Hopp til innhold

Frankrig

Republikken Frankrig

Frankrig er et af Europas største og rigeste lande, og landet spiller en vigtig rolle i den europæiske union. Landet har en høj levestandard, men kæmper med stigende arbejdsløshed.

Sidst opdateret 01.06.2017

Geografi og miljø

Frankrig består af tre geografiske regioner - lavlandsområder i nordvest, højlandsområdet Massif Central i syd og bjergkæderne Pyrenæerne og Alperne i sydvest og sydøst. Landskabet gennemskæres af de store floder Rhône, Loire og Seinen, som har været vigtige transportveje i mange århundreder. Kyststrækningerne mod Atlanterhavet og Middelhavet består af både klipper og lange sandstrande, og har mange naturhavne, hvor store handelsbyer er vokset frem. I den nordlige del af landet er klimaet typisk nordatlantisk, med meget nedbør hele året og moderate forskelle mellem årstiderne. Længere mod syd er der typisk middelhavsklima med mindre nedbør og varmere somre. Efter mange års ureguleret industriudslip er store dele af drikkevandskilderne stærkt forurenede. Udslippene har også ført til syreregn og dårligere luftkvalitet i de større byer. Frankrig indførte miljøregler i 1970’erne, og selv om udslippene nu er faldende, er landet stadig en af verdens største CO2 syndere.

Earth Earth Ecoprint

2.3 jordkloder

Hvis alle mennesker i verden havde samme forbrug som en gennemsnitlig indbygger i Frankrig, ville vi behøve 2.3 jordkloder.
Se indikatoren som viser vores økologiske fodaftryk.

Historie

Dagens Frankrig blev indlemmet i det romerske imperium 50 år f.Kr. efter voldsomme kampe mellem romere, keltere og gallere. Efter faldet i Rom omkring år 400, overtog frankerne området, hvilket førte til det franske imperium under Karl den Store i 800-tallet. Dette imperium blev opdelt allerede mod slutningen af ​​900-tallet, og Frankrig blev opdelt i flere mindre kongedømmer, der konstant var i konflikt med hinanden. I århundreder var der en klar sondring mellem de sydlige og nordlige dele af området, og først efter hundredårskrigen mod England (1337-1453), blev Frankrig samlet som et mere eller mindre forenet land. Efter reformationen i 1500-tallet blev landet kastet ud i en række religiøse krige, som blev efterfulgt af den blodige revolution i 1789, hvor titusinder af mennesker blev dræbt, og regentparret blev afsat og halshugget. Få år efter kom Napoleon til magten og erklærede sig kejser af Frankrig. Napoleon førte en række krige mod andre europæiske magter, indtil han blev besejret i Slaget ved Waterloo i 1815. Under en ny revolution i 1870 blev monarkiet endeligt afskaffet. Samtidig blev der indført store sociale reformer, og Frankrig blev en ledende industriel magt og tilegnede sig flere kolonier i Afrika. Landet deltog på den sejrende side i begge verdenskrige, og voksede efter krigen frem som en central aktør i både europæisk og international politik.

Samfund og politik

Frankrig styres af præsidenten, som er statens formelle overhoved, og statsministeren, der leder regeringen. Fransk politik er præget af moderate højre og venstre kræfter der skiftes til at vinde et flertal til at danne en regering, som regel uden at det fører til store ændringer i den politiske kurs. Statsapparatet har traditionelt haft en stærk rolle, og den offentlige sektor er meget stor. Dette tynger de offentlige finanser, men fører også til, at Frankrig har en af ​​verdens bedste sundhedsvæsen, og scorer højt på generelle velfærdsydelser til befolkningen. Den gode arbejdssikkerhed i den offentlige sektor, står i kontrast til en vedvarende høj arbejdsløshed, som har ligget konstant på omkring otte procent i mange år. Kunstigt store overførsler til et meget lidt konkurrencedygtigt landbrug, udgør en enorm udfordring for landet, som ofte oplever strejker i flere uger, sæt i værk af stærke fagforeninger. Landet har en af ​​Europas største indvandrerbefolkninger, og i flere af de større byer kæmper myndighederne med at integrere disse, hvilket resulterer i fremkomsten af ​​separate samfund. Internationalt har landet været et af de vigtigste i udviklingen af ​​Den Europæiske Union, og Frankrig nyder også stor magt gennem sin permanente plads i FN's Sikkerhedsråd.

Emmanuel Macron vandt præsidentvalget i maj 2017 og hans parti "En Marche!" fik nok stemmer til at vinde over de traditionelle republikanske og socialistiske kandidater i første valgrunde. Emmanuelle Macron er tidligere økonomiminister i Frankrig, og fik embedet som præsident, den allerførste gang han stillede op til valg i landet (Kilde: BBC country profiles - Frankrig).

Udenrigspolitik

Hovedmålsætninger i fransk udenrigspolitik er at støtte det multilaterale system, især FN, og få et multilateralt samarbejde baseret på folkeretten. Diplomatiet skal så vidt muligt prioriteres frem for krig. Frankrig er et vigtigt medlem af EU, og EU arbejder på at skabe en fælles udenrigspolitik. Derfor er det vigtigt for Frankrig at forsøge at være enig med andre EU-lande. Samtidig har Frankrig altid haft sin egen udenrigspolitik. Frankrig og Storbritannien har også været uenige om en række sager, f.eks. USA’s invasion i Irak. Sammen med bl.a. Tyskland, var Frankrig imod invasionen, mens Storbritannien og Spanien støttede Bush.

