Hopp til innhold

Marokko

Kongedømmet Marokko

Marokko er det vestligste af de nordafrikanske lande, kendt som Maghreb. Konflikten om Vest-Sahara og meget magtfulde konger har præget landets udvikling.

Sidst opdateret 14.10.2016

Geografi og miljø

Marokko er det eneste land i Afrika, som ligger både ved Middelhavet og Atlanterhavet. Nord for Marokko ligger det vigtige Gibraltar-stræde, som forbinder de to have med hinanden og adskiller landet fra Spanien. Marokko er et bjergrigt land. Atlasbjergene strækker sig gennem landet i sydvest-nordøst og i nord finder man Rif-bjergene. Det meste af befolkningen bor nord for disse bjerge, da ørkenen ligger syd for dem. Det meste af den sydøstlige del af landet er en del af Sahara-ørkenen og er dermed tyndt befolket og ikke produktivt økonomisk set. I sydvest ligger det omstridte område Vest-Sahara, en tidligere spansk koloni, som blev besat af Marokko i 1975. Landets hovedstad er Rabat, men den største by er havnebyen Casablanca. Marokkos miljøproblemer er vandmangel og jorderosion. 

Ecoprint

0.8 jordkloder

Hvis alle mennesker i verden havde samme forbrug som en gennemsnitlig indbygger i Marokko, ville vi behøve 0.8 jordkloder.
Se indikatoren som viser vores økologiske fodaftryk.

Historie

På grund af sin strategiske beliggenhed har Marokko gennem historien været et eftertragtet område. Berbere har boet i området siden forhistorisk tid. Senere styrede fønikere, romere, vestgotere, vandaler og grækere fra det byzantiske rige området, før araberne erobrede det i 600-tallet og omdannede det til et islamisk samfund. Området blev delt op i små provinser og flere dynastier voksede frem. De europæiske stormagters interesse for Marokko begyndte i 1400-tallet, og Portugal besatte flere byer ved Atlanterhavets kystområder for at kontrollere søhandelen. Fra 1830 styrkede den franske hær sin kontrol over Marokko, og i 1912 indgik Frankrig en aftale med sultanene, som gjorde dele af landet til et fransk protektorat. Marokko blev dermed del i et fransk og et spansk protektorat, mens havnebyen Tanger blev sat under international kontrol. En nationalistbevægelse voksede frem i 1930erne, og selvstændighedspartiet Istiqlal-partiet blev dannet. Frankrig sendte sultan Muhammed V i eksil til Madagaskar i 1953. Han blev efterfuldt af den upopulære Muhammed Ben Aarafa. Dette udløste aktiv opposition med det franske protektorat og Frankrig blev tvunget til at lade Muhammed V komme tilbage i 1955. Marokko blev et uafhængigt kongedømme i 1956.   

Samfund og politik

Marokko er ifølge grundlov et konstitutionelt monarki. Kongen har meget magt. Han er øverstkommanderende for de militære styrker og udnævner også statsministeren. Marokko er delt i 16 forvaltningsområder, som ledes af embedsmænd, der også er udvalgt af kongen. Siden selvstændigheden har politiske partier været lovlige, og der er blevet afholdt valg til parlamentet. Men parlamentet har meget lidt magt i forhold til kongen. Det er forbudt at danne partier på baggrund af religion, sprog, etnicitet og geografisk placering. Dette fører til, at den største oprørsbevægelse, som er islamisk, ikke har lov til at stille op til valg. Efter det Arabiske Forår førte til demonstrationer med krav om demokratisering blev der vedtaget ændringer i grundloven, som gav parlamentet lidt mere magt på kongens bekostning. Alligevel er der meget lidt tvivl om, hvem der styrer landet. Det er ulovligt at kritisere kongens beslutninger. Retssystemet er præget af korruption, selv om menneskerettighedssituationen er blevet lidt bedre, efter den siddende konge kom til tronen, rapporteres der fortsat om brud på oppositionelle rettigheder. 

Marokkos udenrigspolitik præges af striden om Vest-Sahara. Den nationalistiske bevægelse Polisario har erklæret området for selvstændigt med støtte fra Algeriet, hvilket har gjort Marokkos forhold til nabolandet meget anspændt. Selvom der har været flere runder med forhandlinger, har man ikke fundet en politisk løsning på konflikten.

Økonomi og handel

Den marokkanske økonomi er stabil, men med lav vækst. Landet har gennemført reformer blandt andet for at skaffe nye arbejdspladser. Særligt i byerne er arbejdsløsheden et stort økonomisk og socialt problem. Marokko er afhængig af gode vintre med nedbør for sikre indtjening for landbruget, som cirka halvdelen af befolkningen arbejder med. Servicesektoren udgør halvdelen af BNP. Marokko er verdens største eksportør af fosfater. Udover disse er turisme og pengeoverførsler fra marokkanere, der blev i udlandet, de vigtigste indtægtskilder for landet. Frankrig, Spanien, England og Italien er centrale handelspartnere, og de vigtigste eksportprodukter er tøj og tekstiler, elektronik, fosfater, mineraler, gødning, olieprodukter, citrusfrugter, grønsager og fisk.

Korte fakta

Marokko

Hovedstad:

Rabat

Etniske grupper:

Araber-berbere 99%, andre 1%

Sprog:

Arabisk (officielt), tamazight (officielt)

Religion:

Muslimer 99%, kristne 1%, jøder omkring 6.000 personer (2010)

Population:

33 955 157

Government:

Konstitutionelt monarko

Area:

446 550 km2

Currency:

Marokkansk dirham (MAD)

BNI per citizen:

7 821 PPP$

National Day:

30. juli

Lokaliteter

Al Wahda-dæmningen

Medlemskab/deltagelse

Other country profiles

Krig og konflikter

FN-forbundet © 2017