Hopp til innhold

Fiji

Fiji i Stillehavet er en blanding af vulkanøer og koraløer, som tilsammen udgør 300 øer. Turisterhvervet og sukkerindustrien er landets hovedindtægtskilder. Landet er forholdsvis rigt, men har siden slutningen af 1980’erne været præget af politisk uro og mange militærkup. I 2014 blev der afholdt et demokratisk valg.

Sidst opdateret 27.05.2015

Geografi og miljø

Fiji er en øgruppe bestående af over 300 øer, hvoraf omkring 100 er permanent beboede. Landet er den mest folkerige østat i Stillehavet. De største øer er af vulkansk oprindelse, mange af de mindre er flade koraløer (gamle atoller, der er hævet op fra havet). Fiji har et tropisk kystklima, hvor den nordøstlige del af passatvinden fungerer som en dæmper på den fugtige varme.

Fiji er ekstremt sårbar over for klimaforandringer. Mange af øerne ligger et par meter over havets overflade og er i fare for at forsvinde når havniveauet stiger. Nogle af de små atoller i Fiji har allerede mistet 30 meter. Samtidig trænger saltvand ind i jorden og ødelægger frugtbar jord og grundvand. Klimaforandringerne vil også føre til mere ekstreme vejrforhold, og Fiji har de seneste år oplevet mere tørke, samt en stigning i antallet af orkaner og cykloner. Højere vandtemperaturer i havene truer koralrev omkring øerne, for en stigning på kun én grad er nok til at korallerne dør. Det vil medføre, at mange fiskere mister deres arbejde. Fiskeri er en vigtig del af industrien, og en turistattraktion.

Earth Ecoprint

1.4 jordkloder

Hvis alle mennesker i verden havde samme forbrug som en gennemsnitlig indbygger i Fiji, ville vi behøve 1.4 jordkloder.
Se indikatoren som viser vores økologiske fodaftryk.

Historie

Fiji oprindelige befolkning var melanesiere, med et strejf af polynesiere. I 1643 kom den hollandske opdagelsesrejsende Abel Tasman som de første europæere til Fiji. Der var mange krige mellem stammerne i 1800-tallet. Landet var en britisk koloni fra 1874-1970, hvilket resulterede i stor indvandring af indiske plantagearbejdere. Indere blev hurtigt den største etniske gruppe på øen. Fiji fik selvstyre i 1966, og fuld uafhængighed i oktober 1970.

Stærke etniske modsætninger mellem melanesiere (etniske fijianere), og inderne har præget landets politiske liv. Det Melanesiske Alliance parti havde magten fra selvstyrets indførelse, indtil det tabte valget i 1987, da den første regering med indere i flertal blev dannet. Det blev straks væltet ved et militærkup. Fiji var medlem af Commonwealth, og den britiske dronning nægtede at acceptere den nye militære regering. Som svar ophævede kupmagerne forfatningen, afsatte dronningen, erklærede Fiji en republik og forlod Commonwealth. Omvæltningerne havde betydelige konsekvenser for Fijis økonomi og dets relationer med omverdenen. Den indiske arv er blevet systematisk diskrimineret og mange er emigreret. Efter seks års militærdiktatur, blev Fijis daværende regime, ledet af statsminister Frank Bainimarama, tvunget til at begynde at planlægge en demokratiseringsprocess med et folkevalgt styre. En ny grundlov blev vedtaget i september 2013. Her blev der udskrevet genvalg inden for et år, men samtidig blev det vedtaget at militæret ikke kunne blive straffet for alt det, det havde gjort siden kuppet i 2006. I september 2014 blev det første demokratiske valg i otte år gennemført, og Bainimaramas parti Fiji First Party fik en jordskredssejr. Efter valget er Fiji igen blevet medlem af Commonwealth.

Samfund og politik

Fiji tilhører de mest veludviklede samfund blandt de små østater i Stillehavet, men den politiske uro har gjort at fattigdom og arbejdsløshed har bredt sig i alle befolkningsgrupper og i alle regioner. Der er sket en hurtig omvæltning og flere flytter til slumområderne udenfor de store byer. Næsten en tredjedel af befolkningen lever i fattigdom, og kun halvdelen har adgang til rent drikkevand. Befolkningen på øen er ung: næsten en tredjedel er under 15 år.

Fiji har deltaget i mange FN's fredsbevarende operationer. Under pres fra Australien og New Zealand blev denne rolle væsentligt reduceret af FN i 2007. Uden fred rollen, er det tvivlsomt, om Fijis militær ville være stærkt nok til at blive anvendt i et militærkup. FN-soldaterne har også bidraget væsentligt til landets Brutto National Produkt (BNP).

Økonomi og handel

Turisme og eksport af sukker er Fijis to største industrier. Turistindustrien står for ca. 30 procent af BNP og beskæftiger flest. Fiji oplevede på noget nær rekordtid mere end 500 000 udenlandske turister i 2008, men i 2009 har der været en stor nedgang efter den nye politiske turbulens. Australien og New Zealand har frarådet besøg, både af principielle årsager, og fordi sikkerheden i hovedøen Suva anses for tvivlsom. 56 % af turisterne kom i 2008 fra Australien eller New Zealand, 15 % fra Europa.

Både politisk uro og et fald i eksportindtægterne har betydet, at Fijis økonomiske udvikling er usikker. I 2002 vedtog regeringen et radikalt privatiseringsprogram for at afværge kollaps i sukkerindustrien efter bortfald af EU-støtte, men branchen kæmper stadig. Den officielle arbejdsløshed er syv procent, men uofficielle skøn peger på 25 procent.

Landbrug, herunder fiskeri bidrager med 15 % af BNP og beskæftiger omkring 40 % af arbejdsstyrken. Over 80 % af jorden, ejes af "Native Land Trust Board", som er kontrolleret af Fijis høvdinge.

Fiji er nummer 86 af 169 i FN's indeks over menneskelig udvikling (Human Development Index 2010)

Korte fakta

Fiji

Hovedstad:

Suva

Etniske grupper:

Fijianere 57.3%, indere 37.6%, Rotuman 1,2% (2007)

Sprog:

Engelsk, fijiansk

Religion:

Kristne 64.5%, hinduister 27.9%, muslimer 6.3%, sikher 0.3%,(2007)

Population:

892 727

Government:

Republik

Area:

18.270 km2

Currency:

Fijiansk dollar

BNI per citizen:

9 159 PPP$

National Day:

10. oktober

Medlemskab/deltagelse

Other country profiles

FN-forbundet © 2017