Mange mener at Frankrig har defineret en ny udenrigspolitik, som er mere offensiv og uafhængig af EU. Landet er ikke bange for at kritisere andre lande for brud på menneskerettighederne, og har ofte støttet militære interventioner. Mange vil mene at Frankrig stadig snakker og opfører sig som om deres magt var lige så stor som for 200 år siden - hvilket den bestemt ikke er længere.

Forholdet til andre lande i Sikkerhedsrådet

Frankrig er et af de fem permanente medlemmer af Sikkerhedsrådet.

Sammen med de andre EU-lande, er Frankrig i alliance med USA i NATO.

Rusland og Frankrig har traditionelt været modstandere i sikkerhedsrådet. Rusland og Frankrig står som udgangspunkt langt fra hinanden i syn på menneskerettigheder, og på hvor aktivt FN skal være. Samtidig har de to lande et godt forhold til hinanden, og snakker ofte sammen. Frankrig sælger f.eks. avanceret militærudstyr til Rusland, hvilket USA og andre vestlige lande ikke er særligt begejstrede for.

Også Kina og Frankrig står langt fra hinanden i deres syn på FN og menneskerettigheder. Alligevel findes der en stor grad af gensidig respekt og økonomisk afhængighed mellem de to lande.

Forholdet til Storbritannien er tæt og godt, men alligevel ofte præget af en slags konkurrence mellem landene. De er ofte uenige om en række sager, f.eks. FN’s interventionsbrigade i DR Congo, som Frankrig var meget for.

Forholdet til Luxembourg er godt, og Luxembourg kan generelt forventes at være en aktiv støtte til Frankrigs syn i Sikkerhedsrådet.

Forholdet mellem Frankrig og Rwanda er ikke det bedste. Det præges af mistænksomhed, efter mistanker om fransk hjælp til den nuværende regerings fjender under borgerkrigen i Rwanda i 90’erne.

 

Forholdet til Syrien

Syrien var besat af Frankrig mellem 1920 og 1946. Efter Syrien blev uafhængigt, fortsatte der med at være stærke bånd mellem de to lande. Der har været samarbejde om uddannelse og forskning. Derudover har en del af Syrien en stærk fransksproget tradition.

Frankrig har udtalt sig meget kritisk til Assad-regimets håndtering af krigen i Syrien. Da det kom frem at der blev brugt kemiske våben mod civile, udtalte Frankrigs præsident Hollande, at de var klar til at støtte et angreb på Syrien, og støtte oppositionen i landet militært. Et angreb blev undgået, da Assad gik med til at destruere landets kemiske våben.

Frankrig fremlagde et resolutionsforslag om at bringe konflikten i Syrien til den internationale straffedomstol, for Sikkerhedsrådet i maj 2014. Forslaget var støttet af en række andre FN-medlemslande og organisationer, og 13 af landene i Sikkerhedsrådet stemte for resolutionen. Da Rusland og Kina nedlagde veto mod forslaget, gik den franske præsident hårdt mod Rusland og Kina. De blev anklaget for at støtte Assad-regimet, uanset hvilke forbrydelser det var skyld i, og at vetoet var en fornærmelse mod det syriske folk.

Økonomi og handel

Frankrig er en af verdens største økonomier, og de har et effektivt og moderne økonomisk system. Traditionelle industrier, som tekstil- og stålproduktion, er i de seneste år afløst af computerindustri og teknologi. Landet er også efterhånden blevet en vigtig leverandør inden for servicesektoren, og et varieret landbrug gør Frankrig til en af ​​verdens største eksportører af landbrugsprodukter. Staten har traditionelt haft en stor ejerandel i vigtige industrier, men i de senere år er flere og flere sektorer blevet privatiseret, ofte mod højlydte protester fra fagforeningerne. Et kostbart velfærdssystem er en tung byrde på statens finanser, og Frankrig har for nylig kæmpet for at holde budgettet inden for rammerne af Den Europæiske Monetære Union (ØMU). Regeringen har været tvunget til at optage store lån for at dække budgetunderskuddet og udenlandsk gæld er til tider kommet op på to tredjedele af landets samlede BNP. Dette lægger en dæmper på væksten i økonomien og reducerer regeringens råderum. Den økonomiske krise i eurozonen har ramt Frankrig hårdt - især fordi franske banker har investeret meget i Grækenland. I 2012 blev den franske stats kreditværdighed nedjusteret.

Korte fakta

Frankrig

Hovedstad:

Paris

Etniske grupper:

Keltiske, latinske, slaviske og nordafrikanske befolkningsgrupper. Sorte, hvide, mulatter, østindere, amerindiske og kinesere i de oversøiske territorier.

Sprog:

Fransk

Religion:

Katolikker 83%-88%, protestanter 2%, jøder 1%, muslimer 5%-10%, andre/uspecificeret/ingen 4%

Population:

64 982 894

Government:

Republik

Area:

594.190 km2

Currency:

Euro

BNI per citizen:

39 678 PPP$

National Day:

14. juli

Medlemskab/deltagelse

Other country profiles

FN-forbundet © 2017