Hopp til innhold

Makedonien

Republikken Makedonien

Makedonien blev sparret for den etniske vold, som rasede andre steder på Balkan efter opløsningen af Jugoslavien i starten af 1990erne, men landet kom tæt på en borgerkrig et årti efter uafhængigheden.

Sidst opdateret 05.11.2006

Geografi og miljø

Makedonien er en indlandsstat midt på Balkanhalvøen, som består af et bjergrigt landskab med dybe floder. Landet har tre store søer, Ohrid, Prespa og Dojran, som grænser mod nabolandene. Ohridsøen er ifølge foskning 5 millioner år gammel og er dermed en af verdens ældste sø. Landet har tre beskyttede naturområder, som ligger i ubeboede områder. Industribyerne har fabrikker fra det socialistiske Jugoslaviens tid, som stadig kører. Landets største miljøproblemer er luftforurening og affald. Efter at landet gik over til markedsøkonomi, er forureningen alligevel blevet reduceret, fordi mange virksomheder har skåret ned på aktiviteten eller blevet lukket. Affaldet er det andet store problem, fordi landets eneste sorteringscenter ligger i hovedstaden Skopje. Om sommeren har Makedonien også lokale vandforsyningsproblemer på grund af sit varme middelhavsklima, og en begrænsning af vandforbruget er normalt i varme perioder.

0 jordkloder

Hvis alle mennesker i verden havde samme forbrug som en gennemsnitlig indbygger i Makedonien, ville vi behøve 0 jordkloder.
Se indikatoren som viser vores økologiske fodaftryk.

Historie

Det område, som kan betegnes som det geografiske eller historiske Makedonien, var i antikken det store makedonske rige. Makedonien blev senere erobret af romerne, og efter at Romerriget blev delt ved århundredeskiftet 300-400, blev det en del af Byzantiske Rige. I middelalderen tilhørte området Bulgarien og Serbien, indtil osmanerne erobrede det, og landet forblev en del af Det Osmanniske Rige til dets fald på 1900-tallet. Efter Balkan-krigene blev Makedonien delt mellem Grækenland, Bulgarien og Serbien. Under Anden Verdenskrig var det nuværende Makedoniens område besat af Bulgarien og Italien, og landet lykkedes med at frigøre sig under Josip Broz Titos ledelse. Tito blev lederen for den socialistiske folkerepublik Jugoslavien, som efter krigen blev grundlagt i området. Makedonsk sprog og kultur blomstrede op under det jugoslaviske styre. Når de østeuropæiske kommuniststater endelig åbnede på i slutningen af 1900-tallet, erklærede Republikken Makedonien sig uafhængigt af Jugoslavien i 1991. Makedonien var den eneste stat i det tidligere Jugoslavien, som blev selvstændig på fredelig vis. Den albanske befolkning i området nægtede imidlertidig at deltage i folkeafstemning om områdets selvstændighed.

Samfund og politik

På trods af at Makedonien blev uafhængigt af Jugoslavien på fredelig vis, opstod der efterfølgende indre uro og etniske stridigheder mellem de slavisktalende makedonere og landets albansktalende minoritet. I 2001 udbrød der væbnede kampe i nord, hvor radikale albanere krævede flere rettigheder, og urolighederne spredte sig snart til et større område. Problemet var albanernes situation, fordi de under jugoslavisk styre ikke havde identificeret sig som makedonere, sådan som slaverne havde gjort det. Som et resultat af international fredsforhandling blev regeringskoalitionen udvidet til både at omfatte makedonere og albanske politiske ledere. Landet blev medlem af NATO i 2006 og søgte om EU medlemskab allerede i 2004. En hindring for at blive medlem i EU har været striden om landets navn med Grækenland, som ikke accepterer de antikke symboler og betegnelser, som Makedonien bruger. Makedoniens statsoverhovede er en præsident, som vælges i almene valg for fem år. Præsident repræsenterer landet og er forsvarets øverstkommanderende. Statsministeren og regeringen har sin basis i nationalforsamlingen, som har 120 medlemmer. Grundlovsændringer fra 2001 sikrer minoritetsrepræsentation og indeholder specielle procedurer for sager, som særligt angår minoriteterne i landet.

Økonomi og handel

Makedonien har en lille og åben økonomi, som har tilpasset sig godt til den internationale handel. Landbruget og industrien var tidligere de vigtigste indtægtskilder, men de sidste år er servicesektoren blevet størst. Økonomien har alligevel fortsat nogen problemer med overgangen fra socialisme til markedsøkonomi. Landets største økonomiske udfordringer er høj arbejdsløshed, lav levestandard og svag økonomisk vækst. Makedoniens levestandard er således noget lavere sammenlignet med tiden, før landet blev selvstændigt. Landet har et besværligt bureaukrati og problemer med korruption. Den etniske konflikt i 2001 satte en stopper for den økonomiske vækstperiode, som havde varet i 5 år. Væksten fortsatte igen i et par år, for så at blive bremset op på grund af den globale finanskrise i 2009. Finansmarkederne holdt sig alligevel på ganske stabil grund.

Korte fakta

Makedonien

Hovedstad:

Skopje

Etniske grupper:

Makedonere 64.2%, albanere 25.2%, tyrkere 3.9%, romaere (sigøjnere) 2.7%, serbere 1.8%, andre 2.2% (2002)

Sprog:

Makedonsk (officielt) 66.5%, albansk (officielt) 25.1%, tyrkisk 3.5%, roma 1.9%, serbisk 1.2%, andet 1.8% (2002)

Religion:

Makedonsk ortodokse 64.7%, muslimer 33.3%, andre kristne 0.37%, andre/uspecificeret 1.63% (2002)

Population:

2 109 251

BNI per citizen:

13 908 PPP$

Medlemskab/deltagelse

Other country profiles

FN-forbundet © 2017