Hopp til innhold

Indonesien

Republikken Indonesien

Indonesien er en øgruppe, der ligger lige hvor tre kontinentalplader mødes. Landet er verdens fjerde mest folkerige stat, og blev hårdt ramt af tsunamien i 2004.

Sidst opdateret 02.10.2016

Geografi og miljø

Indonesien er en øgruppe bestående af 17.506 øer, hvor de største er Java, Sumatra, Kalimantan, Sulawesi, og den vestlige del Papua på øen Ny Guinea. Indonesien ligger i et område, hvor tre kontinentalplader mødes. Derfor har landet et stort antal aktive vulkaner, og jordskælv er et almindeligt fænomen. Det var også et underjordisk jordskælv der forårsagede den tsunami, der i 2014, ramte store områder i Sydøstasien og dræbte mange mennesker i det nordlige Sumatra. Indonesiens øer er dækket af skovklædte bjerge, men på nogle af øerne findes store lavlandsområder. Landet har et tropisk kystklima, med en luftfugtighed på mellem 70-90 procent. Der er små variationer i temperaturen, og gennemsnitstemperaturen er på 27-28 grader i lavlandet, mens det er lidt køligere i bjergene.

Brugen af ​​olie og kul som energikilder, i kombination med overforbrug af kunstgødning og pesticider, har skabt store miljøproblemer i landet. Indonesien har verdens tredjestørste tropiske regnskov, der dækker 70% af landets areal. Afskovning er et voksende problem.

Ecoprint

0.7 jordkloder

Hvis alle mennesker i verden havde samme forbrug som en gennemsnitlig indbygger i Indonesien, ville vi behøve 0.7 jordkloder.
Se indikatoren som viser vores økologiske fodaftryk.

Historie

Indonesiens befolkning indvandrede fra det sydøstasiatiske fastland i omkring 500 f.Kr.
i 1300-tallet bredte islam sig til landet, og blev derefter den dominerende religion i området. Portugiserne ønskede monopol på handelen med krydderier fra Østen, og var de første europæere, der bosatte sig i landet. I 1602 fik Holland kontrollen gennem oprettelsen af ​​East India Company, men selskabet gik konkurs i 1799 og Indonesien blev formelt Hollandsk koloni.

Indonesien var under japansk besættelse under 2. verdenskrig, og benyttede kapitulationen til at erklære sig selvstændig i 1945. Holland ville ikke slippe kontrollen over landet, og landene var i krig indtil 1949, hvor Indonesien blev erklæret uafhængig under ledelse af nationalistlederen Suharto. Indonesiens stærke forbindelser med kommunisterne var ikke populært hos USA under den kolde krig, og efter et CIA-støttet statskup i 1968 blev Suharto præsident. Suharto foreslog det politiske program “Den ny dagsorden,” hvor udenlandske investeringer blev fremhævet. Derudover havde Suharto en statsideologi kaldet “Pancasila”. Fem hovedpunkter skulle styre landet: Troen på en gud, menneskeværd, national enhed, demokrati og social retfærdighed. Der blevet slået lighedstegn mellem at være uenig i dette og at være enten kommunist eller radikal muslim. Suharto opbyggede en stor industri, beskyttet af importgrænser, så egne selskaber kunne sælge deres varer på hjemmemarkedet til en høj pris. Landet blev hårdt ramt af den asiatiske finanskrise i 1998. Dette udløste voldsomme protester mod Suhartos autoritære regime, og han gav magten fra sig.

I juni 1999 blev der taget et stort skridt mod demokrati. Det første frie valg siden 1955 blev afholdt, og Østtimor blev selvstændigt efter folkeafstemning.

I 2004 valgte Indonesien for første gang en præsident ved direkte valg; Susilo Bambang Yudhoyono fik mere end 60% af stemmerne. Han blev også genvalgt i 2009. I løbet af sine to perioder, havde han sat sig det vigtige mål, at bekæmpe det enorme problem med korruption i landet, og han har fået ros for at han ledede landet godt gennem finanskrisen i 2008.

Samfund og politik

Indonesien er en republik, og både præsidenten og nationalforsamlingens 550 medlemmer vælges for fem år. Landet er opdelt i 33 provinser, udover områderne Aceh og Yogyakarta, og hovedstads-distriktet i Jakarta. Efter en periode med eks-generalen Susilo Bambang Yudhoyono som præsident, valgte indoneserne ny stats- og regeringschef d. 9. juli 2014. Sejren gik til Joko Widodo, tidligere møbelfabrikant og guvernør i Jakarta. Dermed fik landet sin første præsident uden baggrund i den den traditionelle politiske og militære elite. Landet fik også sin første kvindelige udenrigsminister, Retno Lestari Marsudi. Udnævnelsen af forsvarsministeren er dog blevet kritiseret, da han er tidligere forsvarschef, og har et dårlig ry når det gælder menneskerettigheder.

