Hopp til innhold

Italien

Italien er verdensberømt for byerne Venedig og Rom. Det politiske sfære har de senese år været præget af stor ustabilitet og regeringsskifter. Det er blevet sagt at Italien er Europas dørstopper. Hvert år krydser tusindvis af bådflygtninge Middelhavet, fra Afrika til Italien, med livet som indsats.

Sidst opdateret 01.12.2016

Geografi og miljø

Italien stækker sig fra midten af Europa til langt ud i middelhavet, med de to øer, Sardinien og Sicilien som sine sydligste punkter. Landet er domineret af to bjergkæder: Alperne i Nord og Appeninerne i Syd. Mellem bjergkæderne ligger den frugtbare po-slette. De nordligste dele har et tempereret klima, med kolde, fugtige vintre og relativt varme somre. I syd er det varmere og tørrere året rundt, særlig i vintermånederne, hvor temperaturforskellene mellem nord og syd kan være op mod 20 grader. Luftforurening er et betydelig problem, og en række af landets indsøer og vandveje er stærk forurenede. Efter anden verdenskrig forværredes forureningen betragteligt, da Italien på kort tid gik fra at være et af Europas fattigste lande til at være en førende industrination.  

Earth Earth Ecoprint

2.3 jordkloder

Hvis alle mennesker i verden havde samme forbrug som en gennemsnitlig indbygger i Italien, ville vi behøve 2.3 jordkloder.
Se indikatoren som viser vores økologiske fodaftryk.

Historie

I antikken var Italien hjemsted for flere store imperier. Vigtigst var etruskerne fra 900-500 f.Kr. og romerne fra 350 f.Kr.-500 e.Kr.. Efter romerrigets fald blev landet kastet ud i kaos, og blev besat og plyndret gentagne gange. Gennem 1300-tallet blomstrede bystater som Firenze og Venedig, og blev vigtige centre for handel og videnskab. Flere forsøg på at forene landet efter Napoleonskrigene i slutningen af 1700-tallet endte i revolution og i 1848, og i 1861 blev Italien oprettet som selvstændig stat. I 1900-tallet var Italien ramt af politisk uro og magtkampe. Landet deltog aktivt i begge verdenskrige, Hvilket førte til store lidelser for civilbefolkningen. I efterkrigstiden har Italien spillet en vigtig rolle i international politik, og særligt i Den europæiske union (EU). I 1970-tallet var landet udsat for adskillige terrorhandlinger tilknyttet store politiske konflikter mellem kommunister og højrefløjen

På 1900-tallet gjennomgikk Italia politisk uro og flere maktkamper. Landet deltok aktivt i begge verdenskriger, noe som førte til store lidelser for sivilbefolkningen. Med hjelp av amerikansk støtte, Marshallhjelpen, kunne den italienske økonomien komme seg etter 2. verdenskrig. Italia valgte tidlig å delta i det vestlige samarbeidet og gikk i 1949 inn i Nato. I etterkrigstiden har Italia vært et viktig land i internasjonal politikk, og har spilt en avgjørende rolle i Den europeiske union (EU). På 1970-tallet opplevde landet flere terrorhandlinger tilknyttet store politiske konflikter mellom kommunistene og høyresiden. Økonomien har vært mer stabil enn det politiske landskapet. 

I 1992 blev der afsløret en enorm politisk skandale. De som var anklaget var fra alle partier, både regering og oppositionen. Denne udvikling bidrog stærkt til at italienere hat lidt tillid til politikerne og det politiske system. I 1994 stillede Silvo Berlusconi for første gang op til valg. Han havde stiftet sit eget parti Forza Italia, og gik til valg på liberalistiske værdier: privatisering, beskæring i offentlige udgifter og mindre skat. Partiet vandt valget og dannede regering, men samarbejdet indad i partiet krakelerede efter et halvt år, i forbindelse med at Berlusconi selv blev efterforsket for korruption.

I perioden som fulgte begyndte et bredt samarbejde, kaldet Olivenkoalitionen at føre en sådan nøgtern politik at Italien kom ind i eurosamarbejdet. Ved milleniumskiftet havde Italien den laveste økonomiske vækst, og højeste statsgæld af alle lande i eurosamarbejdet. Arbejdsledigheden var stor og stigende levealder, lav fødselsrate og store pensioner øgede de offentlige udgifter. Nedskæringer, forslag til pensionsreformer og at åbne op i lovgivningen i arbejdslivet udløste store demonstrationer.

Italien var flere gange tæt på at pådrage sig straffereaktioner for budgetunderskuddene de havde overfor EU. I 2005 blev EU-kravet mødt, men behovet for indstramning og forandring var fortsat stort. Berlusconi-epoken udover 2000-tallet i italiensk politik kan tegnes af koncentrationen af økonomisk, mediemæssig og politisk magt på statsministerens hånd. Silvio Berlusconi blev en af Italiens rigeste mænd med basis i finans-, ejendoms- og industrivirksomhed. Kraftige protester blev der også da Berlusconi forsøgte at få vedtaget en lov som sikrede at han ikke kunne straffeforfølges. Immunitetsvedtaget blev senere ophævet af forfatningsdomstolen og sagen genoptaget. Berlusconi blev den første regerende statsminister som mødte som tiltalt i en retssal. Det endte med en frikendelse, mens en nær partifælle blev dømt for samarbejds med mafiaen.

