Hopp til innhold

Makedonien

Republikken Makedonien

Makedonien blev sparret for den etniske vold, som rasede andre steder på Balkan efter opløsningen af Jugoslavien i starten af 1990erne, men landet kom tæt på en borgerkrig et årti efter uafhængigheden. Makedonien ønsker at blive medlem af både EU og NATO, men dette blokeres blandt andet af Grækenland.

Sidst opdateret 08.05.2017

Geografi og miljø

Makedonien er en indlandsstat midt på Balkanhalvøen, som består af et bjergrigt landskab med dybe floder. Landet har tre store søer, Ohrid, Prespa og Dojran, som grænser mod nabolandene. Ohridsøen er ifølge forskning 5 millioner år gammel og er dermed en af verdens ældste søer. Landet har tre beskyttede naturområder, som ligger i ubeboede områder. Industribyerne har fabrikker fra det socialistiske Jugoslaviens tid, som stadig kører. Landets største miljøproblemer er luftforurening og affald. Efter at landet gik over til markedsøkonomi, er forureningen alligevel blevet reduceret, fordi mange virksomheder har skåret ned på aktiviteten eller er blevet lukket. Affaldet er det andet store problem, fordi landets eneste sorteringscenter ligger i hovedstaden Skopje. Om sommeren har Makedonien også lokale vandforsyningsproblemer på grund af sit varme middelhavsklima, og en begrænsning af vandforbruget er normalt i varme perioder.

0 jordkloder

Hvis alle mennesker i verden havde samme forbrug som en gennemsnitlig indbygger i Makedonien, ville vi behøve 0 jordkloder.
Se indikatoren som viser vores økologiske fodaftryk.

Historie

Det område, som kan betegnes som det geografiske eller historiske Makedonien, var i antikken det store makedonske rige. Makedonien blev senere erobret af romerne, og efter at Romerriget blev delt ved århundredeskiftet 300-400, blev det en del af Byzantiske Rige. I middelalderen tilhørte området Bulgarien og Serbien, indtil osmannerne erobrede det, og landet forblev en del af Det Osmanniske Rige til dets fald i 1900-tallet. Efter Balkan-krigene blev Makedonien delt mellem Grækenland, Bulgarien og Serbien. Under Anden Verdenskrig var det nuværende Makedoniens område besat af Bulgarien og Italien, og landet lykkedes med at frigøre sig under Josip Broz Titos ledelse. Tito blev lederen for den socialistiske folkerepublik Jugoslavien, som efter krigen blev grundlagt i området. Makedonsk sprog og kultur blomstrede op under det jugoslaviske styre. I slutningen af 1980’erne førte kommunismens fald i Østeuropa, samt Titos død, til at flere af delrepublikkerne erklærede sig selvstændige. Makedonien gjorde det i 1991og blev selvstændige på fredelig vis. I begyndelsen af 2000-tallet blev der imidlertid næsten borgerkrig mellem slavisktalende makedoniere og albanere. Den albanske minoritet identificerede sig ikke som makedonere, og mente de havde krav på større indflydelse. I 2001 blev det indgået en fredsaftale, som gav landets minoriteter flere rettigheder.

Samfund og politik

På trods af at Makedonien blev uafhængigt af Jugoslavien på fredelig vis, opstod der efterfølgende indre uro og etniske stridigheder mellem de slavisktalende makedonere og landets albansktalende minoritet. I 2001 udbrød der væbnede kampe i nord, hvor radikale albanere krævede flere rettigheder, og urolighederne spredte sig snart til et større område. Problemet var albanernes situation, fordi de under jugoslavisk styre ikke havde identificeret sig som makedonere, sådan som slaverne havde gjort det. Som et resultat af international fredsforhandling blev regeringskoalitionen udvidet til både at omfatte makedonere og albanske politiske ledere. Landet har siden 1990’erne søgt medlemskab af NATO og EU. En af hindringerne er blandt andet striden om landets navn, som Grækenland ikke accepterer. Makedoniens statsoverhoved er en præsident, som vælges i almene valg for fem år. Præsident repræsenterer landet og er forsvarets øverstkommanderende. Statsministeren og regeringen har sin basis i nationalforsamlingen, som har 120 medlemmer. Grundlovsændringer fra 2001 sikrer minoritetsrepræsentation og indeholder specielle procedurer for sager, som særligt angår minoriteterne i landet.

Økonomi og handel

Selv om Makedonien havde en relativt god vækst i begyndelsen af 2000-tallet, er landet fortsat på et lavere økonomisk niveau, end da det var en del af Jugoslavien.  Økonomien er sårbar for svingninger i resten af verden. Landbruget og industrien var tidligere de vigtigste indtægtskilder, men de sidste år er servicesektoren blevet størst. Økonomien har alligevel fortsat nogle problemer med overgangen fra socialisme til markedsøkonomi. Landets største økonomiske udfordringer er høj arbejdsløshed, lav levestandard og svag økonomisk vækst. Makedoniens levestandard er således noget lavere sammenlignet med tiden, før landet blev selvstændigt. Landet har et besværligt bureaukrati og problemer med korruption. Den etniske konflikt i 2001 satte en stopper for den økonomiske vækstperiode, som havde varet i 5 år. Væksten fortsatte igen i et par år, for så at blive bremset op på grund af den globale finanskrise i 2008. Mange indbyggere er derfor afhængige af penge fra slægtninge, som arbejder i udlandet eller indtægter fra sort arbejde.

Korte fakta

Makedonien

Hovedstad:

Skopje

Etniske grupper:

Makedonere 64.2%, albanere 25.2%, tyrkere 3.9%, romaere (sigøjnere) 2.7%, serbere 1.8%, andre 2.2% (2002)

Sprog:

Makedonsk (officielt) 66.5%, albansk (officielt) 25.1%, tyrkisk 3.5%, roma 1.9%, serbisk 1.2%, andet 1.8% (2002)

Religion:

Makedonsk ortodokse 64.7%, muslimer 33.3%, andre kristne 0.37%, andre/uspecificeret 1.63% (2002)

Population:

2 109 251

Government:

Parlamentarisk demokrati

Area:

25 710

Currency:

Makedonsk denar

BNI per citizen:

13 908 PPP$

National Day:

8. september

Medlemskab/deltagelse

Other country profiles

FN-forbundet © 2017