Hopp til innhold

Cookøerne

Den lille østat har selvstyre, men er associeret med New Zealand i løs union. Turismen er en vigtig indtægtskilde for øerne, der årligt har mange besøgende. Endvidere er de verdens næststørste producent af sorte perler.

Sidst opdateret 15.05.2017

Geografi og miljø

Cookøerne er en østat i Stillehavet, som består af 15 små øer. Cookøerne består af to øgrupper, som ligger nordøst for New Zealand, mellem amerikansk Samoa og Fransk Polynesien. Den sydlige øgruppe består af otte stejle vulkanøer. Her bor flertallet af befolkningen. Den største ø i den sydlige øgruppe, er øen Rarotonga, hvor hovedstaden Avarua ligger. De nordlige øer består af syv lavtliggende koraløer, hvor der bor ret få. Tretten af øerne er beboede. På Cookøerne ligger et af verdens største bevaringsområder for hvaler. Øerne blev til som følge af vulkansk aktivitet.

Øerne har et tropisk klima med en regnperiode fra december til marts. I regnperioden er øerne udsat for tyfoner. Øernes areal er kun 230 kvadratkilometer, hvilket er cirka samme størrelse som Washington DC. Det højeste punkt på øerne ligger 652 meter over havet. 

Historie

Den britiske opdagelsesrejsende og sømand James Cook var den første, som ankom til Cookøerne i 1770. Øerne blev opkaldt efter ham. Fire årtier senere kom europæiske missionærer til Cookøerne for at omvende de indfødte til kristendom. I 1858 blev kongedømmet Rarotonga grundlagt, som 30 år senere, på egen anmodning, blev et britisk protektorat, og i 1893 blev navnet ændret til Cookøernes føderation. De lokale beboere opnåede selvstyre i 1965. Landet fortsatte med at have grundlovsrelaterede forbindelser med New Zealand, som tidligere havde ansvar for styret af østaten. Cookøerne er fortsat medlem af det britiske Commonwealth.

I løbet af 1990-tallet er Kinas indflydelse gradvist blevet øget – i takt med at Kina har lånt landet penge og givet bistand. I 1991 indgik landet en venskabsaftale med Frankrig, men forholdet mellem landene kølnede, da Frankrig i 1995 gennemførte atomprøvesprængninger ud for den fransk polynesiske kyst, som er nabolandet til Cook øerne. Prøvesprængningerne blev afsluttet i 1996, og Frankrig og Cook ørene genoptog kontakten i år 2000. 

Samfund og politik

Cookøerne har en grundlovsrelateret forbindelse med New Zealand, selvom landet i praksis er selvstændigt. Officielt udtrykt er det et selvstyreområde som frit har associeret sig til New Zealand, som er ansvarlig for Cookøernes militære forsvar. Indenrigspolitisk har Cookøerne fuldstændigt selvstyre. Den britiske monark er øverste statschef og har en stedfortræder på øerne. Det samme har New Zealandske myndigheder. Landet er ikke fuldbyrdet medlem af FN. Befolkningstallet har været meget for nedadgående som følge af betydelig udflytning til New Zealand og Australien på grund af manglende jobmuligheder. . Beboerne på øerne er nemlig newzealandske statsborgere og kan frit bosætte sig der. I juli 2010 var indbyggerantallet anslået til at være lidt under 21 000.

Politikken domineres af to store partier; Cookøernes parti (CIP) og Det demokratiske partiet (DP). Disse har skiftevis haft regeringsmagten i landet. CIP beholdt magten i valget i 2014, da de sikrede sig 13 af de 24 mandater i parlamentet. 

Økonomi og handel

Cookøernes økonomi er sårbar som følge af begrænsede naturressourcer, en faldende arbejdsstyrke, samt beliggenhed langt uden for store handels- og industricentre. En tredjedel af befolkningen på Cookøerne arbejder inden for landbrug. Landets vigtigste eksportvarer er kopra (kokosnøddens tørrede kød) og citrusfrugter, udover sorte perler. Den vigtigste naturressource er fisk. Næsten al eksport går til New Zealand. Tre fjerdedele af bruttonationalproduktet skabes inden for servicesektoren. Turismen spiller en vigtig rolle i Cookøernes økonomi. Turister bliver lokket af østatens tropiske natur, smukke strande og vulkanske bjerge. Både turisme og perleindustrien har indtil nu været koncentreret omkring hovedøen Rarotonga og den næststørste ø, Aitukaki. De ydre øer er præget af betydeligt lavere økonomisk aktivitet, fraflytning og få indtægtskilder.

Korte fakta

Cook-øyenes flagg

Hovedstad:

Avarua

Etniske grupper:

Maorier 88 %, andre 12 % (2001)

Sprog:

Engelsk, maori

Religion:

Kristne/Cook Islands Christian Church 56%, katolikker 17%, adventister 8%, mormonere 4%, protestanter 6%, andre/uspecificeret 10% (2001)

Population:

20 833

Government:

Parlamentarisk demokrati

Area:

230 km2

Currency:

Newzealandsk dollar

National Day:

1. mandag i august

Medlemskab/deltagelse

Other country profiles

FN-forbundet © 2017