Hopp til innhold

Irland

Republikken Irland

Irland er et af de lande, der blev hårdest ramt af finanskrisen i 2008, og fremtiden har længe været usikker. Nu ser det ud til, at økonomien er på vej i en bedre retning, dog med det i mente, at det er uvist i hvor stor udstrækning briternes Brexit vil påvirke Irland.

Sidst opdateret 10.04.2017

Geografi og miljø

Øen Irland er opdelt i to lande: Republikken Irland, som blev en selvstændig stat i 1949, og Nordirland, som fortsat er en del af Storbritannien. Cirka 85% af øen tilhører republikken Irland. Øen består af et bredt centralt lavlandsområde, omgivet af grupper af bjerge. Lavlandet er dækket af enge og kløvermarker, søer og floder, hvilket har givet Irland tilnavnet "den grønne ø". Højlandet når kysten mod øst, hvor hovedstaden er Dublin. Macgillicuddy's Reeks i den sydvestlige del er Irlands højeste bjergkæde med Carrantuohill (1.041 meter over havets overflade) som øens højeste punkt.

Klimaet i Irland styres af den varme Golfstrøm i Atlanterhavet. Irland har et tempereret kystklima med milde, fugtigt og meget skiftende vejr. Dette er med til at gøre øen så grøn. Større skove er sjældne i Irland, det er lyng, mose og vandplanter, der dominerer.  Der er relativt få dyrearter i landet, kun 24 pattedyr, derimod er der observeret 450 fuglearter. Miljømæssige problemer i Irland er særligt forurening af indre vand, hvilket skyldes afstrømning fra landbruget.

Earth Earth Ecoprint

2.6 jordkloder

Hvis alle mennesker i verden havde samme forbrug som en gennemsnitlig indbygger i Irland, ville vi behøve 2.6 jordkloder.
Se indikatoren som viser vores økologiske fodaftryk.

Historie

Irland er et af de områder i Europa med de rigeste historiske levn. De ældste spor af menneskelig aktivitet er dateret til før 7000 f.Kr. De ældste bosættelser, der er blevet fundet, er fra 3700 f.Kr. og i bronzealderen (2000-500 f.Kr.) udviklede de bronze håndværk og økser, dolke og guldgenstande, der blev eksporteret til kontinentet.
Fra omkring år 800 (e.Kr.) begyndte invasionen af ​​norske og danske vikinger, og de grundlagde de ældste byer i Irland. Den norske kongemagt forblev i Irland indtil den engelske invasion under Henrik d. 2. århundreder senere. Irland var under britisk herredømme indtil 1920. Perioden under Storbritannien var præget af en stærk modstand mod besættelsen, og flere perioder med borgerkrige og oprør. Fra 1916 til 1921 var der en borgerkrig, som til sidst førte til uafhængighed for 26 amter, de seks nordlige (Ulster) er stadig en del af den Storbritannien. I 1949 brød irerne forbindelsen med Storbritannien helt ved at

Den politiske magt i landet har traditionelt ligget hos de to borgerlige partier, og den katolske kirke har bibeholdt sin stærke position i samfundet.

Medlemskabet af EU i 1973 indebar, at Irland knyttede sig nærmere til det europæiske kontinent. Irland har vært regnet som et af de mest EU-positive lande i unionen. Det begrundes med, at det har gjort dem mindre afhængige af deres store nabo, Storbritannien. Fra 1990-tallet startede en proces, hvor landet moderniserede sig, samtidig med at der var fart i den økonomiske vækst. Den økonomiske fremgang fik imidlertid et brat stop under finanskrisen i 2008, og landet har efterfølgende måtte søge lån fra EU og IMF. Man udarbejdede en redningsplan, som skulle give Irland økonomisk støtte på op mod 85 milliarder euro over tre år, mod at de til gengæld skar ned på udgifterne i de nationale budgetter. Dette var et upopulært tiltag, og efter også en politisk skandale, som knyttede statsminister Cowen til den største krisebank Anglo Irish Bank, blev han i 2011 tvunget til at gå af. Valgresultatet fra samme år gav et magtskifte i landet. Det borgerlige Fine Gael og det socialdemokratiske Labour parti dannede regering. Den nye regeringen har meget lidt handlingsrum, og må i det store hele fortsætte den hårde stramningspolitik. 

trække sig ud af Commonwealth.

Samfund og politik

Irlands politik og samfundsliv er stærkt præget af konflikten om Nordirland. Fredsforhandlinger og guerillakrig har præget landet, men nu ser det ud til, at en fredsaftale fra 90-tallet langsomt, men sikkert, fungerer, til trods for en del vanskeligheder. Både konflikten i Nordirland, Irlands historie og samfundet er stærkt præget af religion – og især kampen mellem protestanter og katolikker.

