Hopp til innhold

Irak

I 2003 blev Iraks enevældige leder Saddam Hussein væltet. Konflikten mellem de religiøse grupper er eskaleret, og landet præges af lovløshed, vold og terror.

Sidst opdateret 09.10.2016

Geografi og miljø

De to store floder Eufrat og Tigris har i flere tusind år præget landet, som tidligere blev kaldt Mesopotamien. Sletterne omkring floderne er frugtbare, og størstedelen af den irakiske befolkning bor i dette område. Mod nordøst ved grænsen til Tyrkiet ligger den bjergrige del af landet, kaldet Zagrosbjergene. Det er her, Iraks oliereserver befinder sig.

Hovedstaden Bagdad er placeret midt i landet på Tigris' bredder. Andre væsentlige byer er Basra i syd og Mosul i nord.

Irak har en meget lille kystlinje ved den Persiske Golf. Over halvdelen af landets sydøstlige landområder består af ørken. Klimaet i landet er præget af ørkenen, så vintrene kan være milde eller kolde, og somrene kan være varme og tørre. Den gennemsnitlige temperatur er 35 grader i højsommeren. Bjergene i norden kan have meget kolde og snerige vintre. Det fører ofte til oversvømmelser, når sneen smelter.

Mangel på vand er et meget stort problem i Irak. Myndighederne har forsøgt at løse dette med at dæmme områder op, men det har resulteret i udtørring af sumpområder og mindre floder. Skaderne af dette har forårsaget mangel på drikkevand, udryddelse af dyrearter, forsaltning af jord, erosion og yderligere ørkendannelse.

Myndighedernes opdæmningsprojekter har resulteret i udtørring af moser og små floder. Skaderne fra dette har været store, og landet kæmper blandt andet med mangel på rent vand, udryddelse af dyrearter, forsalting af jorden, erosion og ørkendannelse.

Ecoprint

0.9 jordkloder

Hvis alle mennesker i verden havde samme forbrug som en gennemsnitlig indbygger i Irak, ville vi behøve 0.9 jordkloder.
Se indikatoren som viser vores økologiske fodaftryk.

Historie

Bagdad var i over fem århundreder en af de vigtigste byer i den arabiske og muslimske verden. I 1258 blev Irak besat og ødelagt af mongolerne. Fra 1534 og frem til slutningen af Første Verdenskrig var landet underlagt det Osmanniske Rige. Som følge af Versailles-traktaten efter Første Verdenskrig, blev Irak underlagt Storbritannien som mandatområde, og der blev oprettet en britisk støttet monarkisk styreform. Irak blev først selvstændigt i 1932. I praksis var staten Irak en sammenlægning af tre af det Ottomanske styres provinser - Basra, Bagdad og Mosul - som blev staten Irak.

Monarkiet og Kongen blev afskaffet i et blodigt militærkup i 1958, og den irakiske republik blev skabt. Indtil det sekulære arabisknationalistiske Baath-parti kom til magten i 1968, gik landet gennem en turbulent periode med flere statskup. Baath-partiet fik støtte fra sunniarabiske klaner, som er minoriteter i landet. De byggede et stort sikkerhedsstyrkeapparat op.

I 1979 overtog Saddam Hussein ledelsen af Baath-partiet og var landets diktator frem til 2003. Irak var fra 1980 til 1988 i krig med Iran og forsøgte i 1991 at annektere Kuwait. I 2003 invaderede amerikanske og britiske styrker Irak under påskud af, at landet producerede masseødelæggelsesvåben. Saddam Hussein blev væltet, og USA indsatte et nyt styre med intention om fremtidige demokratiske valgte regeringer. Læs mere om Irak-krigen her.

Efter Saddam Husseins fald blussede gamle modsætninger mellem folkegrupperne op igen. Mange ville straffe sunniaraberne, som havde haft mange fordele i regimets statsapparat. Vold og sabotage gjorde det vanskeligt at opbygge Irak igen og få gang i olieproduktionen. De fleste partier ønskede at fremstille sig selv som repræsentanter for alle Iraks folkegrupper, selv om flere var domineret af en enkelt forlkegruppe. Det var en af den nye regerings vanskeligste opgave at løse spændingerne mellem folkegrupperne.

Irak fik ny regering i 2010, et år før de sidste amerikanske soldater skulle forlade landet. Regeringen domineres af Iraks største folkegruppe, de shiamuslimske arabere, men de fleste andre grupper er også repræsenterede. Volden er ikke blevet mindre, og situationen kan forværres, hvis de interne konflikter ikke løses. En af de vanskeligste sager er, hvor grænserne skal trækkes til kurdernes olierige område i nord.

