Hopp til innhold

Cypern

Republikken Cypern

Ifølge legenden var Cypern fødestedet til kærlighedsgudinden Afrodite, men i modsætning har det moderne Cypern været præget af fjendskab mellem sine grænske og tyrkiske indbyggere. Øen har siden 1974 været delt i to.

Sidst opdateret 02.12.2016

Geografi og miljø

Cypern er den tredje største ø i Middelhavet. Der er to bjergkæder på øen, Troodos og Kyreniabjergene. Det højeste bjerg, Olympos, er 1 952 højt og er en del af Troodos. Mesaoria er det flade slettelandskab mellem de to bjergkæder. Troodso er den største bjergkæde og dækker næsten halvdelen af øen, mens Kyreniabjergene dækker en lang stribe langs nordkysten. Fra Troodos bjergene, som er dækket af skov, løber der om vinteren nogle mindre floder, som tørrer ud om sommeren.

Cypern har et typisk middelhavsklima med meget milde vintre og varme, tørre somre. Det regner mest fra november til marts. De høje bjergområder er køligere og fugtigere end resten af øen. Øen var oprindeligt dækekt af store skove, men blev tidligt afskovet med undtagelse af enkelte områder. I 1970erne blev der startet et skovplantnings-program, blandt andet for at hindre jorderosion. Mangel på ferskvand er også et stort problem på øen.

Earth Earth

2 jordkloder

Hvis alle mennesker i verden havde samme forbrug som en gennemsnitlig indbygger i Cypern, ville vi behøve 2 jordkloder.
Se indikatoren som viser vores økologiske fodaftryk.

Historie

Cypern har været beboet af mennesker i omrking 10.000 år. Cypern har gennem historien været invaderet af mange riger, blandet andet hittitter, assyrere, egyptere, grækere, romere, korsfarere, ottomanere og persere. Græsk bosætning fandt sted fra år 1200, da der blev etablere flere græske kongedømmer på øen og græsk sprog blev dominerende. Cypern blev tidligt et kulturelt og økonomisk centrum i middelhavsområdet, og tilhørte på skift oldtidens store kejserriger. Fra 1570 blev Cypern en del af det Osmanniske Rige, og den tyrkiske indvandring tog til. I 1878 blev øen tilkendt England og fra 1925 var den en britisk kronkoloni. Efter Anden Verdenskrig førte græsk-cypriotiske krav om union med Grækenland til guerillakrig mod briterne.

I 1960 blev Cypern en uafhængig republik med magtfordeling mellem græsk.- og tyrkisk cypere helt ned på kommunalt niveau. Til trods for uafhængighed fra briterne, var mange græsk-cypere utilfredse med at Cypern ikke blev en del af Grækenland. I julen 1963 udbrød der optøjer i flere byer og det førte til oprettelsen af en FN-styrke, som delte parterne med en grøn linje i hovedstaden Nicosia. Der udbrød optøjer ver hele øen og omkring 30000 tyrkisk-cypere flygtede og levede isoleret i samfundet i næsten 10 år pga. mangel på forsyninger. I praksis tog græsk-cypere over hele staten og økonomien. Et græsk-cypersk kup i 1974, med støtte fra regeringen i Athen, ledede til en tyrkisk invasion og deling af øen i en græsk-cypersk del og en tyrkisk-cypersk del, som er kendt som Den Tyrkiske Republik Nord-Cypern siden 1983. Gentagende forsøg på mægling har dog ikke klaret at bringe de to parter til enighed.

I 2003 blev grænsen mellem de to faktiske eksisterende stater åbnet for begge parters borgere og turister. Tyrkisk-cypere med en forælder som er fra Tyrkiet kan dog ikke passere grænsen. Det er heller ikke muligt for turister som er landet i den tyrkiske del at komme ind i den græske del.

