Hopp til innhold

Letland

Overgangen fra planøkonomi til markedsøkonomi har været hård for Letland. Kløften mellem rig og fattig er blevet meget større i løbet af de sidste tyve år.

Sidst opdateret 06.06.2016

Geografi og miljø

Letland er et lavtliggende sletteland - mere end halvdelen af landet ligger under 100 meter over havets overflade. Langs kysten af Østersøen i vest er der en kyststrækning med klitter og laguner. Letland har over 2000 søer, de fleste af dem er i øst. Næsten halvdelen af landet er dækket af skov, og gran og fyr er de mest almindelige træsorter. Landets eneste større flod, Daugava, løber fra Valdaj i Rusland og munder ud i Riga-bugten. Letland har kystklima mod vest og fastlandsklima i øst.

Industrien fra sovjettiden og sovjetiske militære baser forårsagede alvorlig forurening af vand og jord. Letland har siden 1990 arbejdet hårdt på at nedbringe forureningen og afbøde miljøskaderne. I løbet af de sidste 20 år, er forurening faldet fra industrien med 46 %, og mængden af spildevand er reduceret med 44 %. I dag er prioriteten på forbedring af drikkevandskvaliteten, affaldshåndtering og reduktion af luftforureningen. Letland er en pioner, når det kommer til truede arter. Blandt andet har landet beskyttet ulven, og antallet af ulve i 1998 var omkring 1000 dyr.

Earth Earth Earth Ecoprint

3.1 jordkloder

Hvis alle mennesker i verden havde samme forbrug som en gennemsnitlig indbygger i Letland, ville vi behøve 3.1 jordkloder.
Se indikatoren som viser vores økologiske fodaftryk.

Historie

Letland var uafhængigt, indtil det 13.århundrede. Så kom tyskerne med kors og sværd, og i 1230 var det meste af landet under tysk kontrol. I 1500-tallet hvor tyskerne var svækket, overtog Litauen og Polen store dele af landet. Sverige overtog fra 1629 den nordlige del af Letland. Under Sverige, blev lettisk genindført som undervisningssprog og Bibelen blev oversat til lettisk. Tysk blev dog bevaret som administrativt sprog. Rusland ønskede at styre en lang vej til Østersøen og gjorde flere forgæves forsøg på erobring. Efter den svensk-russiske krig måtte Sverige overdrage Letland til Rusland i 1721. I den lange fredsperiode der fulgte, blev landet genopbygget, og oplevede en sund økonomisk udvikling. Indflydelsen fra Rusland var omfattende. Rusland blev alvorligt svækket af revolutionen i 1918, og to år senere erklærede Letland sig selvstændig. I mellemkrigstiden prioriterede landet, for at beskytte sin uafhængighed, at være neutral overfor stormagterne. I en hemmelig angrebsaftale mellem Tyskland og Sovjetunionen i 1939, blev landet, sammen med Estland, "overført" til Sovjetunionen, mens Litauen gik til Tyskland. Tyskland besatte dog også Letland, og med undtagelse af årene 1941 til 1944, var Letland en del af Sovjetunionen indtil 1991. Al nationalisme blev i den sovjetiske periode slået ned, og en massiv indvandring af russere under sovjetunionen truede med at gøre letterne til et mindretal. Med Mikhail Gorbatjov som ny partileder i 1985 fulgte en mildere sovjetisk politik, og uafhængighedsbevægelsen voksede under 1980erne. I 1991 blev landet selvstændigt.

Samfund og politik

Letland er en republik med en præsident vallgt af parlamentet, Saeima. Præsidenten vælges for fire år ad gangen, og kan ikke genvælges. Saiema består af 100 direkte valgte politikere, som også vælges for fire år ad gangen. 

Forholdet til Rusland har været anstrengt siden uafhængigheden. Strenge love om statsborgerskab blev indført, hvilket har ført til at omkring 17 % af befolkningen mangler stemmeret, hvor af størstedelen er russere. 
Politikken har siden uafhængigheden været præget af splittelse. De mange koalitionsregeringer har været ustabile, kortlivede og tilbøjelig til korruption. Regeringspartierne har stået i centrum eller højre af det politiske spektrum.

I 2004 blev Letland medlem af EU efter år med stramme budgetter for at få økonomien på fode. Overgangen til markedsøkonomi har ført til stor social ulighed og øget fattigdom i landområderne. Sundhedsforholdene i Letland er dårlige sammenlignet med andre EU-lande. Der er ikke nok sundhedstilbud, dels fordi sundhedsvæsenet er flyttet til de EU-lande med højere lønninger. Letland er også et transitland for narkotika fra Centralasien via Rusland til Vesteuropa.

I lyset af Ukraine krisen er sikkerhedspolitik blevet et dominerende emne i lettisk politik. Desuden har flygtningekrisen også skabt en del debat i Letland.

Økonomi og handel

Overgangen fra planøkonomi til markedsøkonomi efter uafhængigheden fra Sovjet har været hård for Letland. Frem til 1991 blev landbrug og industri holdt i gang af statslige tilskud og var samtidig afhængig af det sovjetiske marked. Et år efter uafhængigheden, faldt industriproduktionen med næsten 50 %. Landbrug blev ramt hårdt, og ledigheden steg, især i landdistrikterne. Inflationen steg kraftigt som følge af fri prisfastsættelse. Letland blev ydet lån fra IMF og landet blev tvunget til store nedskæringer for at håndtere økonomien.

I midten af 1990'erne øgedes produktion og et stort privatforbrug skabte en høj vækst i landet frem til finanskrisen i 2008. Finanskrisen ramte Letland hårdt, og landet har modtaget kriselån fra IMF og EU. Dog har Letland  oplevet høj og stabil økonomisk vækst i gennem de seneste år. 
I dag er de fleste job i den private sektor og den private sektors andel af BNP var omkring 70 % i 2006. Servicesektoren dominerer, og landbruget er gået i stå siden uafhængigheden, dels på grund af dårlig konkurrenceevne på det europæiske marked. Skov- og byggeindustrien er derimod steget, og der er en positiv udvikling i møbel- og tekstilindustrien. Fiskeriet er vigtigt, og mere end 2/3 sild eksporteres. Letland handler mest med de europæiske lande, men også handel med Rusland er steget i de seneste år.

Korte fakta

Letland

Hovedstad:

Riga

Etniske grupper:

Lettere 59,3%, russere 27,8%, hviderussere 3,6%, ukrainere 2,5%, polakker 2,4%, litauere 1,3%, andre 3,1% (2009)

Sprog:

Lettisk (officielt) 58,2%, russisk 37,5%, litausk og andre 4,3% (2000)

Religion:

Protestanter 19,6%, ortodokse 15,3%, andre kristne 1%, andre/uspesificeret 64,1% (2006)

Population:

2 031 361

Government:

Republik

Area:

64 480 km2

Currency:

Euro

BNI per citizen:

24 286 PPP$

National Day:

18. november

Medlemskab/deltagelse

Other country profiles

FN-forbundet © 2017