Hopp til innhold

Litauen

Litauen har kæmpet med eftervirkningerne fra tiden i Sovjetunionen, men har haft en stabil høj økonomisk vækst de seneste år.

Sidst opdateret 06.06.2016

Geografi og miljø

Litauen har et moderat indlandsklima med gennemsnitstemperaturer på mellem -5 °C og 18 °C. Omkring en tredjedel af landet er dækket af skov, primært gran og fyr, men også eg, elm, bøg, lin, løn og ask er almindelig. Landets dyrebestand omfatter 68 forskellige arter af pattedyr, blandt andet elge, hjorte, rådyr, vildsvin og los. 

Kun meget få steder i Litauen når op over 200 meter over havets overflade, og det meste af landet ligger lavere end 100 meter over havets overflade. De centrale dele af landet er et svagt bølget sletteland med brede floddal. Langs kysten strækker et bælte af sandduner sig, som i nord vender direkte ud mod Østersøen.

Miljøproblemer i Litauen er især forurening af jorden og grundvandet, på grund af petroleumsprodukter, samt kemikalier i områderne omkring militære baser.

Earth Earth Ecoprint

2.4 jordkloder

Hvis alle mennesker i verden havde samme forbrug som en gennemsnitlig indbygger i Litauen, ville vi behøve 2.4 jordkloder.
Se indikatoren som viser vores økologiske fodaftryk.

Historie

Litauen havde handelsforbindelser med middelhavsområdet under Romerriget og med Skandinavien i vikingetiden. De fleste litauiske stammer boede inde i landet, isoleret fra handelsvejene, hvilket gjorde, at de fik lov til at leve forholdsvis fredeligt. Dette var også grunden til, at de kunne beholde deres hedenske religion helt op til 1300-tallet, hvilket er længere end noget andet folk i Europa.

Den første politiske samling af litauerne skete i 1236 af fyrst Mindaugas. Fra slutningen af 1300-tallet blev der gennem et ægteskab indgået en polsk-litauisk union, som varede til slutningen af 1700-tallet. Siden da var størstedelen af landet en del af Rusland, frem til uafhængigheden i 1919. Litauen var uafhængigt fra 1919 til 1940, hvor landet blev besat af sovjetiske tropper og blev proklameret som unionsrepublik i Sovjetunionen. Der var igennem hele perioden kraftig modstand og meget guerillavirksomhed mod besættelsesmagten. Landet blev igen uafhængigt i september 1991, efter mere end et års åben konflikt med Moskva. Litauen blev med det samme anerkendt som en suveræn stat og blev medlem af FN samme år. Litauen er medlem af NATO og EU, og i 2015 blev landet en del af eurozonen. 

Samfund og politik

Litauen er et parlamentarisk demokrati, selvom det er præsidenten, som tager alle store afgørelser i udenrigspolitikken. Siden uafhængigheden i 1991 har den politiske situation i Litauen været ustabil og mange nye partier er kommet til. Korruption og tomme løfter om øget velfærd for alle, har ført til store utilfredshed i befolkningen og til dannelsen af flere populistiske partier. Både i 90'erne og i 2003 måtte politiske ledere gå af på grund af sager angående korruption og økonomisk svindel, og vælgerne har stemt imod den siddende regering ved hvert eneste valg siden selvstændigheden, hvilket har medført et hyppigt politisk skifte.  

Litauen kæmper, ligesom mange andre post-sovjetiske stater, med eftervirkningerne fra sovjettiden, men russificeringen af Litauen var ikke så stærk, som i nabolandene. Sammenlignet med Estland og Letland er det russiske mindretal i Litauen ikke særlig stort, det er kun 5 % af befolkningen. Forholdet til Rusland er i dag en vigtig del af litauisk udenrigs- og sikkerhedspolitik, især når det kommer til energispørgsmål. Litauen har i se senere år forsøgt at blive uafhængig af Rusland når det gælder leverancen af olie og gas, blandt andet har landet indgået en handelsaftale med USA om leverance af gas. 
I foråret 2004 blev Litauen medlem af både EU og NATO, i 2007 gik landet ind i Schengensamarbejdet og i 2015 blev landet medlem af eurozonen og indførte euroen som ny valuta. 

Litaurens forhold til Rusland er blevet forværret efter Ukraine krisen. Litauen har været en af de største kritikere af Ruslands annektering af Krim halvøen. Kulden mellem de to lande er blevet forstærket af at Litauen bestræber sig på at blive uafhængig af Ruslands gas- og olieimport, samt den pro-EU politik som landet fører. 

Økonomi og handel

Før anden verdenskrig var Litauen et typisk landbrugsland med en aktiv markedsøkonomi. Landet eksporterede hør, mejeriprodukter og tømmer. Især i 1960’erne blev udbygningen af industrien prioriteret. De baltiske økonomier var i Sovjettiden tæt integreret i den sovjetiske økonomi, og det planøkonomiske system. Efter Sovjetunionens opløsning i 1991 blev markedsøkonomien geninført i Litauen, og tjenestsektoren voksede markant. I dag er tjenestesektoren den vigtigste. 
Økonomien faldt kraftigt under finanskrisen i 2009, men har siden stabiliseret sig. Væksten de sidste år skyldes i høj grad øget efterspørgsel i hjemmemarkedet, og især af energisektoren, bygge- og anlæg og handel. I 2015 blev Lithaun en del af eurozonen. Landet har mangel på kvalificeret arbejdskraft, blandt andet på grund af en stor emigration. Ifølge officiel statistik har mere end 10 % af den totale befolkning forladt landet siden uafhængigheden i 1991. 

Korte fakta

Litauen

Hovedstad:

Vilnius

Etniske grupper:

Litauere 84 %, Polakker 6,6 %, Russere 5,8 %, Hviderussere 1,2 %, andre eller uspecificeret 2,3 % (2011)

Sprog:

Litauisk (officielt) 82 %, Russisk 8 %, Polsk 5.6 %, andet eller uspecificeret 4.4 %

Religion:

Romersk katolsk 77,2 %, Russisk ortodokse 4,1 %, andre 2,4%, ateister 6,1 %, uspecificeret 10,1% (2011)

Population:

2 998 969

Government:

Republik

Area:

65 300 km2

Currency:

Euro

BNI per citizen:

27 730 PPP$

National Day:

16. februar

Medlemskab/deltagelse

Other country profiles

FN-forbundet © 2017