Indonesien er verdens fjerde mest folkerige land. Længe har befolkningsvæksten været meget høj, men et familieplanlægningsprogram med mottoet “To er nok,” har haft success. Mange indvandringsbølger gennem hele historien har gjort sit for at befolkningen er sammensat af mange forskellige grupper med forskellige sprog, religioner og kulturer. Der findes både jæger- og fiskersamfund og moderne megabyer som Jakarta og det muslimske Aceh. Samtidig findes der en stærk kultur for at have en fælles national identitet. Et motto er “Enighed i mangfoldighed”. Der findes også et system for hvilke traditioner og skikke, de forskellige grupper må indordne sig i. Det handler f.eks. om hvem der skal eje og dyrke jord, hvordan religion skal udøves, osv. Indonesien er et land af landsbyer, der varierer meget i form og størrelse.

Det komplicerede etniske mønster har skabt grobund for at enkelte grupper ønsker at løsrive sig. Det gælder både i Aceh, på Nordsumatra, Nordsulawesi og i Papua.

Levestandarden er blevet forbedret i løbet af de sidste 40 år. Størstedelen af landets fattige bor i landsbyer og i de østlige dele af landet. Mange familier blev hårdt ramt i 2005, da præsidenten fjernede subsidierne til brændsel, samtidig med at ris blev dyrere. De største udfordringer er mødre- og spædbarnsdødeligheden, sammen med underernæring blandt børn. En ny statslig sygeforsikring er påbegyndt, og skal være helt indført i 2019.

Selv om den økonomiske vækst har været høj, så har landet stadig en række udfordringer: bekæmpe fattigdom, forbedre uddannelsesmulighederne, forhindre terrorisme, få bugt med korruption og reformere lovene i landet, så man kan stille militæret og politiet til ansvar for eventuelle brud på menneskerettighederne.

Økonomi og handel

Indonesien oplevede økonomisk vækst under Suhartos styre, men den asiatiske finanskrise i 1998 ramte landet hårdt. Millioner af indonesere blev kastet ud i arbejdsløshed og ekstrem fattigdom. Bruttonationalproduktet (BNP) er steget i de seneste år, og Indonesien er i dag den største økonomi i Sydøstasien, men samtidig øges ulighederne mellem rig og fattig. Indonesien er verdens største producent af palmeolie, og blandt landets største industrier er olie og energi, tekstiler, fodtøj, minedrift, cement, skovdrift, gummi, fødevarer og turisme. De største eksportlande er Japan, Singapore, USA og Kina. Udenlandske investeringer er steget kraftigt de sidste år. Hovedparten af ​​væksten har været koncentreret på øen Java og hovedstaden Jakarta. Landets mange øer skaber transportmæssige udfordringer, og et veludviklet transportnet findes kun i de tæt befolkede områder. Luft- og søtransport spiller en vigtig rolle i at forbinde øerne.

Indonesien har gode kontakter med nabolandene, og landet er en af grundlæggerne af ASEAN, en organisation for Sydøstasiatisk politisk og økonomisk samarbejde. Palmeolieplantager er den største årsag til afskovning i Indonesien. I 2010 indgik Indonesien en aftale om tiltag for at bevare regnskoven, som en del af det internationale samarbejde om at reducere miljøforureninger.

Korte fakta

Indonesien

Hovedstad:

Jakarta

Etniske grupper:

Javanesere 40,6 %, sundanesere 15 %, maduresere 3,3 %, andre 38,4 % (2000)

Sprog:

Bahasa Indonesia (malaysisk), engelsk, hollandsk, javanesisk og andre lokale dialekter

Religion:

Muslimer 86,1 %, protestanter 5,7 %, katolikker 3 %, hinduer 1,8 %, andre 3,4 % (2000)

Population:

255 708 785

Government:

Republik

Area:

1.904.570

Currency:

Rupiah à 100 sen

BNI per citizen:

11 035 PPP$

National Day:

17. august

Lokaliteter

Papua

Medlemskab/deltagelse

Other country profiles

FN-forbundet © 2017