Hopp til innhold

Etiopien

Den føderale demokratiske republik Etiopia

Etiopien har, efter Nigeria, Afrikas største befolkning. Etiopien er det eneste afrikanske land, der aldrig har været koloniseret. Landet er afhængigt af hvad jorden kan producere, og kaffe er dets vigtigste eksportvare.

Sidst opdateret 20.05.2015

Geografi og miljø

Etiopien er et fattigt landbrugsland med høje plateauer og dybe dale. Der har været stor vulkansk aktivitet i området, og der stadig er nogle aktive vulkaner. Det ligger i hvad der ofte kaldes Afrikas Horn. Efter nabolandet Eritrea blev selvstændigt i 1993, har Etiopien ingen kyst. Der har været stor vulkansk aktivitet i området, og nogle af vulkanerne er stadig aktive.  Højlandet, som dominerer landskabet, består hovedsageligt af lava-masse fra tidligere vulkanudbrud. I bjergene er der køligere temperaturer, men ellers er det varmt i Etiopien, og klimaet er subtropisk. Mængden af nedbør varierer meget fra år til år, og nogle områder af landet er ekstremt sårbare over for tørke. Etiopien er jævnligt ramt af tørke, hvilket fører til hungersnød, når afgrøderne bliver ødelagt. Som følge af overgræsning og skovhugst er jorderosion et stort problem for landet. Derudover er der mangel på vand.

Ecoprint

0.5 jordkloder

Hvis alle mennesker i verden havde samme forbrug som en gennemsnitlig indbygger i Etiopien, ville vi behøve 0.5 jordkloder.
Se indikatoren som viser vores økologiske fodaftryk.

Historie

Korruption og stilstand bidrog til at den enevældige kejser Haile Selassie, som regerede fra 1930, blev væltet i 1974. Inden da var Etiopien under italiensk besættelse fra 1936 til 1941, og i føderation med Eritrea fra 1952. I et kup i 1974 blev landets konge væltet af en militærjunta støttet af Sovjetunionen og Cuba, der erklærede Etiopien for en socialistisk republik. Republikken blev et diktatur under ledelse af den forhadte Mengistu. Den politiske situation i landet blev efterfølgende meget anspændt og hungersnød gjorde at modstandsgrupper efterfølgende tyede til våben. I 1991 lykkedes det Eritreas frihedsbevægelse EPLF og den etiopiske oprørsbevægelsen EPRDF (Det Etiopiske folks revolutionære demokratisk front)  i fællesskab at fælde Mengistus regime.

Som en del af aftalen mellem oprørerne blev Eritrea erklæret uafhængigt i 1993. Man formåede dog ikke at fastsætte grænsen mellem de to lande, hvilket skulle vise sig at være fatalt. Uenigheden om grænsen mellem Etiopien og Eritrea kostede 80.000 menneskeliv mellem 1998 og 2000, og konflikten er endnu ikke løst. Den fastlåste situation skyldes, at begge lande gør krav på en lille bjergkæde, og formentlig også at Etiopien forsøger at få adgang til havet. Efter Eritrea blev selvstændigt, har Etiopien ikke haft kystlinje. EPRDF har siddet trygt på magten siden, og blev indtil 2012 ledet af statsminister Meles Zenawi. En forklaring på EPRDF’s overbevisnede valgsejr er at en øget levestandard for en stor del af befolkningen er kommet størstedelen til gode. Derudover har regeringen holdt modstanderne nede med chikane af oppositionspolitikerne og fuldstændig kontrol over medierne i landet.

Samfund og politik

Etiopien ledes af en etnisk-baseret regeringskoalition, som har regeret siden 1991. Regimet sikrer sig et stadig strammere greb på samfundet og oppositionen, også ved valget i 2010. Etiopiske myndigheder har fået kritik for at bryde menneskerettigheder, og til trods for at landet oplever en stor økonomisk vækst, er de allerfleste etiopiere stadig meget fattige. Siden 1990’erne har landet i høj grad satset på sundhed og uddannelse, men alligevel lå Etiopien som nr. 174 ud af 187 lande på FN’s indeks for menneskelig udvikling fra 2011. Statsminister Zenawis uventede død i 2012 skabte usikkerhed om landets fremtid, men magtskiftet skete tilsyneladende uden konflikt da hans efterfølger Hailemariam Desalegn overtog.

Størstedelen af etiopierne bor på landet, hvor livet er præget af kampen for at overleve. Analfabetisme er udbredt, landet plages af hungersnød og dødeligheden af smitsomme sygdomme er høj. En høj befolkningsvækst forstærker presset på landets allerede pressede ressourcegrundlag. Etiopien anses som værende et af Afrikas mest stabile lande, men alligevel udgør uløste militære konflikter med nabolandene Eritrea og Somalia fortsat en trussel, og det samme gør en række interne konflikter. Den nye grundlov fra 1995 gjorde Etiopien til en føderal og demokratisk republik, og etniske grupper havde ret til at løsrive sig. Fra flere sider hævdes det, at denne politik har ført til, at spændingerne mellem forskellige etniske grupper, er steget i de senere år.

Børn, særligt på landet, forventes at deltage i husarbejdet. Piger har ofte flere daglige opgaver end drengene, hvilket fratager dem muligheden for at gå i skole.

Økonomi og handel

Til trods for at Etiopien både er et af de største og mest ressourcerige lande i Afrika, er det et af verdens mindst udviklede. Den politiske situation har forhindret en udbygning af infrastrukturen. Dette har både været uheldigt for landbruget og gjort det vanskeligt at udvinde landets store mineralressourcer. Næsten halvdelen af Etiopiens BNP er indtægter fra landbruget, hvor kaffe er langt den vigtigste eksportvare. Derudover producerer og eksporterer landet bomuld, sukkerrør og den euforiserende plante, khat. Fordi landbruget er så vigtigt for Etiopiens økonomi, er landet særdeles sårbart over for de tørkeperioder, som Etiopien ofte rammes af. Etiopien er i dag afhængig af bistand og lån fra vestlige lande. I 2002 svarede den samlede udlandsgæld til næsten 2/3 af BNP. På trods af støtte fra mange vestlige lande har været stigende, har krig, tørke og interne konflikter foreløbig vanskeliggjort økonomisk vækst.

Etiopien fortsætter med at bygge den store renæssance dam i Nilen, et kontroversielt projekt til fem billioner, som skal udvikle kapaciteten for landets elektricitetsforsyning. Man håber derudover at skabe et overskud af elektricitet, som kan eksporteres.

Korte fakta

Flagg

Hovedstad:

Addis Abeba

Etniske grupper:

Oromo 32.1%, amara 30.1%, tigraway 6.2%, somalie 5.9%, guragie 4.3%, sidama 3.5%, welaita 2.4%, andre 15.4% (1994)

Sprog:

Amarigna, oromigna, tigrigna, somaligna, guaragigna, sidamigna, hadiyigna, engelsk

Religion:

Kristne 60.8%, muslimer 32.8%, traditionel religion 4.6%, andre 1.8% (1994)

Population:

98 942 102

Government:

Føderal republik

Area:

1,104,300 km2

Currency:

Birr

BNI per citizen:

1 626 PPP$

National Day:

28. maj

Lokaliteter

Addis Abeba

Omo-deltaet

Medlemskab/deltagelse

Other country profiles

Krig og konflikter

FN-forbundet © 2017