Hopp til innhold

Egypten

Egypten er ofte omtalt som mellemøstens kulturelle vugge. Landet har en lang handelstradition, men står nu over for store udfordringer som arbejdsløshed, befolkningstilvækst og lav eksport. Fra 1981 var landet et diktatur under præsident Hosni Mubarak. Han ble afsat under det arabiske forår i 2011. Selv om Egyptens politiske system er baseret på demokrati og socialisme, er landet centraliseret og autoritært.

Sidst opdateret 28.06.2016

Geografi og miljø

Egypten strækker sig over et areal på en million kvadratkilometer. Landskabet består hovedsageligt af ørken med floden Nilen som den livgivende pulsåre. Nilen løber gennem landet fra syd til nord og er en af ​​verdens to største floder. Næsten hele befolkningen bor langs floden eller i Nil-deltaet i nord.

Desværre er Nilen blandt de mest truede floder i verden. Der falder meget lidt regn i Egypten, og forurening, inddæmning og klimaændringer er farlige for den vigtige flod. Arkæologisk set omtales Egypten som et skattekammer. Templerne i Luxor, Kongernes Dal og pyramiderne i Giza er blot nogle af landets største seværdigheder. Sidstnævnte er én af antikkens syv menneskeskabte vidundere.

Ecoprint

0.9 jordkloder

Hvis alle mennesker i verden havde samme forbrug som en gennemsnitlig indbygger i Egypten, ville vi behøve 0.9 jordkloder.
Se indikatoren som viser vores økologiske fodaftryk.

Historie

Nilen var grundlaget for fremkomsten af ​​en af ​​verdens største civilisationer. Det menes, at et samlet rige blev grundlagt ca. 3200 f.Kr. En række dynastier regerede i Egypten i de næste tre årtusinder. Vores viden om Egypten fra denne tid stammer fra arkæologiske udgravninger. Det er stadig en gåde, hvordan det egyptiske folk i denne tid udviklede en imponerende civilisation med avanceret monumental kunst, arkitektur, teknologi og social organisation.

I nyere tid - i 1869 - var konstruktionen af ​​Suez-kanalen afsluttet. Suez-kanalen er en af ​​de vigtigste kanaler, der forbinder Middelhavet og Det Røde Hav. Med denne blev Egypten en vigtig station for verdenshandelen. Men landet blev tynget af gæld, og til at beskytte deres investeringer overtog Storbritannien kontrollen over Egyptens regering i 1882. I 1922 blev Egypten delvist uafhængig af Storbritannien, men det var først i 1953 - efter den egyptiske revolution - at landet kunne erklære sig som en særskilt republik. I løbet af 1954 blev general Abdel Nasser både statsminister og præsident, og landet fik et militært styre.

Egypten har en vigtig strategisk betydning og er fortsat en mægtig arabisk stat. Nasser styrede landet i en socialistisk kurs. Den militære ledelse, kampen for en samling af de arabiske stater og den anti-israelske politik blev videreført af Answar al-Sadat, som blev statschef i 1970 efter Nasser , som døde. Han ændrede den indenrigspolitiske og økonomiske kurs væk fra Nassers socialistiske retning. Han indførte en mere liberal økonomisk politik, som blandt andet inviterede udenlandske selskaber til at investere i landet.

Inspireret af det arabiske forår og oprøret i Tunesien, var der i 2011 et bredt folkeligt oprør i Egypten, som endte med, at præsidenten siden 1981, Hosni Mubarak måtte gå af. Egyptens militær overtog magten frem til valget i 2012, hvor Muhammed Mursi fra det muslimske broderskab blev valgt som præsident. Gennem 2013 steg protesterne, som ofte var voldelige, mod Mursi og det muslimske brorskab. Det muslimske broderskab var tidligere forbudt i Egypt, og mange frygtede, at religion skulle få for stor plads i samfundet. I juli 2013 bestemte militæret sig for at gribe ind, afsætte Mursi og indsætte en midlertidig præsident, Adly Mansour. Det muslimske broderskab blev forbudt igen, og militæret har slået hårdt ned på tilhængere. I maj 2014 vandt den forrige militærleder Abd al-Fattah al-Sisi et nyt præsidentvalg, uden nogen egentlige modkandidater. 

