Hopp til innhold

Mali

Republikken Mali

Mali var længe et handels- og kulturcentrum i Nordvestafrika. I dag præges landet af konflikter mellem regeringen, nomadiske tuareger, og stærke islamistiske grupper.

Sidst opdateret 28.02.2016

Geografi og miljø

Mali er en indlandsstat i Vestafrika. Arealmæssigt er landet det 8. største i Afrika og størstedelen af landet består af ørken eller halvørken. Det nordlige Mali ligger i Sahara-ørkenen. Sahels slettelandskab deler landet på midten. I sydvest og i indlandsdeltaet er der savanne og frugtbart jord. Klimaet er tropisk, men i den sydlige del gør floderne klimaet i Niger og Senegal køligere og mere fugtigt. Der er regntid fra juni til oktober. Malis største miljøproblem er tørke. Ørkenspredning fører til jorderosion, og til at skovområder og enge reduceres. Et andet stort problem er mangel på rent drikkevand. Malis plante- og dyreliv trues også af tørke, og derudover er der krybskytter og ødelæggelse af naturområder. Myndighederne har etableret beskyttede naturområder, men har dog ikke ressourcer nok til at kontrollere krybskytterne eller ulovlig skovhugst.

Ecoprint

0.8 jordkloder

Hvis alle mennesker i verden havde samme forbrug som en gennemsnitlig indbygger i Mali, ville vi behøve 0.8 jordkloder.
Se indikatoren som viser vores økologiske fodaftryk.

Historie

Mali var længe et kultur- og handelscentrum i Nordvestafrika. Mellem 600-tallet og slutningen af 1500-tallet, blev landet styret af tre mægtige kongeriger. I 1591 blev landet invaderet af muslimske styrker fra Marokko-området, hvilket var starten på en periode med meget uro, og konflikter mellem muslimske og ikke-muslimske afrikanske folkeslag. I slutningen af 1800-tallet blev Mali en fransk koloni under navnet Fransk Sudan. En modstandsbevægelse voksede frem efter 2. verdenskrig, og i 1960 fik Mali sin selvstændighed. I 1968 tog en gruppe unge officerer magten gennem et statskup. De indsatte Moussa Traoré som diktator. Fra slutningen af 1980’erne voksede kravene om demokrati og et flerpartisystem. I 1991 blev Traoré afsat i et militærkup ledet af Amadou Toumani Tourè. Kuppet banede vej for et flerpartistyre. En ny forfatning blev vedtaget ved folkeafstemning i 1992. På trods af en fredsaftale i 1990’erne, var der store uroligheder mellem regeringen og nomadebefolkningen, tuaregerne, som krævede selvstyre i det nordlige Mali. Den noget vaklende demokratiske udvikling i landet fortsatte alligevel frem til 2012, hvor et nyt militærkup afsatte præsidenten. Kuppet blev imidlertid mødt med så massiv international fordømmelse, at kupmagerne bestemte sig for at udskrive et nyt valg.

Samfund og politik

Ifølge forfatningen fra 1992 er Mali en præsident-styret republik, hvor præsidenten vælges hvert femte år. Præsidenten udnævner statsministeren, som derefter udnævner resten af regeringen. Den lovgivende magt ligger hos nationalforsamlingen med 147 medlemmer, der vælges for en femårig periode. Mali har et flerpartisystem, men ifølge grundloven er det ikke tilladt at danne partier baseret på etniske eller religiøse grupperinger. Siden 1990’erne er Mali blevet anset som et forgangsland for demokratisering i Afrika. Dog har landets politik længe været præget af konflikten mellem regeringen og tuaregerne, der gør krav på områder i landets nordlige del. Græsningsarealer og begrænsede vandressourcer er et centralt tema i konflikten, og voldsom tørke har tidligere drevet store dele af tuaregerne på flugt til Libyen, hvor de blev inddraget i Gadaffies hær.
Konflikten mellem regeringen og tuaregerne blussede op i forbindelsen med krigen i Libyen og afsættelsen af Gaddafi, hvor mange af de arbejdsløse soldater vendte tilbage til Mali. Tuaregerne mobiliserede sig og gjorde krav på en selvstændig stat i det nordlige Mali.
Militærets utilfredshed med regeringens håndtering af tuaregernes oprør førte til militærkuppet i marts 2012. Kort tid efter erklærede tuaregerne og islamistiske grupper det nordlige område i Mali, for deres egen stat, under navnet Assawad. Løsrivelsen medførte international fordømmelse. I løbet af sommeren drev islamister tuaregerne ud af Assawad, og indførte sharia-lovgivning. Dette, og faktummet at Al-Qaeda har en stærk tilstedeværelse i området. Da oprørerne i årsskiftet 2012-2013 begyndte at bevæge sig mod hovedstaden, Bamako, gik Frankrig og en række andre lande ind i Mali for at bidrage med militærhjælp til Malis regering. I sommeren 2013 overtog en international styrke (MINUSMA) med FN-mandat dele af Frankrigs rolle. Læs mere om konflikten på vores konflikt-profil om Mali.

Økonomi og handel

Mali regnes for at være et af verdens fattigste lande, og er afhængig af bistand. Erhvervslivet er i vid udstrækning baseret på landbrug, som beskæftiger 80 procent af befolkningen. De vigtigste produkter i landbruget er bomuld, kvæg og korn. 10% af befolkningen lever som nomader, og der findes ikke meget industri i landet. Malis vigtigste eksportprodukter er bomuld, guld og kvæg. Landet eksporterer også meget fisk til andre vestafrikanske lande. Mali har store mineralressourcer, som man først havde mulighed for at udnytte efter økonomiske reformer blev indført, og da udenlandske investorer begyndte at interessere sig for det lukrative minedrift. Mali er Afrikas tredjestørste guldproducent efter Sydafrika og Ghana. Landet har oplevet betydelig økonomisk vækst fra 1990’erne, og har gennemført reformer for at diversificere økonomien og bekæmpe fattigdommen.

Korte fakta

Mali

Hovedstad:

Bamako

Etniske grupper:

Mande 50% (bambara, malinke, soninke), peul 17%, voltaikere 12%, songhai 6%, tuareg og mauerere 10%, andre 5%

Sprog:

Fransk (officielt), bambara 80%, en række afrikanske sprog

Religion:

Muslimer 90%, kristne 1%, traditionelle trosretninger 9%

Population:

16 258 587

Government:

Republik

Area:

1.240.190 km2

Currency:

Maliske CFA franc

BNI per citizen:

2 428 PPP$

National Day:

22. september

Lokaliteter

Faguibinesøen

Manantali-søen

Medlemskab/deltagelse

Other country profiles

Krig og konflikter

FN-forbundet © 2017