Hopp til innhold

Guinea-Bissau

Guinea-Bissau er et af verdens fattigste lande og har siden frigørelsen i 1974 været politisk ustabilt.

Sidst opdateret 20.04.2011

Geografi og miljø

Guinea-Bissau er et lille land, der stort set består af lavland med mange flodmundinger. Herunder Bijagosøerne ud for fastlandet. De tre største floder, Corubal, Geba og Cacheu, løber vestpå fra plateauet, og løber ud i Atlanterhavet gennem lange udmundinger. Der er tropisk klima og langs kysten vokser mangroveskov. På kystsletten er der tropisk regnskov. Indlandet er savanne. Der er et rigt fugleliv, især i mangrovesumpene.

Guinea-Bissau er et fattigt land med lille industri og meget forurening. De miljømæssige problemer i landet er primært relateret til udnyttelsen af ​​naturressourcerne. Så som skovrydning, nedbrydning af jorden, overgræsning og overfiskning.

Ecoprint

0.8 jordkloder

Hvis alle mennesker i verden havde samme forbrug som en gennemsnitlig indbygger i Guinea-Bissau, ville vi behøve 0.8 jordkloder.
Se indikatoren som viser vores økologiske fodaftryk.

Historie

Der har været bosætning af landmænd langs kysten af ​​Guinea-Bissau i godt og vel tusind år. I 1200-tallet indvandrede naulu og landuma folk fra Ghana riget, som gik i opløsning. I 1300-tallet var området en del af Mali riget, og både landbrug og handel blev udviklet.

Den første europæiske kontakt kom med den portugisiske ankomst i 1440 i deres søgen efter slaver. Franske, britiske og portugisiske handelsstationer blev etableret, og flere lande sagde, at de havde ret til landet. Men, Portugal erklærede Guinea-Bissau som en koloni i 1879.

Portugal gav ikke frivilligt sine kolonier fra sig, og Guinea-Bissaus befrielseskamp var lang. Befrielsesbevægelsen ”det afrikanske parti for uafhængighed i Guinea og Kap Verde” (PAIGC) blev grundlagt i 1956 og blev ledet af en af ​​Afrikas førende politikere og frigørelsesideologer, Amilcar Cabral. Befrielseskrigen varede fra 1961 til 1973, da havde PAIGC overtaget næsten hele landet og erklærede sig en uafhængig stat. Amilcar Cabral blev derefter myrdet af portugisiske agenter, men i 1974 godtog Portugal endelig en fredsaftale, der afsluttede krigen.

Samfund og politik

Guinea-Bissau er et af verdens mindst udviklede lande, og gennemsnitsalderen er kun 48 år for kvinder og 45 år for mænd.

Efter befrielsen har ​​Guinea-Bissau været præget af mange kup. Det første kup skete i 1980, hvor Joao Vieira greb magten. 1980'erne var præget af flere kupforsøg mod Vieira, men han formåede at holde magten. Han førte en socialistisk politik. I 1990 blev der efter stort pres indført en begyndende demokratiseringsproces, og efter et par år var etpartisystemet afskaffet, og en række parter blev dannet. De første frie parlamentsvalg fandt sted i 1994 og Vieira vandt. Siden da har der igen været mange kup og flere mislykkede kupforsøg.

I 2001 etablerede De Forenede Nationers et kontor i landet (UNOGBIS), som bidrager til at normalisere situationen.

Der har også i de senere år har været uro i Guinea-Bissau. Så sent som 2008 var der et mislykket kupforsøg, og i marts 2009 blev præsident Vieira, dræbt af oprørssoldater. I de efterfølgende valg i juni 2009, blev Malam Bacai Sanhe valgt til præsident.

Økonomi og handel

Guinea-Bissau har begrænsede naturressourcer, og er stærkt afhængig af international bistand. Den politiske uro i landet de sidste 50 år har også kraftigt bidraget til den negative udvikling.

Efter uafhængigheden valgte regeringen en centraliseret planøkonomi med stærk statslig indflydelse. Dette blev opgivet i 1987, da landet begyndte at liberalisere økonomien og privatisere statslige virksomheder. Der er næsten ingen industri i Guinea-Bissau, og landet er helt afhængig af små landbrug, der beskæftiger ca. 85 procent af den arbejdsdygtige del af befolkningen.

Noget der har forværret situationen i Guinea-Bissau, er at landet i 00'erne er blevet et af ​​de vigtigste transitområde for smugling af narkotika fra Sydamerika til Europa. Narkokartellerne udnytter situationen i landet, hvor folk har begrænsede indtægtsmuligheder, samtidig er staten svag. Gennem korruption og bestikkelse bliver staten endnu svagere og Guinea-Bissau er blevet til det FN kalder "Afrikas første narkostat".

Guinea-Bissau ligger nr. 164 ud af 169 på FN's indeks over menneskelig udvikling (Human Development Index, 2010)

Korte fakta

Guinea-Bissau

Hovedstad:

Bissau

Etniske grupper:

99 % afrikanere

Sprog:

Portugisisk (officielt), afrikanske sprog

Religion:

Muslimer 50 %, lokale religioner 40 %, kristne 10 %

Population:

1 787 793

BNI per citizen:

1 453 PPP$

Medlemskab/deltagelse

Other country profiles

FN-forbundet © 2017