Hopp til innhold

Mauritania

Den tidligere franske koloni Mauretanien er et af verdens tørreste land, og afholdt sit første demokratiske præsidentvalg i 2007.

Sidst opdateret 04.05.2011

Geografi og miljø

Mauretanien er et tørt land med en masse ørken og få bjergområder. To tredjedele af landet dækkes af Sahara, hvor det næsten aldrig regner, og kun spredte buske kan overleve. Dette område er meget tyndt befolket, og oplever ekstreme udsving i temperatur fra 0 grader om natten og op til 50 grader i løbet af dagen. Længere mod syd i landet er Sahel ørkenen og Senegal-floden, som er lidt mere frugtbare end den store ørken i nord. Langs den lange kyststrækning er klimaet mere tempereret, men selv her er der meget lidt nedbør, og tyndt befolket. Mauretaniens største miljømæssige problem, har siden tørkeperioderne i 1960- og 70 været ørkendannelse. Mere og mere frugtbar jord er dækket af golde, sandede sletter. Manglende kontrol med fældning af de sparsomme skove fører til jorden blotlægges og blæser væk. Landet kæmper også med manglende adgang til rent vand, både på grund af faldende nedbørsmængder og på grund af manglende rensning af spildevand og industrielle emissioner.

Earth Ecoprint

1.2 jordkloder

Hvis alle mennesker i verden havde samme forbrug som en gennemsnitlig indbygger i Mauritania, ville vi behøve 1.2 jordkloder.
Se indikatoren som viser vores økologiske fodaftryk.

Historie

For omkring 3500 år siden var Sahara et frugtbart slettelandskab, med rig flora og fauna og spredte bebyggelser. Omkring år 200 e.Kr. begyndte berberne fra Nordafrika at bosætte sig i området. De sydlige regioner af dagens Mauretanien var domineret af Mali og Ghana imperierne i 800-tallet, mens den nordlige blev indlemmet i det muslimske Almoravid imperium. I 1500-tallet, erobrede marokkanske styrker store dele af landet og indførte det arabiske sprog, kultur og social organisation. Omtrent på samme tid begyndte Europæiske kolonimagter at etablere midlertidige handelsstationer langs hele den vestafrikanske kyst. Under konferencen i Wien i 1815, blev Frankrig tilkendt fuld kontrol over kyststrækningen i dagens Mauretanien og Senegal. Mauretanien blev en del af franske Vestafrika-føderation AOF i 1920 og uafhængighed i 1960. I 1975 gik Mauretanien ind i Vestsahara for at forhindre, at Marokko udvidede sit territorium sydover. Efter lange kampe mod den vestsahariske frihedsbevægelse Polisario og et militærkup i 1978, trak landet sig ud af Vestsahara. I løbet af de næste par årtier, var landet regeret af udemokratiske skiftende regeringer, indtil et militærkup i 2005, hvor regeringen blev afsat.

Samfund og politik

I årtier efter uafhængigheden blev præsident Moktar Ould Daddahs parti, PPM, det eneste tilladte politiske parti. Da Daddah blev væltet i 1978, lovede hærchefen at indføre demokrati. Først i 1991 blev andre politiske partier tilladt, og det første demokratiske valg blev afholdt så sent som 2007. Mauretansk politik er stærkt person fokuseret, og handler meget lidt om, hvilket parti du tilhører - langt vigtigere er, hvad etnisk gruppe, du kommer fra. Det mauretanske samfund er delt mellem de arabiske nationer i nord og de afrikanske i syd. Traditionelt har arabere undertrykt folkeslagene i syd, og holdt dem i flere århundreder som slaver. Slaveri er stadig udbredt i mange områder, selv om regeringen forbød denne praksis så sent som 1981. Landet er underudviklet, og befolkningen mangler tillid til politikerne, efter mange årtiers udemokratisk styre. I de seneste år har regeringen slået hårdt ned på islamistiske grupper og flere organisationer har kritiseret landet for grove krænkelser af menneskerettighederne. Et stigende antal vestafrikanere tager til den nordlige havneby Nouadhibou for at komme til De Kanariske Øer i små, dårligt udstyrede både, og hvert år dør flere hundrede mennesker under overfarten.

Økonomi og handel

Mauretanien er et meget fattigt land, og de fleste af indbyggerne er beskæftiget i simple landbrug og dyrehold. Landets vigtigste ressourcer er rige fiskebanker langs kysten og store forekomster af jernmalm i hele landet. Dårlig økonomisk forvaltning og flere årtiers tørke problemer har tvunget landet til at optage store lån, og Mauretanien kæmper i dag med stor udenlandsgæld. Siden 1980'erne har landet deltaget i reformprogrammer i samarbejde med Den Internationale Valutafond IMF. Store dele af den tidligere statsejede industri er blevet solgt til private ejere. På trods af at gælden er blevet reduceret, er Mauretanien helt afhængig af hjælp fra andre lande. Udenlandske olieselskaber er begyndt at interessere sig for mulige olieforekomster langs kysten, og har indledt produktionen på flere felter. I 2006 begyndte landet for første gang at eksportere olie, guld og kobber, som førte til at bruttonationalproduktet (BNP) steg med næsten 12 procent på et år.

Korte fakta

Mauritania

Hovedstad:

Noukachott

Etniske grupper:

Mauriske og sorte folkeslag

Sprog:

Arabisk, pulaar, soninke, wolof, fransk, hassaniya

Religion:

Muslimsk

Population:

4 080 224

BNI per citizen:

3 886 PPP$

Lokaliteter

Vådområdet Djoud

Medlemskab/deltagelse

Other country profiles

FN-forbundet © 2017