Hopp til innhold

Georgien

Georgiens strategiske placering i området, hvor Europa møder Asien har ført til, at landet har en enestående kulturarv. Samtidig har landet været involveret i mange konflikter.

Sidst opdateret 19.09.2016

Geografi og miljø

Georgiens landskab er meget varieret. I nord danner bjergkæden Kaukasus grænse mod Rusland, mens bjergkæden Lille Kaukasus i syd danner en grænse mod Tyrkiet og Armenien. Den centrale del af landet domineres af Suramhøjlandet,der forbinder de to bjergkæder. Højlandet danner skel mellem floden Rioni, som løber mod vest til Sortehavet, og Mtkvari som løber mod øst til Det Kaspiske Hav. I den vestlige del af landet er der lavtliggende slettelandskab, der strækker sig ud mod Sortehavet. Klimaet i Georgien er meget forskelligt i øst og vest. I vest er der subtropisk klima med varme somre, milde vintre og kraftigt nedbør i vintersæsonen. Den østlige del af landet har en mere kontinentalt klima med kun lidt regn, kolde vintre og varme somre. Meget af det naturlige miljø i det vestlige slettelandskab er forsvundet på grund af landbrug og urbanisering. Store dele af skovlandskabet, der dækkede dette område er i dag væk. Brug af kunstgødning og sprøjtemidler i landbruget har også ført til, at jorden i mange områder er ødelagt.

Ecoprint

0.7 jordkloder

Hvis alle mennesker i verden havde samme forbrug som en gennemsnitlig indbygger i Georgien, ville vi behøve 0.7 jordkloder.
Se indikatoren som viser vores økologiske fodaftryk.

Historie

Georgiens storhedstid var i 1100-tallet. Kulturen blomstrede, og landet udvidede sit område. Georgien blev flere gange angrebet af både tyrkere og persere. Resultatet var, at landet blev inddelt i små kongeriger. I 1700-tallet blev to af de østlige kongeriger samlet. I håb om beskyttelse indgik de en alliance med Rusland. Den russiske zar opløste kongedømmet i 1801 og indlemmede landet som provins. Da det russiske imperium brød sammen i 1917 fik Georgien selvstændighed. Den var kortvarig, og i 1921 angreb den Røde Hær. Landet blev en del af den nye stat Sovjetunionen. Georgien fik først sin selvstændighed i 1991 efter kommunismen fald. Perioden efter selvstændigheden var præget af interne konflikter mellem forskellige grupper, der ønskede at tage magten i landet. I 1992 blev Georgiens præsident afsat med magt, og den tidligere sovjetiske udenrigsminister Eduard Sjevardnadse blev indsat. Utilfredshed over fattigdom, korruption og stigende kriminalitet blandt befolkningen sammen med beskyldninger om valgsvindel førte til, at præsidenten blev styrtet i 2003 ved fredelig folkelige demonstrationer i den såkaldte rose-revolution.

Samfund og politik

Georgien er en demokratisk republik. Efter revolutionen i 2004 ønskede befolkningen politikere uden rødder i det gamle sovjetiske styre. Det har været store forventninger om, at de nye ledere skal nedbringe arbejdsløsheden, kriminalitet og korruption. Det har vist sig at være vanskeligt, selvom korruptionen i landet er mindsket noget. Arbejdsløsheden er fortsat høj, især i byerne. Velfærdsordninger, der eksisterede i sovjetiden er væk, og en stor del af sundhedssystemet er blevet privatiseret. Regionerne Abkhasien, Ajaria og Sydossetien har længe forsøgt at løsrive sig fra Georgien. Rusland støtter løsrivelsen af de tre regioner, og Georgiens forhold til Rusland er kompliceret. Landets myndigheder ønsker at samarbejde med vestlige aktører som USA, NATO og EU og har ansøgt om medlemskab i NATO.

Økonomi og handel

Georgiens milde klima gør landet til en vigtig producent af landbrugsprodukter, og landet eksporterer meget vin og frugt til nabolandene. Opløsningen af Sovjetunionen førte til et økonomisk sammenbrud for landet. De interne konflikter i landet forværrede den økonomiske situation. Levevilkårene er lave og mange georgiere må arbejde i udlandet eller arbejde uden for det officielle arbejdsmarked. Siden uafhængigheden har regeringen gradvist liberaliseret økonomien og åbnet op for udenlandske investeringer. Den Internationale Valutafond og Verdensbanken har givet megen økonomisk støtte til landet. Georgien ønsker at blive et transitland for handel samt olie- og gastransport. Der er påbegyndt store projekter, hvor der skal bygges gas-og olieledninger fra Det Kaspiske Hav gennem Georgien til Sortehavet og Middelhavet. Dette har været en positiv udvikling for økonomien og er en af de hurtigst voksende i Østeuropa.

Finanskrisen og krigen mod Rusland i 2008 har ramt økonomien hårdt, men takket være pengestøtten fra vesten og Verdensbanken ser den ud til at have stabiliseret sig igen.

Korte fakta

Georgien

Hovedstad:

Tbilisi

Etniske grupper:

Georgiere 83.8%, azeri 6.5%, armenere 5.7%, russere 1.5%, andre 2.5% (2002)

Sprog:

Georgisk (officielt), russisk, armensk, azeri, andre

Religion:

Ortodokse kristne 83.9%, armensk-gregorianere 3.9%, katolikker 0.8%, muslimer 9.9%, andre/ingen 1,5% (2002)

Population:

4 304 540

Government:

Republik

BNI per citizen:

9 679 PPP$

Medlemskab/deltagelse

Other country profiles

Krig og konflikter

FN-forbundet © 2017