Efter at EU havde accepteret Cypern (i praksis den græsk-cyperske del) som nyt medlem, blev der folkeafstemning på Cypern om genforening af de to sider - et ja- eller nej-plan til den såkaldte Annan-plan. Denne plan foreslog en føderation af to stater, med visse begrænsninger i forhold til bosætning og flytning. 76% af græsk-cyperne sagde nej, 65% af tyrkisk-cypere sagde ja. EU havde regnet med et ja fra begge sider, såldes at hele Cypern kunne blive en del af EU. I stedet blev den græsk-cyperske del indlemmet, men anerkendt som myndigheden for hele øen. Den faktisk eksisterende stat i nord blev nu officielt et tyrkisk okkuperet EU-territorium. 

Samfund og politik

Ifølge grundloven fra 1960 er Cypern en uafhængig, demokratisk og præsidentstyret republik. Siden den tyrkiske invasion i 1974 har grundloven imidlertid kun været gældende for den græsk-cypriotiske, sydlige del af øen. Præsidenten, som er statsoverhovedet og reelt set også regeringschef, vælges i almene valg for fem år. Vicepræsidenten skal ifølge forfatningen tilhøre det tyrkiske mindretal, men stillingen har været ubesat siden 1974. Den lovgivende myndighed er lagt til repræsentanthuset. Det har efter opdelingen af øen 56 medlemmer, valgt ved generelle valg for fem år ad gangen. Den tyrkiske folkegruppe skal ifølge forfatningen have 24 medlemmer af repræsentanthuset. I 1983 proklamerede tyrkisk-cyprioterne den nordøstlige tredjedel af øen som Den nord-cypriotiske republik, men har ikke opnået anerkendelse fra andre lande end Tyrkiet. Efter republikkens forfatning har den også en valgt præsident og en regering udgjort af en folkevalgt forsamling på 50 medlemmer. Både den græske og tyrkiske stat har et flerpartisystem. Landets politik præges af spørgsmålet om øens deling.

Græsk-cypere udgør ca. 80% af befolkningen, tyrkisk-cypere 20%. Efter tyrkisk invasion i 1974 og den efterfølgende deling af øen har over 200000 græsk-cypere måttet flytte fra den tyrkisk-okkuperede nordlige del og slå sig ned i syd. Nord-Cypern, som udgør 36% af øen areal, har dermed fået en næsten kun tyrkisk bosætning, Syd-Cypern er græsk beboet. 

Økonomi og handel

Cypern har siden uafhængigheden i 1960 gennemgået en hurtig økonomisk udvikling. Turisme og finans er Cyperns vigtigste indtægtskilder. Totalt set udgør servicesektoren 80% af BNP. De vigtigste eksportvarer er madvarer, kartofter og citrus, og tekstiler. EU er landets vigtigste handelspartner, særligt Storbritannien og Grækenland. Den maritime sektor er vigtig for Cypern, som har verdens 4. største skibsregister. I 2004 besøgte omkring 2,3 millioner turister den græske del af øen.

Finanstjenester og shipping har stor betydning. Efter Sovjetunionens fald blev Cypern en vigtig havn for investeringer i Rusland. Cypern var, før finanskrisen, et skatteparadis og et hvidvaskningscenter for europæiske aktører knyttet til russisk mafia. Milosevic-regimet flyttede også store pengesummer til Cypern. Et stort antal russere har investeret i boliger og feriesteder på Cypern. 

Syd-Cypern havde efter år 2000 en økonomisk vækst som var langt over gennemsnittet i EU, men finanskrisen i 2008 gjorde at det begyndte at vakle og 2011 blev starten på et ræs som forvandlede Cypern til en af eurozonens kriseland. Underskuddene i statsbudgettet har de seneste år været meget større end EUs regler tillader. 

Korte fakta

Cypern

Hovedstad:

Nicosia

Etniske grupper:

Grækere 77%, tyrkere 18%, andre 5% (2001)

Sprog:

Græsk (officielt), tyrkisk (officielt), engelsk

Religion:

Græsk-ortodokse 78%, muslimer 18%, andre (inkluderer maronitter og armensk-ortodokse) 4%

Population:

1 164 695

Government:

Republik

Area:

9.250 km2

Currency:

Euro

BNI per citizen:

30 734 PPP$

National Day:

1. oktober

Medlemskab/deltagelse

Other country profiles

Krig og konflikter

FN-forbundet © 2017