Samfund og politik

Selv om Egyptens politiske system er baseret på demokrati og socialisme, er landet centraliseret og autoritært. Befolkningen er sikret demokratiske rettigheder gennem forfatningen, men i praksis er disse begrænsede. Landet praktiserer semipræsidentialisme, hvilket betyder, at magten er delt mellem præsidenten og statsministeren. Imidlertid ligger det meste af magten hos præsidenten, som i 50 år blev valgt gennem valg med kun én kandidat. Hosni Mubarak har været præsident i fem perioder siden 1981. Efter en forfatningsændring i 2005, afholdes der præsidentvalg hvert 6. år, hvor præsidenten udpeges af parlamentet og vælges ved en folkeafstemning. I 2005 vandt Mubarak det første præsidentvalg i landets historie, hvor flere kandidater opstillede til valg. Egyptens regering har fortsat med at gennemgå forandringer. I 2007 blev der lavet nye ændringer i forfatningen, som medfører at politiske partier, der baserer sig på religion, ikke længere er tilladt. Egypten har tidligere været beskyldt for krænkelser af menneskerettighederne, herunder forfølgelse af kopterne, en kristen minoritet gruppe. Med betydelig finansiel vækst er den økonomiske og sociale ulighed i Egypten steget. Arbejdsløsheden er høj. Da Egypten har en lang tradition for handel, har erhvervsfolk generelt en god uddannelse. Mange af dem er uddannet i udlandet.

Økonomi og handel

Egypten er en af Afrikas største økonomier. Ca. 2/3 af al industri er koncentreret i og omkring Cairo og Alexandria. En betydelig del er relateret til forarbejdning af landbrugsprodukter, fødevarer og bomuld. Som verdens førende bomuldsproducenter, har Egypten opbygget en væsentlig tekstilindustri. Andre vigtige industrier har deres grundlag i råvarer fra landbruget eller minedrift. Indtægterne fra Suez-kanalen er steget støt i de seneste år, og landet har store forekomster af olie og gas. Selv om der udvindes mindre olie, stiger udvindingen af gas. I dag udgør salg af gas 45 % af landets eksportindtægter. Turistindustrien er en vigtig sektor i den egyptiske økonomi, men indtægterne svinger meget med den sikkerhedsmæssige situation i regionen. Egypten har været ramt af flere terrorangreb i de seneste år, og flere turister er blevet dræbt. Landet har haft økonomisk vækst på trods af den globale økonomiske krise i 2008. Ikke desto mindre står Egypten over for store udfordringer i form af arbejdsløshed, befolkningstilvækst og lav eksport.

Det er enorme forskelle mellem rig og fattig i Egypten. Den økonomiske fremgang i landet har bare forstærket skillet. Egypten har nået FNs første 2015 mål; At halvere antallet af mennesker som lever i ekstrem fattigdom. Men der er fortsat  4 ud af 10 som lever for under 2 dollars om dagen. De fattige er blevet mere fattige fordi prisene er steget. Private organisationer, mest islamske, står for store deler af det grundlæggende sundhedssystemet.

Korte fakta

Flagg

Hovedstad:

Kairo

Etniske grupper:

Egyptere 99,6, andre 0,4 (2006)

Sprog:

Arabisk (officielt), engelsk og fransk

Religion:

muslimer (sunni) 90%, koptere 9%, andre kristne 1%

Population:

84 705 681

Government:

Republik

Area:

1,002,450 km2

Currency:

EGP

BNI per citizen:

10 891 PPP$

National Day:

23. juli

Lokaliteter

Cairo

Toshka-projektet

Medlemskab/deltagelse

Other country profiles

Krig og konflikter

FN-forbundet © 2017