig og støttede hver sin side. Internationale menneskerettighedsorganisationer fastslog efter krigens afslutning at alle parter havde været ansvarlige for grove brud på menneskerettighederne, da de brugte henrettelser, tortur og voldtægt som våben.

I 2001 erklærede Sassou-Nguesso at Congo igen skulle være demokratisk, og i 2002 blev der afholdt nyt præsidentvalg, som han vandt. På trods af fredsaftalen, fortsatte væbnede sammenstød igennem 2002 og 2003. Sassou-Nguesso og hans Congolesiske arbejderparti (PCT) vandt stort da der var parlamentsvalg i 2007, hvilket var et omstridt og kaotisk valg. Derefter blev han genvalgt som præsident i 2009, selvom han blev kritiseret for valgfusk. PCT blev desuden også det største parti ved valget i 2012.

I starten af 2015 demonstrerede tusindvis af kvinder i hovedstaden Brazzaville mod planer om grundlovsændringer, som ville gøre det muligt for præsidenten at stille op til endnu et valg. Ifølge de gældende regler kan han ikke sidde længere end til 2016.

Samfund og politik

Ifølge grundloven fra 2002 er Congo en demokratisk republik. Præsidenten vælges for en syvårsperiode og leder regeringen. Præsidenten har stor magt, og kan opløse nationalforsamlingen og udskrive nyt valg. Landet styres af præsident Denis Sassou-Nguesso og hans socialistiske arbejderparti, som har siddet ved magten side 1997.Olie og store naturrigdomme har ikke løftet Congo ud af fattigdom. Årsagerne er årtier med dårlig økonomisk ledelse, korruption, borgerkrig og politisk uro. Borgerkrigen i 1997-1999 ødelagde store dele af sundhedsvæsenet, skoler, landbrugsjord og infrastrukturen. Genopbygningen er stadig igang. To ud af tre har ikke adgang til rent vand, og alvorlige sygdomme som malaria, tuberkulose og AIDS er udbredte. For de fleste congolesere er det familien, der udgør sikkerheden. De fleste står uden et formelt job, og forsyner sig selv med landbrug.

Byerne har udviklet sig, men det har stået stille i landsbyerne og i landbruget. Det har gjort at mange søger ind til byerne, og i dag er seks ud af ti congolesere bosat i byer. Congos befolkning består af mange forskellige etniske grupper, omkring 50, hvor størstedelen tilhører bantufolket. Cirka halvdelen af befolkningen består af congolesisk-talende grupper bosat i syd. En femtedel tilhører betekefolket, som findes i de centrale dele af landet og i nord. I Congo bor der også en gruppe libanesere, som dominerer handlen, og nogle tusind europæere, som stort set alle er fra Frankrig. Der er klare modsætninger mellem folket i syd og nord. Modsætningerne forstærkes af at partisystemet bygger på geografisk og etnisk tilhørelse.

I følge tal fra 2014 bor der lidt over en halv million indvandrere fra DR Congo i Congo.

Økonomi og handel

I løbet af de sidste 30 år er økonomien og erhvervslivet i Congo gennemgået store forandringer. Landet er gået fra at være afhængig af landbrug og tømmerhugst til at blive en betydningsfuld olieeksportør. Udnyttelse af landets rige oliereserver begyndte allerede før landet blev selvstændigt, men fik for alvor fart i 1980’erne. I dag står oliesektoren for mere end 50% af landets BNP, selvom sektoren kun erhverver 1% af den congolesiske befolkning. Størstedelen af olieindustrien styres af udenlandske selskaber, og korruption er udbredt i branchen. Den store afhængighed af olieindtægterne har gjort landet meget sårbart overfor det internationale oliemarked.

Congo er rigt på mange ressourcer, først og fremmest naturgas, guld, diamanter, bly, kobber, zink og skov. Handelssektoren er godt udviklet, og Congofloden har i århundreder været et vigtigt midtpunkt for handel, administration, og tjenester. Selvom Congo har mange gode forudsætninger, lever de fleste congolesere i fattigdom. Langvarig politisk uro og borgerkrig er de vigtigste årsager til at det er sådan. I løbet af 2000’erne er økonomien i det store hele kommet på vej til forbedring. I 2007 introducerede landet store initiativer til modernisering af landbruget og oprettelse af veje, for dermed at gøre handlen med varer fra landsbyerne mere enkel.

Congo er stadig afhængig af bistand, som særlig Frankrig bidrager med. Meget af udlandsgælden er blevet afskrevet, men Den Internationale Valutafond har stillet krav om bedre kontrol med brugen af penge, og en mere systematisk tilgang til fattigdomsbekæmpelse. Nye store initiativer med infrastrukturen blev påbegyndt i 2012 - veje, kraftværker og telekommunikation blev sat igang med penge fra Kina.

Korte fakta

Congo

Hovedstad:

Brazzaville

Etniske grupper:

Congolesere 48%, sangha 20%, m'bochi 12%, teke 17%, europæere/andre 3%

Sprog:

Fransk, lingala, monokutuba, kikongo, flere andre lokale sprog

Religion:

Kristne 50%, animister 48%, muslimer 2%

Population:

4 671 142

Government:

Republik

Area:

342 000 km2

Currency:

CFA-franc à 100 centimes

BNI per citizen:

6 368 PPP$

National Day:

15. august

Medlemskab/deltagelse

Other country profiles

FN-forbundet © 2017