Foråret 2010 var Italien i gruppen af lande med sine økonomiske tilbageslag blev anset som en trussel mod eurosamarbejdet, de såkalde Pigs-lande, Portugal, Italien, Island, Hellas (Greece) og Spanien. EU stillede på ny en række krav om stramninger.

Italien kunne have været en stormagt i Middelhavdsområdet, men korruption, mafiastyre og politiske uenigheder har hæmmet udviklingen i landet. Den høje statsgæld blev en del af Europas eurokrise, og tvang Mario Montis regering til at foretage besparelser. Valget i 2013 blev en protest mod Montis politik og førte til at socialdemokraten Enrico Letta dannede en samarbejdsregering. Et år senere fik landet en ny samarbejdsregering, ledet af det demokratiske partis Matteo Renzi.

Giogio Napolitano gik af som præsident i januar 2015, og blev efterfulgt af Sergio Matarella. Mattarella, som var statsminister Matteo Renzis kandidat, blev valgt med solidt flertal, og valget af ham blev set på som en sejr for statsministeren og hans parti Partito Democratico.

Samfund og politik

Italien blev omdannet til republik efter anden verdenskrig. Præsidenten er den øverste instans og udnævner statsministeren og regeringen. Italiens politik har i en årrække været domineret af det anspændte forhold mellem de rige områder i nord og de fattige i syd. Forskellene mellem regionerne har ført til politisk ustabilitet. Nye regeringer er siden anden verdenskrig blevet udnævnt næsten hvert år. Til trods for dette har kristendemokraterne beholdt regeringsmagten gennem de fleste år. Dette har partiet opnået ved at danne regeringer sammen med andre partier, fra både højre- og venstrefløjen. De sidste år har partierne på højrefløjen været i vækst, og har flere gange siddet på magten. Denne fremgang skyldes både øget fremmedhad og utilfredshed med den økonomiske udvikling. Italien kæmper med illegal indvandring fra Nordafrika og Albanien og økonomisk kriminalitet er et stort problem. Landet har været udsat for flere store korruptionsskandaler de sidste år.

Familiebåndene er stærke i Italien, især i syd, hvor flere generationer ses at leve sammen under samme tag. Kvinder er kun i nogen grad en del af arbejdsmarkedet. Deres rolle er stadig ret traditionel, hvor de tager sig af børnene, familien og hjemmet. Italien har en lav fødselsrate. 

Amnesty International har flere gange påpeget at indvandrenes arbejdskraft bliver udnyttet på en uacceptabel måde i Italien, blandt andet med lave lønninger, eller ingen løn i det hele taget. Racisme er et udbredt problem. Italien har også den højeste andel af personer i 20'erne uden uddannelse og job, i hele EU. 

De sidste år har Italien især oplevet en kraftig stigning af flygtningestrømme fra Nordafrika. Hvert år ankommer der tusindvis af flygtninge i både til øen, Lampedusa, som tilhører Italien. Indtil nu har Italien stået alene med redningsindsatsen. Siden EU har fælles grænsekontrol, er dette et ansvar italienske myndigheder har været utifredse over at stå alene om. Dette gælder både den farlige rejse til Europa og hvordan Europa tager imod flygtninger og behandlinger af deres ansøgninger om asyl og ophold. Den italienske indenrigsminister har kraftigt udmeldt, at hvis ikke andre lande stiller op, vil Italien bare lade flygtninger rejse videre til resten af Europa. Til trods for at dette vil være i strid med Dublin-aftalen, som fastlægger at flygtninge må opholde sig i det land, som de ankommer til, indtil asylansøgningen er færdigbehandlet. 

Økonomi og handel

Italien har i dag en avanceret og varieret industri og er en af verden største økonomier. Landet er ledende indenfor industridesign, maskineri og bilproduktion, og er central i den internationale modeindustri. Landbrug har i stadig større grad måttet vige pladsen for industriel udvikling, og fra 1950- til 1970erne er den italienske industri mere end tredoblet. Trods den rivende udvikling, har Italien de senere år haft problemer med høj inflation og arbejdsløshed. Dette skyldes politisk ustabilitet, afhængighed af import af råvarer og energi og et dårligt reguleret skattesystem. Italien eksporterer først og fremmest til andre europæiske lande, men har også stor handel med lande som USA og Australien.

Korte fakta

Italien

Hovedstad:

Rom

Etniske grupper:

Italienere

Sprog:

Italiensk, tysk, fransk, slovensk

Religion:

Katolikker 90%, andre 10%

Population:

61 142 221

BNI per citizen:

35 896 PPP$

Medlemskab/deltagelse

Other country profiles

FN-forbundet © 2017