Hopp til innhold

Marshalløerne

Republikken Marshalløerne

Marshalløerne ligger nord for Ækvator og består af en række atoller og småøer. Marshalløerne var besat af USA i flere årtier efter Anden Verdenskrig. Nu er landet selvstændigt, men er associeret til USA.

Sidst opdateret 05.11.2006

Geografi og miljø

Marshalløerne ligger i Stillehavet, nord for ækvator, omtrent 4000 kilometer nordøst fra Australien. Østaten består af 29 atoller og fem større øer. Øerne danner to grupper: Ratakkæden og Ralikkæden, som betyder solopgangs- og solnedgangskæderne. Landets samlede areal er på 181 kvadratkilometer over et havområde på næsten 2 millioner kvadratkilometer. To tredjedele af befolkningen bor på atollen Majuro, hvor hovedstanden ligger, og øen Ebebe i Kwajalein-atollen. De ydre øer er tyndt befolket på grund af få muligheder for beskæftigelse og økonomisk udvikling. Det anslås, at der findes op til 1150 småøer og skær, som betyder småøer bestående af sten. Ingen af atollernes koraløer hæver sig over 10 meter over havoverfladen. Marshalløerne ligger i en tropisk zone og har et meget hedt og fugtigt klima. Regntiden er mellem maj og november. Øerne har i perioder problemer med adgang til ferskvand, fordi det samles fra regnvand. Øerne er udsat for tropske orkaner.

Historie

Man ved ikke meget om Marshalløernes ældre historie. Man antager, at øerne er blevet befolket for omkring 3000 år siden af folk, som kom fra Sydøstasien. Den spanske opdagelsesrejsende De Saavedra ankom til øerne i 1529, og spanierne var antageligt de første europæere, som kom til området. Øerne blev opkaldt efter den engelske opdagelsesrejsende John Marshall, som udforskede øerne i 1799. Øerne var et tysk protektorat fra 1885, og tyskerne byggede handelsstationer på øerne Jaluit og Ebon for at udnytte den blomstrende kokoshandel. Marshallesiske iroij-høvdinge styrede stadig på lokalt niveau under Tysklands indirekte koloniadministration. Da første verdenskrig brød ud, blev Marshalløerne erobret af Japan. Efter hårde kampe overtog USA magten i 1944. Fra 1947 tilhørte øerne USAs tilsynsområde i Stillehavet, efter en bestemmelse fra FNs Sikkerhedsråd. USA gennemførte i årene 1946 til 58 i alt 23 kernefysiske prøvesprængninger over Bikini- og Eniwetok-atollerne. I 1986 blev Marshall øerne en selvstændig stat, men har stadig en aftale om at være frit associeret med USA.

Samfund og politik

Efter grundloven fra 1979 er Marshalløerne e parlamentarisk-demokratisk republik. Marshalløerne er et forholdvist nyt demokrati, som har elementer fra den traditionelle hierarkiske kultur på øerne. Næsten alle præsidenter har været traditionelle høvdinger. Den lovgivende myndighed er lagt til en forsamling kaldet Nitijela, valgt i almene for fire år. Forsamlingen, som har 33 medlemmer (kaldt senatorer), vælger præsidentenblandt sine egne medlemmer for fire år. Præsidenten er både statsoverhovede og regeringschef. Præsidenten vælger så de øvrige ministre fra forsamlingen. Forsamlingen rådgives af et overhøvdingeråd på 12 medlemmer. Retsvæsenet på Marshalløerne er uafhængigt. Ifølge associationsaftalen sørger USA for øernes forsvar og har militære baser på øerne. Flere studier har vist en øgning i antallet af kræfttilfælde på øerne på grund af atomprøvesprængninger i 1940erne og 1950erne. Dette har ført til uenigheder mellem USA og Marshalløerne og amerikanerne er gået med til at betale erstatninger. Moderniseringen af samfundet på øerne har skabt sociale problemer som stofafhængighed og øget kriminalitet. 

Økonomi og handel

Marshalløernes økonomi består af en traditionel del, som hovedsageligt er baseret på landbrug til underhold, og en moderne servicesektor på de store øer Majuro og Ebeye. Økonomien er afhængig af bistand fra USA, som står for 60% af landets budget. Servicesektoren udgør en stor del af BNP. En betydelig del af sektoren er offentlige arbejdspladser og den offentlige sektor på øerne er stor. Øerne har de senere år satset på fiskeri og turisme og forsøger at udvikle de perifere øer. De forsøger at tiltrække udenlandske investeringer, blandt andet gennem et internationalt skibsfartsregister. Marshalløerne må importere det meste af hvad de behøver og har få eksportprodukter. Kokosnødprodukter som kopra og kokosnøddeolie for omkring halvdelen af eksporten. Arbejdsløshed er et stort problem for landet.   

Korte fakta

Marshalløerne

Hovedstad:

Majuro

Etniske grupper:

Marshallesere 92.1%, blandede marshallesere 5.9%, andre 2% (2006)

Sprog:

Marshallesisk (officielt) 98.2%, andre sprog 1.8% (1999)

Religion:

Protestanter 54.8%, assembly of god 25.8%, romersk katolske 8.4%, bukot nan jesus 2.8%, mormonere 2.1%, andre kristne 3.6%, andre 1%, ingen 1.5% (1999)

Population:

52 993

BNI per citizen:

3 817 PPP$

Medlemskab/deltagelse

Other country profiles

FN-forbundet © 2017