Hopp til innhold

Maldiverne

Republikken Madiverne

Maldiverne, som ligger syd for det indiske subkontinent, består af en kæde af næsten 1 200 koraløer. Øerne er ikke mere end et par meter over havoverfladen og er derfor meget sårbare overfor en stigning i havniveauet. Øriget er et populært turistmål.

Sidst opdateret 05.11.2006

Geografi og miljø

Maldiverne regnes for at være det lavestliggende land i verden, fordi koraløerne har en gennemsnitshøjde på to meter over havet. Øgruppen består af 25 atoller og omfatter omrking 1190 små øer. Atollerne er blev dannet i områderne ved vulkankratere i den maldiviske bjergryg, som en gang var en del af kontinentet Gondwana. Kokospalmen er den mest almindelige plante på øerne, og hvide strande sammen med lave tropiske palmeskove præger landskabet på Maldiverne. Maldivernes koralrev og havdyr er truet af forurening og koraludvinding etableret af smykkeindustrien. Et andet miljøproblem er, at mange af øerne er blevet af erosion, da mange af de naturlige rev, som har beskyttet øerne, er blevet ødelagte. Øernes lave højde over havet udgør en trussel i forhold til en eventuel stigning i havniveauet, hvilket klimaforandringerne blandt andet kan medføre. På grund af klimatruslen og stadig flere oversvømmelser har Maldiverne oprettet en sparefond for sine indbyggere, som har til hensigt at købe nye områder, hvor maldivere, som mister landområder på grund havstigning, kan bo.

Historie

Maldivernes tidlige historie er for meste ukendt. De første indbyggere kom sandsynligvis fra Sydindien og Sri Lanka. I 1100-tallet etablere østafrikanere og arabere sig på øerne, og de nuværende indbyggere er en blanding af disse etniske grupper. Ifølge en berømt legende kom den singalesiske prins Koimala til øen med sin kone, som var datteren til Sri Lankas konge, og styrede øen som sultan. Gennem århundreder er øerne blevet besøgt og påvirket af søfolk fra Arabien og det Indiske hav. Det oprindelige buddhistiske folk blev omvendt til islam i 1100-tallet og blev et muslimsk sultanat. Portugisere lykkes med at erobre øerne fra 1558 til 1573, indtil de blev besjeret af krigsherren Muhammed Thakurufar Al-Azam. Selvom øerne blev styret som et islamsk sultanat i det mest af perioden fra 1153 til 1968, var Maldiverne et britisk protektorat fra 1887 til 1965. I 1953 prøvede man at indføre republikansk styreform, men uden held, og det muslimske styre fortsatte på øerne. I 1965 belv Maldiverne selvstændigt og tre år senere blev styreformen ændret til en republik, og landet fik sit nuværende navn; Republikken Madiverne,

Samfund og politik

Amir Ibrahim Nasir, som var statsminister under sultanatet, var ørepublikkens første præsident i ti år. Han blev efterfulgt af Maumoon Abdul Gauoom, som blev valgt i 1978 og blev præsident i 30 år. Efter at have stoppet flere kupforsøg og oprør, indledte præsidenten flere politiske reformer i 2004. Politiske partier var forbudt i Maldiverne frem til 2005. Landets parlament Majlis har 77 repræsentanter, som vælges for fem år ad gangen. Præsidenten, som er statsoverhovede, godkendes i almene valg efter at være blevet nomineret af nationalforsamlingen. Det første demokratiske flerpartivalg blev afholdt i 2008. Mohamed Nasheed vandt valget og har lovede at styrke demokratiet og udvide pressefriheden i landet. Politikken i Maldiverne præges af demokratiske reformer håndtering af økonomiske udfordringer og klimaændringernes direkte virkning på øgruppen. Religion og turisme er også centrale temaer i maldivisk indenrigspolitik.

Økonomi og handel

På trods af at øriget har en lille og spredt befolkning og knappe naturressourcer, har Maldiverne oplevet en formidabel økonomisk vækst siden 1970erne. Den økonomiske vækst har ført til en markant forbedring af levestandarden for indbyggerne. Ifølge FN lever kun 1% af indbyggerne på mindre end en dollar om dagen. Økonomien er hovedsageligt baseret på turisme og fisk. Turismen står næsten har en fjerdedel af BNP. Fisk er mere udbredt end landbrug, fordi jordbunden ikke egner sig til landbrug. Der fiskes mest tunfisk, som eksporteres både fersk og hermetisk. En stor del af Maldiverne er afhængig af madvareimport. Kun 200 af de 1191 er beboede, og den mest folkerige ø er Kaafu, hvor hovedstaden ligger. Mangelen på drikkevand og dyrkbar jord har begrænset spredningen af bebyggelse. Mange øer er såkaldte turistøer, hvor alle hotellerne ligger. Tsunamien i Det Indiske hav i 2004 ramte flere af øerne og voldte store materielle skader, men Maldivernes økonomi kom hurtigt ovenpå igen efter katastrofen på grund af turisme og effektiv genopbygning.    

Korte fakta

Maldiverne

Hovedstad:

Male

Etniske grupper:

Sydindere, singalesere, arabere

Sprog:

Maldivisk dhiveli (officielt, dialekt af singalesisk, skriftsproget er afledt fra arabisk), engelsk

Religion:

Sunni-islam (officielt)

Population:

357 981

Government:

Republik

BNI per citizen:

12 637 PPP$

Medlemskab/deltagelse

Other country profiles

FN-forbundet © 2017