Hopp til innhold

Madagaskar

Republikken Madagaskar

Madagaskar med sin enestående natur er verdens fjerde største ø. På grund af sin isolerede beliggenhed har øen et unikt plante- og dyreliv. Politisk uro og korruption har bremset landets udvikling.

Sidst opdateret 05.11.2006

Geografi og miljø

Madagaskar er verdens fjerde største ø efter Grønland, Ny Guinea og Borneo. Den løsrev sig, så vidt man ved, fra Afrikas kontinent for 165 millioner år siden og fra Indiens kontinent 85 millioner år senere. Derefter har øens fauna og flora udviklet sig i isolation og en unik mangfoldighed af arter er opstået. Øens kystomårder består for det meste af tropisk regnskov, og de midsterste dele er bjergområder. På øens østkyst ligger en 100 km lang kæde af søer, kunstige søer og kanaler ved navn Canal des Pangalenes. Omkring 90% af Madagaskars dyre- og plantearter er endemiske, hvilket vil sige, at de ikke findes nogen andre steder i verden. Landets myndigheder har fredet store dele af øens areal og gjort dem til bekyttede naturområder. Til trods for dette er skovrydning et alvorligt miljøproblem og en trussel for øens dyre- og plantearter. Regnskovene på Madagascar er med på UNESCOs verdensarvsliste.

Ecoprint

0.5 jordkloder

Hvis alle mennesker i verden havde samme forbrug som en gennemsnitlig indbygger i Madagaskar, ville vi behøve 0.5 jordkloder.
Se indikatoren som viser vores økologiske fodaftryk.

Historie

Madagaskars befolkning, madagasserne, kommer hovedsageligt fra Asien og Afrika, og man tror, at øen var ubeboet, før søfolk fra Sydøst-Asien kom dertil i 100-tallet. Befolkningen er af blandet etnisk ophav og er opdelt i 18 etniske grupper eller stammer. Den første nedskrevne historie er fra 600-tallet, da araberne begyndte at etablere et handelscenter på øens nordøstlige kyst. Første kontakt med europæerne skete først i 1500-tallet, da portugisiske handelsskibe ankom, og i slutningen af 1600-tallet grundlagde franskmændene handelsstationer på østkysten. Merina kongedømmet havde i en længere periode kontrol på størstedelen af øen. Briterne fik øget indflydelse i området, og i 1817 indgik merinaernes hersker en aftale med den britiske guvernør, som blandt andet forbød slavehandel. I 1885 blev Madagaskar et fransk protektorat, og ti år senere tog Frankrig magten over øen og afskaffede merinaernes monarki. Under begge verdenskrige deltog madagassiske styrker i kampe sammen med franskmændene, i Frankrig, Marokko og Syrien. En nationalistisk bevægelse voksede frem  på øen  og et oprør i 1947 blev slået ned af franske styrker. I 1956 gennemførte Frankrig ændringer i sit styre og gennemførte almen stemmeret. To år senere blev landet erklæret som et autonomt område af det franske "commonwealth", og landet blev selvstændigt i 1960.

Samfund og politik

Årene efter selvstændigheden var præget af politisk og social uro. Landets første præsident måtte gå af på grund af omfattende oprør og der var ofte magtskifte. Oberst Didier Ratsiraka blev præsident i 1975 og sad på magten i 16 år. Han iværksatte en radikal socialistisk politik. Fra slutningen af 1980erne voksede en stærk demokratibevægelse frem med krav om reelt flerpartisystem og frie valg. Efter demonstrationer blev der i 1990 indført et flerpartisystem og censuren blev ophævet. To år efter fik man en ny grundlov ved folkeafstemning. I 2002 blev landet igen ramt af en politisk krise, da begge præsidentkandiater, Ratsikara og Marc Ravalomanana, erklærede sig som vinder af valget. Ratsikara flygtede til sidst ud af landet og Ravalomanana blev indsat som præsident. De følgende år var forholdsvist stabile og økonomien blev forbedret. Siden 2009 har landet været styret af præsident Andry Rajoelina, som overtog magten ved et statskup. Hans styre er ikke internationalt anerkendt. Madagaskar er en præsidentielt styret republik, og landets statsminister leder både regeringen og parlamentet, som har to kamre. Parlamentets generalforsamling har 127 repræsentanter og senatet har 33, hvoraf 11 er udnævnt af præsidenten. Parlamentets generalforsamling vælges hvert fjerde år, senatet hvert sjette år og præsidenten hvert femte år.

Økonomi og handel

Økonomiske reformer blev indført i slutningen af 80erne og i begyndelsen af 90erne, delvist grundet pres fra internationale finansielle organisationer. Landbruget og virksomheder blev privatiseret, og man prøvede at fremme eksporten, hvilket førte til resultater. Til trods for strukturelle reformer forblev korruptionen et stort problem, og antallet af fattige er ikke blevet reduceret. Ifølge Verdensbankens vurdering lever 70% af Madagaskars befolkning på under én dollar om dagen. Ustabile politiske forhold, vold og uroligheder har reduceret Madagaskars omdømme som et rentabelt land at investere i og regeringen har da også prøvet at styrke landets økonomi med store investeringsprogrammer, blandt andet for at forbedre infrastrukturen. Landbrug, fiskeri og skovbrug er Madagaskars vigtigste indtægtskilder. Disse sektorer udgør over en fjerdedel af landets BNP, og beskæftiger 80% af befolkningen. De betydeligste eksportvarer er kaffe og vanilje, som Madagaskar er den største producent af i verden. Andre eksportvarer inkluderer sukker, nelliker, ris, kassava, bønner, jordnødder og oksekød. Også turismen er en potentiel vigtig indtægtskilde.

Korte fakta

Madagaskar

Hovedstad:

Antananarivo

Etniske grupper:

Malayo-indonesere (merina- folket og det beslægtede betsileo- folk), cotiers (blandet afrikansk, malayo-indonesisk, og arabisk ophav - betsimisaraka, tsimihety, antaisaka, sakalava), franske, indere, kreolere, komorere

Sprog:

Fransk (officelt), malagassisk (officielt), engelsk

Religion:

Traditionel trosretning 52%, kristne 41%, muslimer 7%

Population:

24 235 390

BNI per citizen:

1 459 PPP$

Medlemskab/deltagelse

Other country profiles

FN-forbundet © 2017