I juni 2014 genenmførte den militante islamistbevægelse IS en hurtig offensiv mod Iraks største by Mosul. Senere har de taget kontrol over flere byer med Bagdad som mål. Irak har bedt om international bistand fra bl.a. USA for at slå angrebene tilbage. Læs mere om Islamisk Stat her.

Samfund og politik

Irak er et af de mest folkerige arabiske stater med ca. 32 mio. indbyggere og mere etnisk og kulturelt sammensat end andre lande i regionen. Kurderne udgør omkring en fjerdedel af befolkningen og har selvstyre i det nordlige Irak. Araberne er delt i sunnier og shiamuslimer, hvor shiaerne udgør 60-65%.  

Før krigen mod Iran i 1980 havde Irak en af Mellemøstens bedst udbyggede velfærdssystemer. Kuwaitkrigen førte til internationale sanktioner mod landet, som ramte befolkningen hårdt. Følgerne blev voksende social uro og fattigdom. Arabere, kurdere og andre grupper i samfundet er mere geografisk adskilte end før 2003.

Siden Saddam Husseins regime blev styrtet i 2003, har landet været præget af kaos på randen af borgerkrig. Sprængningen af en shiamuslimsk moske har ført til en yderligere optrapning af konflikten mellem shia- og sunnimuslimer. Et dårligt fungerende sundheds- og retsvæsen, dårlige sanitære forhold samt usikkerhed og vold i samfundet gør levevilkårene vanskelige.

I begyndelsen af 2005 blev de første frie valg i over 50 år gennemført i Irak. De shiamuslimiske og kurdiske partier vandt flertallet af stemmerne. Sunnimuslimerne, der tidligere havde siddet med al magten, mistede meget af deres politiske indflydelse. Til trods for at nye styremagter blev indsat, bar landet længe præg af kaos og tilnærmelsesvis borgerkrig. Stabilitet lod vente på sig, og der var stor modstand mod den udenlandske tilstedeværelse, især amerikanske. Vold og usikkerhed gør levevilkårene vanskelige, korruption er udbredt, og der er mangel på basisydelser som vand og elektricitetsforsyning.

I 2014 blev Faud Masum valgt af nationalforsamlingen til Iraks præsident. Han var foruden dette allerede præsident for parlamentet. Masum regnes for en moderat liberal politiker. Haider al-Abadi blev i 2014 bedt af landets præsident om at danne ny regering efter den siddende statsminister, Nouri al-Miliki, Al-Maliki tilhørte Iraks shiaminoritet og blev kritiseret for at samle magt omkring sin egen person og forfordele shiamuslimer.

 FN estimerer at mere end 1,3 mio. irakere i 2012 var fordrevet fra hjemegnen som følge af krigen.

Økonomi og handel

Irak var traditionelt et landbrugssamfund men er i dag afhængig af import af landbrugsprodukter. Landets økonomi har siden 1950erne hovedsageligt været domineret af oliesektoren, der traditionelt har udgjort 95 procent af eksportindtægterne. Alle årene med krig og økonomiske sanktioner har imidlertid drastisk reduceret Iraks økonomiske aktiviteter. Direkte angreb på og ødelæggelse af olierørledninger og infrastruktur har sat landet langt tilbage. Irak har også pådraget sig en enorm udlandsgæld. Landets olieindtægter dækker foreløbig ikke de udgifter, der er knyttet til genopbygningen af landet. Irakiske myndigheder er afhængige af international bistand, og eftergivelse af gæld for at forbedre den økonomiske situation.

Korte fakta

Tre like store horisontale striper med rød(øverst), hvitt og svart; Takbir (arabisk frase som betyr "Gud er størst") i grønn arabisk skrift i midten av den hvite stripen

Hovedstad:

Bagdad

Etniske grupper:

Arabere 75%-80%, kurdere 15%-20%, andre 5%

Sprog:

Arabisk, kurdisk, assyrisk, armensk

Religion:

Shiamuslimer 60%-65%, sunnimuslimer 32%-37%, andre/ingen 3%

Population:

35 766 702

Government:

Parlamentarisk demokrati

Area:

301 340 Km2

Currency:

Dinar

BNI per citizen:

14 895 PPP$

National Day:

14. juli

Lokaliteter

Det mesopotamiske sumpland

Shatt al-Arab

Medlemskab/deltagelse

Other country profiles

Krig og konflikter

FN-forbundet © 2017