Hopp til innhold

Estland

Siden Sovjetunionens fald har Estlands politik bevæget sig mod vesten. Forholdet til Rusland er i dag dårligt.

Sidst opdateret 06.06.2016

Geografi og miljø

Estland er et lille land (45.227 km ² og 1,3 millioner indbyggere) med en lang kyststrækning ved Østersøen og den Finske Bugt. Omkring 1500 øer og holme tilhører landet, hvoraf de to er så store, at de udgør deres egne amter. Estland er overvejende fladt, men i syd er der bakkede områder. Næsten en tredjedel af landet er sumpjord og mere end 40 % er dækket af skov. Der frygtes for konsekvenserne af hurtig skovrydning. Estland har over tusind søer. Peipus er den største, og danner sammen med floden Narva, en slags grænse til Rusland i øst. Der strides dog om grænserne mellem de to lande. Estland har både kyst- og fastlandsklima, og der er fire lige store årstider.

Landet har været en af Europas værste luftforurenere, hovedsageligt på grund af olieskifer, der bruges til energi kraftværker, som derefter udsender store mængder af svovldioxid. Den forurenede luft med aske og slagger har spredt sig over store områder. For at opfylde EU's miljønormer i 2015 ombygges kraftværkerne. Forureningen var også et vigtigt emne i Estlands kamp for befrielse fra Sovjetunionen. Radioaktivt affald ved uranudvinding, ophobning af flybrændstoffer, eutrofiering, forurenet drikkevand og spildevand var ansvarlige for alvorlige skader under den sovjetiske æra, og oprydning har været yderst kostbart.

Earth Earth Earth Ecoprint

3.1 jordkloder

Hvis alle mennesker i verden havde samme forbrug som en gennemsnitlig indbygger i Estland, ville vi behøve 3.1 jordkloder.
Se indikatoren som viser vores økologiske fodaftryk.

Historie

Estland var selvstændigt indtil 1200-tallet, hvor danskerne og tyskerne delte landet imellem sig. I 1346 solgte Danmark sin andel til tyskerne efter et stort estisk oprør i nord. Flere byer sluttede sig til Hanseforbundet, og mange nød godt af det. Landmændene blev imidlertid dårligt behandlet. I 1500-tallet var tyskerne svækket, og Sverige overtog hele landet. Rusland ønskede at medtage Estland i dets rige, og efter flere krige med Sverige, vandt Rusland kontrollen med landet i 1721. En lang fredstid fulgte med genopbygning af landet efter mange krige på estisk jord. Landmændenes situation blev værre og værre, og enhver bondeopstand blev der slået hårdt ned på. Først i 1800-tallet kom jordreformer, der forbedrede landmændenes levevilkår. I 1917 faldt zardømmet i Rusland, og Estland erklærede sig uafhængig. En frihedskrig i de kommende år førte i 1920 til en fredsaftale, hvor Rusland godtog kravet om uafhængighed. Estland erklærede sig neutral da 2. verdenskrig brød ud i 1939, men en aftale mellem Tyskland og Sovjetunionen førte til, at landet blev medlem af Sovjetunionen i 1940. Det sovjetiske styre blev afbrudt af tysk besættelse i 1941-1944, før Estland igen blev en del af Sovjetunionen.Estland opnåede uafhængighed fra Sovjetunionen i 1991.  

Samfund og politik

Overgangen fra planøkonomi til markedsøkonomi var en hurtig process, der førte til dårlige sociale vilkår for store dele af befolkningen, særligt landmænd. 1990'erne var præget af høj arbejdsløshed og høj børnedødelighed og HIV-spredningen var stor omkring årtusindskiftet. Situationen blev bedre i 00'erne, og i dag er adgang til sundhedspleje god. I 2004 blev Estland medlem af NATO og EU, og tre år senere havde landet EU's næstlaveste ledighed.

Estland er en republik, og præsidenten vælges for fem år af parlamentet. Præsienten udvælger derefter statsministeren som godkendes af parlamentet. Siden uafhængigheden har landet været ledet af ustabile koalitionsregeringer. Før 2009 havde ingen regeringer siddet en hel mandatperiode. Estland blev medlem af EU og Nato i 2004, efter omfattende reformer. Det tætte samarbejde og forhold til EU, har forværret forholdet til Rusland. Ud over grænsestridighederne mellem landene, er Rusland skarp kritiker af det estiske system for statsborgerskab. Selvom reglerne er blevet ændret i de seneste år, er de stadig så strenge, at omkring halvdelen af ​​de russisk-talende indbyggere i Estland mangler statsborgerskab.

Økonomi og handel

De økonomiske problemer var store i årene efter Estland forlod Sovjetunionen. I 1992 blev Estland medlem af Den Internationale Valutafond, som gav lån til landet, mod at det indførte et stramt økonomisk program. Statsvirksomheder blev privatiseret, og Estland indførte sin egen valuta, som var knyttet til den tyske mark og senere til euroen. Dette bremsede inflation. Mod slutningen af ​​1990'erne vendte den økonomiske situation og økonomien voksede kraftigt år for år i 00'erne. I 2007 havde Estland EU's næsthøjeste økonomiske vækst. Den finansielle krise samme år førte dog landet ind i en recession. Siden finanskrisen har økonomien stabiliseret sig igen, primært gennem en øget eksport. I 2011 indførte Estland euroen som valuta. 
Blandt de primære erhverv er skovbrug den eneste industri, der har øget produktionen siden befrielsen. Eksport af tømmer og forarbejdet træ til Europa er steget i de senere år. Let industri med udenlandske ejere har etableret sig i Estland, hovedsageligt på grund af lave lønninger og veluddannet arbejdsstyrke. Estland har verdens største lager af olieskifer, der er muligt at udvinde. Det har gjort landet næsten uafhængig af russisk energi. Finland er i dag Estlands vigtigste handelspartner.

Selvom Estland er det rigeste land af de tre Baltiske lande er arbejdsløsheden betydelig og fattigdom og ulighed er stadig udbredte problemer for landet. 

Korte fakta

Flagg

Hovedstad:

Talinn

Etniske grupper:

Estiske 68.7%, russiske 25.6%, ukrainske 2.1%, hviderussiske 1.2%, finner 0.8%, andre 1.6% (2008)

Sprog:

estisk 67.3%, russisk 29.7%, andre 2.3%, ukendte 0.7%

Religion:

evangelisk luthersk 13.6%, ortodokse 12.8%, andre kristne 1.4%, uafhængige 34.1%, andre 32%, ingen 6.1%

Population:

1 280 227

Government:

Republik

Area:

45,227 km2

Currency:

Euro

BNI per citizen:

28 095 PPP$

National Day:

24. februar

Medlemskab/deltagelse

Other country profiles

FN-forbundet © 2017