Hopp til innhold

Laos

Laos er et af Asiens fattigste lande, men har rigelige naturressourcer og oplever stor økonomisk vækst. Laos er en kommunistisk et-partistat

Sidst opdateret 16.10.2016

Geografi og miljø

Laos er præget af bjerge og højlandsplateauer, der tilsammen tegner sig for omkring 70 procent af arealet. Mekong-floden løber fra nord til syd, og i dette frugtbare område lever de fleste indbyggere. Laos har Asiens største skov reserver i forhold til landets størrelse.
Ukontrolleret fældning, rydning af skove i forbindelse med svedjebrug og omfattende ødelæggelser under krigen har betydet, at skov reserverne er blevet væsentligt reduceret.
Officielt består befolkningen i Laos af 49 etniske grupper fordelt i 160 underkategorier. Grupperne er opdelt i fire etniske og sproglige familier: Lao-Tai, Mon-Khmer, Hmong-Mien og Sino-tibetanske sprog.

Den største og mest magtfulde gruppe, Lao-Tai, vandrede ind fra Kina mellem 800 - og 1100 og fortrængte områdets oprindelige folk. Disse lever nu i bjergområder og lever af svedjebrug og jagt. Laofolkets position blev styrket i kolonitiden, da de ofte arbejdede i forvaltningen og de dominerer også politisk og socialt i dag. Den tredje største gruppe, Hmong, indvandrede fra nord i 1800-tallet og bor i de høje bjergrige områder i nord

Ecoprint

0.7 jordkloder

Hvis alle mennesker i verden havde samme forbrug som en gennemsnitlig indbygger i Laos, ville vi behøve 0.7 jordkloder.
Se indikatoren som viser vores økologiske fodaftryk.

Historie

Landets historie går tilbage til 1353, ved dannelsen af kongedømmet Lan Xang, 'millioner elefanters land', som regnes som det første egentlige laotiske rige. Siden har der været borgerkrige og i perioder har landet været underlagt Thailand, Burma og Vietnam. Fra 1893 blev Laos en del af Fransk Indokina. Efter den japanske besættelse under anden verdenskrig blev landet uafhængig i 1949 som ”Kongeriget Laos”.

Fra 1950-tallet bidrog krigene i Vietnam til borgerkrig og statskup i Laos. I 1970erne brugte nordvietnamesiske styrker landet som forsyningslinje under kampene i Syd-Vietnam, og amerikanske styrker gennemførte massive bombeangreb, som gjorde Laos til verdens mest bombede land. Der findes stadig stort antal af udetonerede bomber i landet.

I 1975 tog kommunist guerillaen Pahet Lao magten i det meste af landet, med hjælp fra Sovjet og Nordvietnam. Samme år blev der dannet koalitionsregering mellem kommunistpartiet LPRP og royalisterne som havde støtte fra USA og Frankrig. Efter flere regeringskonflikter tog LPRP all magt og tvang kongen til at abdicere. Landet blev omdøbt til ”Det laotiske folks demokratiske republik.”

Samfund og politik

Laos er en kommunistisk et-partistat, med en grundlov fra 1991. Partiet har haft magten siden 1975. Øverste udøvende myndighed er præsidenten. Han er også militær øverstkommanderende, udnævner regeringen og godkender og indfører love. Grundloven slår fast at landet skal være baseret på markedsøkonomi og privat ejendomsret. Laos er et fattigt land med en vældig ung befolkning. Fire af ti er under 15 år. Både industri og kommunikation er dårligt udviklet. Laos er Sydøstasiens tyndest befolkede land og to af tre indbyggere bor i landsbyer.

Forholdet mellem Laos folket og minoriteterne er anstrengt. En lille gruppe hmong-folk har drevet guerillakrig mod regimet siden 1975, hvilket regimet besvarede ved at bombe hmongområdet. Dette har ført til at en tredel af hmong-folket er flygtet. Siden den Asiatiske krise i 2000 har der været flere regimekritiske demonstrationer, men disse slås hurtigt ned af politiet.

Økonomi og handel

Laos er et af verdens fattigste lande, men er potentielt rig med naturresurser som skov, mineraler og vand. Den tidligere centralistiske planøkonomi blev i 1980erne og 1990erne gradvist erstattet med markedsøkonomi, hvilket førte til økonomisk vækst. I flere år har den økonomiske vækst ligget på ca. 7 procent, og naturresurser som vandkraft er gradvist udviklet. Væksten er hovedsageligt kommet byerne og lavlandsområderne til gode og landet modtager meget international bistand. Fattigdom er særlig udbredt i de afsidesliggende områder. Der er ingen jernbane og meget få veje, samtidig kan en tredjedel af landsbyerne ikke nås med bil.

Landbrug er den vigtigste industri. Det står for halvdelen af BNP, men beskæftiger 80 % af arbejdskraften. Industrien er dårlig udviklet og produktiviteten er lav. Laos var længe en af verdens største producenter af opium, men produktionen er gradvis gået ned og i 2008 anså FN landet som ”næsten opiumfrit”. Laos er nummer 122 af 169 på FNs liste over menneskelig udvikling. (Human Development Report).

Korte fakta

Laos

Hovedstad:

Vientiane

Etniske grupper:

Lao 55%, Khmou 11%, Hmong 8%, andre (over 100 mindre etniske grupper) 26%

Sprog:

Lao (officielt), Fransk, Engelsk, andre etniske sprog

Religion:

Buddister 67%, kristne 1.5%, andre 31.5%

Population:

7 019 652

BNI per citizen:

5 675 PPP$

Lokaliteter

Oudomxay

Medlemskab/deltagelse

Other country profiles

FN-forbundet © 2017