Hopp til innhold

Malta

Republikken Malta

Maltas lille øgruppe består af tre store øer og flere ubeboede klipper. Landet har flere hundrede års kolonihistorie. Det ligger syd for Sicilien, mellem Europa og Nordafrika, og har været besat af fønikere, grækere, romere, arabere, franskmænd og englændere.

Sidst opdateret 08.05.2017

Geografi og miljø

Øgruppen består af øerne Malta, Gozo, Camino og flere ubeboede klipper. Øerne ligger i Middelhavet - 93 kilometer syd for Sicilien. De ligger på en sokkel, som udgør resterne af den landgang, som engang forbandt Sicilien og Afrika. Øernes forrevne klippekyst er ypperlige steder til havne, og på grund af sin centrale beliggenhed har Malta gennem historien været et vigtigt sted for handel og søfart. Landskabet er præget af lave bakker og terrasselandbrug. Vandforsyning er et problem i de tørre sommermåneder. Landet har et udpræget middelhavsklima. Flere fuglearter, som tilbringer sine somre i Nordeuropa, trækker over Malta. 

Historie

Malta har været beboet fra den tidlige stenalder - år 3 000 f.Kr. Befolkningen bestod af kulter, der tilbad Moder Jord, og de byggede verdens ældste megalittiske monumenter før sumerernes og egypternes arkitektur eksisterede. De første erobrere, som kom til området, var fønikere, og efter dem kom kartagenerne, som etablerede handelscentre og havne. Malta blev en del af Romerriget i 218 f.Kr. og det Byzantinske Rige i 534. I år 870 blev Malta erobret af araberne. Araberne påvirkede maltesisk kultur meget, indtil normannerne erobrede øerne i 1090, og indlemmede dem i Syditalien og Sicilien, som en del af det kongedømme, de havde grundlagt. Malta var i løbet af de næste 400 år under flere herredømmer. Fra 1530 til 1798 var Malta besat af Johanniterordenen (Malteserordenen). De byggede mange kirker, klostre, paladser og fæstninger. Napoleon erobrede Malta i 1798, men malteserne gjorde oprør, og ved hjælp af briterne fik de jaget franskmændene væk fra øen. Malta blev frivilligt en del af det britiske imperium og udgjorde en vigtig base for briterne i Middelhavet. Under Anden Verdenskrig blev østaten omringet af tyskerne og italienerne, men de allierede brød blokaden for at levere brændstof og mad til malteserne, og den dag huskes som et vigtigt vendepunkt i landets historie. Malta fik fuldkommen selvstændighed i 1964, og de sidste britiske tropper forlod øen i 1979. 

Samfund og politik

Malta er et parlamentarisk demokrati inden for det britiske Commonwealth. Grundloven fra uafhængigheden i 1964 blev ændret ti år senere, og landet blev en republik. Tidligere var den britiske dronning statsoverhoved. Landets statsoverhoved er i dag præsidenten, som udnævnes af parlamentet. Præsidenten har primært formelle opgaver. Udøvende magt er lagt til regeringen, som dannes af parlamentet. Parlamentet har 65-69 repræsentanter, som vælges hvert femte år. Politikken har siden uafhængigheden været præget af to nogenlunde lige store partier, arbejderpartiet MLP og det kristelig demokratiske nationalistparti PN. Konservativ katolsk religion spiller en vigtig rolle i maltesisk politik og skilsmisse og abort er ulovligt. Landet har længe fulgt et neutralitetsprincip i sin udenrigspolitik, selvom det blev medlem af EU i 2004. Beliggenheden mellem Nordafrika og Europa gør landet til en naturlig indgangsport til EU, og landet har haft en del problemer med illegal indvandring. Malta får regelmæssig støtte fra EU for at håndtere den uberegnelige indvandringsstrøm.

Økonomi og handel

Malta har begrænsede naturressourcer og er afhængig af handel med andre lande. Malta importerer mad og råvarer og eksporterer industrivarer. Turisme er en meget vigtig del af Maltas økonomi, og landet besøges årligt af omkring en million turister. I 2007 stod turismen for omkring en tredjedel af landets BNP. Maltas økonomi var tidligere i høj grad afhængig af britiske marineanlæg. I dag bruges militærværfterne til bygning og vedligeholdelse af både. Finans- og forsikringsbranchen er også vigtige sektorer for landets økonomi. Malta kom med i eurosamarbejdet i begyndelsen af 2008. Økonomien er afhængig af udenrigshandel, og derfor har de sidste års finanskriser medført udfordringer for landets økonomi.

Korte fakta

Malta

Hovedstad:

Valletta

Etniske grupper:

Maltesere (stammer fra gamle kartagenere og fønikere med indslag af italienere og andre middelhavsfolk)

Sprog:

Maltesesisk (officielt) 90.2%, engelsk (officielt) 6%, flersprogede 3%, andre 0.8% (2005)

Religion:

Romersk katolske over 90% (2011)

Population:

431 239

Government:

Republik

Area:

320 km2

Currency:

Euro

BNI per citizen:

29 526 PPP$

Medlemskab/deltagelse

Other country profiles

FN-forbundet © 2017