Hopp til innhold

Kirgisistan

Kirgisistan er et lille bjergland i det centrale Asien. Kirgisistan kæmper med interne konflikter og fattigdom i kølvandet på sovjettiden

Sidst opdateret 27.04.2011

Geografi og miljø

Kirgisistan er et lille bjergland i det centrale Asien. Langs grænsen til Kina dominerer Tian Shan bjergkæden, der er dækket af sne det meste af året. Her er det højeste punkt Pik Pobedy på 7439 meter. Resten af landet består af bjergkæder adskilt af dale. Nordøst ligger Issyk-Kul, verdens næststørste alpine sø, omgivet af høje bjerge. I sydvest liger Fergana-dalen, hvor floden Syr Darya løber vest til Usbekistan. Mens klimaet er subtropisk i Fergana-dalen, er der i nord fastlandsklima med store forskelle mellem vinter og sommer. Forurenet vand er et stort problem i Kirgisistan. Giftigt spildevand fra miner er ikke tilstrækkeligt rengjort fra på grund af dårlige renseanlæg. Landet er også plaget af for salt jordbund som følge af kunstig vanding af landbrugs-arealer. Overgræsning har resulteret i at 60 % af arealet er ramt af jorderosion.

Historie

Det menes, at kirgisere er af tyrkisk oprindelse. I 800-tallet erobrede de uyghur riget, hvad der nu er Mongoliet. Djengis Khan besejrede dem i 1200-tallet, og kirgiserne flygtede sydpå til dagens Kirgisistan. Da russerne kom i 1800-tallet, var området under Kokand-khanatet. Det var et usbekisk fyrstedømme, der kontrollerede dele af Centralasien i 1700 - og 1800-tallet. Mange var utilfredse med den høje beskatning af Kokand, og overgav sig frivilligt til Rusland. I 1918 blev Kirgisistan en del af Sovjetunionen. Kirgiserne var oprindeligt nomader, men i 1928 blev de tvunget af Stalin til at bosætte sig og på kort tid blev de sovjetiske landmænd og industriarbejdere. Efter Sovjetunionens fald i 1991, blev Kirgisistan uafhængigt. Akajev blev valgt som præsident, og han indførte markedsreformer for at få økonomien på benene. Siden har landet været præget af politisk uro. Spændingerne mellem magthaverne og oppositionen har ført til flere sammenstød. Akajev flygtede fra landet i 2005,og Bakiyev blev valgt til ny præsident.

Samfund og politik

Vejen til vellykket demokrati er vanskelig i Kirgisistan. Siden uafhængigheden i 1991, har landet stort set været en demokratisk republik, men præsidenten har stor magt og menneskerettigheder er truede. Det politiske system har været præget af korruption og valgsvindel. Forholdet mellem forskellige etniske grupper har længe været turbulent. Fergana-dalen deles af Kirgisistan, Usbekistan og Tadsjikistan og er tæt befolket. konflikter om jord og vand, høj arbejdsløshed og fattigdom her har ført til flere blodige sammenstød mellem forskellige etniske grupper. Især i byen Osh på grænsen til Usbekistan er der tendens til voldelige optøjer. Der har også været sammenstød mellem islamistiske bevægelser og den kirgisiske hær. I april 2010 flygtede Formand Bakiyev til Hviderusland efter store demonstrationer i Bishkek. Landet har nu en overgangsregering indtil valget i 2011. I kølvandet på dette, blussede de etniske konflikter i det sydlige op. Sundhedsforhold i Kirgisistan er dårlig, især på grund af mangel på medicin, vacciner og andet medicinsk udstyr. Organiseret kriminalitet har et godt fodfæste i landet, og stiger i takt med narkotikasmugling fra Afghanistan og Tadsjikistan.

Økonomi og handel

Kirgisistan er et fattigt land med dårligt udviklet infrastruktur og industri. Det er dels grunden til, at værdifulde naturlige ressourcer som mineraler og jernmalm ikke har ført til øget velstand. Guld er blevet udvundet siden 1997 og tegner sig i øjeblikket for 40 % af eksportindtægterne. Bomuld, uld og kød er andre vigtige eksportvarer. Rusland er stadig den vigtigste handelspartner, men det lader til, at Kina er ved at overtage markedet. Korruption har skræmt udenlandske investorer væk. Omkring halvdelen af arbejdsstyrken er beskæftiget i primære erhverv, og landet er selvforsynende med landbrugsprodukter. Dette til trods for, at kun 7 % af landets jord er dyrkbar. Kirgisistan er det eneste land i verden med både russiske og amerikanske militærbase, hvilket viser, at gode forbindelser med magtfulde lande er vigtigt i en sårbar position i Centralasien. Det økonomiske potentiale i Kirgisistan er stort. Vand kraftværkerne i kirgisistan fungerer ikke ordentligt, hovedsagelig på grund af dårlige ledninger. I Sovjet-tiden var landet en turistdestination på grund af smuk natur. Hvis de interne konflikter løses, kan turismen blomstre igen.

Korte fakta

Kirgisistan

Hovedstad:

Etniske grupper:

Sprog:

Religion:

Population:

5 707 529

BNI per citizen:

3 427 PPP$

Medlemskab/deltagelse

Other country profiles

FN-forbundet © 2017