Hopp til innhold

Madagaskar

Republikken Madagaskar

Madagaskar, med sin enestående natur, er verdens fjerde største ø. På grund af sin isolerede beliggenhed har øen et unikt plante- og dyreliv, som ikke findes nogen andre steder i verden. Desværre har politisk ustabilitet præget Madagaskar efter frigørelsen og har bremset landets udvikling.

Sidst opdateret 04.05.2017

Geografi og miljø

Madagaskar er verdens fjerde største ø efter Grønland, Ny Guinea og Borneo. Den løsrev sig, så vidt man ved, fra Afrikas kontinent for 165 millioner år siden og fra Indiens kontinent 85 millioner år senere. Derefter har øens fauna og flora udviklet sig i isolation, og en unik mangfoldighed af arter er opstået. Øens kystområder består for det meste af tropisk regnskov, og den midterste del er bjergområde. På øens østkyst ligger en 100 km lang kæde af søer, kunstige søer og kanaler ved navn Canal des Pangalenes. Omkring 90% af Madagaskars dyre- og plantearter er endemiske, hvilket vil sige, at de ikke findes nogen andre steder i verden. Landets myndigheder har fredet store dele af øens areal og gjort dem til beskyttede naturområder. Til trods for dette er skovrydning et alvorligt miljøproblem og en trussel for øens dyre- og plantearter. Regnskovene på Madagaskar er med på UNESCOs verdensarvsliste.

Ecoprint

0.5 jordkloder

Hvis alle mennesker i verden havde samme forbrug som en gennemsnitlig indbygger i Madagaskar, ville vi behøve 0.5 jordkloder.
Se indikatoren som viser vores økologiske fodaftryk.

Historie

Madagaskars befolkning kommer hovedsageligt fra Asien og Afrika, og man tror, at øen var ubeboet før søfolk fra Sydøst-Asien kom dertil i 100-tallet. Befolkningen er af blandet etnisk ophav og er opdelt i 18 etniske grupper eller stammer. Den første nedskrevne historie er fra 600-tallet, da araberne begyndte at etablere et handelscenter på øens nordøstlige kyst. Kontakt med europæerne skete først i 1500-tallet, da portugisiske handelsskibe ankom, og i slutningen af 1600-tallet grundlagde franskmændene handelsstationer på østkysten. Merina kongedømmet havde i en længere periode kontrol på størstedelen af øen. Briterne fik øget indflydelse i området, og i 1817 indgik merinaernes hersker en aftale med den britiske guvernør, som blandt andet forbød slavehandel. I 1885 blev Madagaskar et fransk protektorat, og ti år senere tog Frankrig magten over øen og afskaffede merinaernes monarki. Under begge verdenskrige deltog madagaskiske styrker i kampe sammen med franskmændene i Frankrig, Marokko og Syrien. En nationalistisk bevægelse voksede frem på øen og gjorde oprør mod Frankrig i 1947, hvilket dog blev slået ned af de franske styrker. I 1956 gennemførte Frankrig ændringer i sit styre og gennemførte almen stemmeret. To år senere blev landet erklæret som et autonomt område af det franske "commonwealth", og landet blev selvstændigt i 1960.

Efter selvstændigheden har landet været præget af kup og oprør. Oberst Didier Ratsiraka blev præsident i 1975 og sad ved magten i 16 år. Han iværksatte en radikal socialistisk politik. Fra slutningen af 80’erne voksede en stærk demokratibevægelse med krav om reelt flerpartistyre og frie valg. Efter demonstrationer blev der i 1990 indført et flerpartisystem, og censuren blev ophævet. To år efter fik landet en ny grundlov ved folkeafstemning.

Samfund og politik

Selv om Madagaskar er gået fra at være en et-partistat til et demokrati, præges landet fortsat af politisk uro. Næsten alle magtskifter har fundet sted på kupagtige måder. Efter hvert magtskifte har den nye præsident lavet ændringer i grundloven for at styrke sin egen stilling. I 2002 blev landet igen ramt af en politisk krise, da begge præsidentkandidater, Ratsikara og Marc Ravalomanana, erklærede sig som vinder af valget. Ratsikara flygtede til sidst ud af landet og Ravalomanana blev indsat som præsident. De følgende år var forholdsvis stabile, og økonomien blev forbedret. Siden 2009 har landet været styret af præsident Andry Rajoelina, som overtog magten ved et statskup. Hans styre var ikke internationalt anerkendt. I slutningen af 2013 blev der afholdt valg i landet, og en folkevalgt præsident kom til magten. Madagaskar er en præsidentstyrt republik, og landets statsminister leder både regeringen og parlamentet, som har to kamre. Parlamentets generalforsamling har 127 repræsentanter, og senatet har 33, hvoraf 11 er udnævnt af præsidenten. Parlamentets generalforsamling vælges hvert fjerde år, senatet hvert sjette år og præsidenten hvert femte år. Befolkningen er af blandet etnisk ophav og er opdelt i 18 etniske grupper. Gennem historien har der været konflikter mellem højlandsbefolkningen og kystbefolkningen.

Økonomi og handel

På trods af at Madagaskar er rig naturressourcer, er landets indbyggere blandt verdens fattigste. Manglen på reformer af 70’erne og80’ernes planøkonomi har ført til langsom vækst i økonomien.

Økonomiske reformer blev indført i slutningen af 80erne og i begyndelsen af 90erne, under delvist grundet pres fra internationale finansielle organisationer. Landbruget og virksomheder blev privatiseret, og man prøvede at fremme eksporten, hvilket førte til begrænsede resultater. Til trods for strukturelle reformer forblev korruptionen et stort problem, og antallet af fattige er ikke blevet reduceret. Ifølge Verdensbankens vurdering lever 70% af Madagaskars befolkning på under én dollar om dagen. Ustabile politiske forhold, vold og uroligheder har reduceret Madagaskars omdømme som et rentabelt land at investere i. Regeringen har da også prøvet at styrke landets økonomi med store investeringsprogrammer, blandt andet for at forbedre infrastrukturen. Landbrug, fiskeri og skovbrug er Madagaskars vigtigste indtægtskilder. Disse sektorer udgør over en fjerdedel af landets BNP, og beskæftiger 80% af befolkningen. De betydeligste eksportvarer er kaffe og vanilje, som Madagaskar er den største producent af i verden. Andre eksportvarer inkluderer sukker, nelliker, ris, kassava, bønner, jordnødder og oksekød. Også turismen er en potentiel vigtig indtægtskilde.

Korte fakta

Madagaskar

Hovedstad:

Antananarivo

Etniske grupper:

Malayo-indonesere (merina- folket og det beslægtede betsileo- folk), cotiers (blandet afrikansk, malayo-indonesisk, og arabisk ophav - betsimisaraka, tsimihety, antaisaka, sakalava), franske, indere, kreolere, komorere

Sprog:

Fransk (officelt), malagassisk (officielt), engelsk

Religion:

Traditionel trosretning 52%, kristne 41%, muslimer 7%

Population:

24 235 390

Government:

Republik

Area:

587 040

Currency:

Ariary

BNI per citizen:

1 459 PPP$

National Day:

26. juni

Medlemskab/deltagelse

Other country profiles

FN-forbundet © 2017