Irland er et af få lande i Europa, som stadigvæk har en stærk kvindebevægelse, og de hævder at være det land i verden, som har flest kvindeorganisationer. En af forklaringerne kan være, at Irland er et forholdsvist konservativt og religiøst baseret samfund, hvor man blandt andet finder de strengeste abortlove i Europa.

I løbet af de gode år fra 1990 og frem mod finanskrisen i 2008, fik de fleste irere bedre økonomi. Men de seneste år har dette billede ændret sig meget. Målt efter irsk standard, altså relativ fattigdom, regner man med at over 700 000 irer lever i fattigdom. Af dem havde 120 000 økonomiske problemer til trods for, at de var i arbejde. Frivillighedskulturen i Irland er stærk, og selv om staten tilbyder forskellige service indenfor sundhed og uddannelse, er mange institutioner drevet af katolske institutioner.  

De fleste irere bor i et eget hus. Men da økonomien voksede i 90’erne, steg boligpriserne enormt, og mange irere optog store lån for at få råd til at købe egen bolig. Da den økonomiske vækst pludselig stoppede, faldt boligpriserne, og mange fik vanskeligheder ved at betale deres lån. I den gode periode blev der også bygget for mange hus, og man regner med at ca. 15 % af alle huse i dag står tomme. 

Mangel på arbejdspladser har fået mange irere til at flytte fra landet. I 1993 manglede hver femte irere job, og særligt mange unge irere flyttede væk for at søge job. I dag er arbejdsløsheden ca. 15%, men i følge tal fra ILO er arbejdsløsheden for befolkningen mellem 15-24 år over 27 %. Det vagte opsigt, da irske myndigheder sendte brev ud til over 6000 irere og opfordrede dem til at finde job i udlandet.

I 2016 stemte briterne ved Brexit – og ønskede dermed en frigørelse fra EU. Dette vil få konsekvenser for alle EU lande, men især for Irland, idet fredsprocessen i Nordirland i høj grad er sket inden for EU samarbejdet. Når grænsen til Nordirland bliver EU’s ydre grænse, frygtes det at kunne puste til konfliktgnisten mellem katolikker og protestanter. I Irland har man altid været meget pro EU – og lagde også en stor støtte til ’Remain-kampagnen’. Ved afstemningen var der et lille flertal af nordirere, der stemte for at blive i EU.

Økonomi og handel

Irlands historie har vært præget af længere perioder med stor fattigdom og udvandring, men siden 70’erne har den økonomiske udvikling været god. I 90’erne blev Irland kaldt ”den keltiske tiger” og havde økonomiske vækst på 8 procent - det dobbelte af gennemsnittet i EU. I 2002 var bruttonationalindtægt per indbygger kommet op på 95 % af niveauet i Norge – mod i underkant af 50 % fem år tidligere. Landet er lykkedes med at trække investeringer og nye virksomheder til sig i tusindtal. Eksporten er stærkt øget, særlig på områderne; elektronik og kemiske produkter, foruden landbrugsvarer.

Finanskrisen i 2008 ramte Irland meget hårdt, og de gode år blev erstattet af høj arbejdsledighed, frit fald i ejendomspriserne og negativ økonomisk udvikling. Irland er igen inde i en periode, hvor unge mennesker udvandrer i stort antal. De økonomiske problemer har skabt stærk utilfredshed blandt befolkningen, og det har de sidste år været mange store demonstrationer mod regeringens krisehåndtering. I 2013 annoncerede statsminister Kenny, at Irland var klar til at klare sig uden nødlånene fra IMF og EU.

40% af Irlands udenrigshandel er med Storbritannien,  hvor også 80% af olien og gassen kommer fra. Endvidere bor og arbejder der 600.000 irske statsborgere i Storbritannien.  Efter Storbritanniens Brexit er det endnu uvist, hvordan det vil påvirke Irland økonomisk og handelsmæssigt.

Korte fakta

Irland

Hovedstad:

Dublin

Etniske grupper:

Irske 87.4%, andre hvide 7.5%, asiatiske 1.3%, sorte 1.1%, blandede 1.1%, uspecificeret 1.6%

Sprog:

Engelsk (officiel), irsk (officiel)

Religion:

Romersk katolske 87.4%, Church Of Ireland 2.9%, andre kristne 1.9%, andre 2.1%, uspecificeret 1.5%, ingen 4.2%

Population:

4 726 856

Government:

Republik

Area:

70 280 km2

Currency:

Euro

BNI per citizen:

54 654 PPP$

National Day:

17. marts

Medlemskab/deltagelse

Other country profiles

FN-forbundet © 2017