Hopp til innhold

Mikronesien

Maikronesienføderationen

Mikronesienføderationen i det vestlige Stillehavet består af over 600 øer, som er delt i fire delstater. De små øer ligger i et område som er fem gange større end Frankrig.

Sidst opdateret 11.05.2017

Geografi og miljø

Mikronesienføderationen består af 607 øer, som ligger i de østlige og centrale dele af øgrupperne Caroline Islands, øst for Filippinerne. Øerne deles i fire grupper, som er delstater i Mikronesienføderationen. Øerne Pohnpei, Kosrae og øerne i Chuuklagunen er bjergrige og af vulkansk oprindelse. Hovedøen i Yap er derimod af kontinental oprindelse. Næsten alle de resterende øer er flade koralatoller, som består af en eller flere småøer. Den største ø er Pohnpei, som i sig selv udgør omkring halvdelen af hele føderationens areal. Hovedstaden Palikir ligger også på Pohnpei. Klimaet er tropisk, og det er varmt året rundt. Nedbørsmængderne er store og Pohnpei er kendt for at være verdens mest fugtige steder med en årlig nedbørsmængde på 4900 mm (mod 745 mm om året i Danmark). Øerne rammes fra tid til anden af naturkatastrofer som orkaner og tørke. I marts 2006 afholdte FN en konference om biodiversitet og lancerede i den forbindelse et program til flora og faunabeskyttelse i Stillehavet.

Historie

Mikronesiernes forfædre bosatte sig på Caroline Islands for over 4000 år siden. På øerne var det traditionelle samfund styret af høvdinge. De største samfund var på øgrupperne Yapi og Pohnpei. Portugiserne fandt vej til øerne, da de ledte efter krydderiøer i 1500-tallet, og spanierne kom lige efter dem og grundlagde en koloni i området. Tyskland købte øerne af Spanien i 1899. I 1914 blev øerne besat af Japan og i 1944 af amerikanske styrker. Efter Anden Verdenskrig blev øerne en del af et tilsynsområde under FN, forvaltet af USA. Fire af områdets øgrupper ratificerede den nye grundliv i 1979 og dannede Mikronesienføderationen. Naboområderne Palau, Marshalløerne og Nord-Marianerne bestemte sig for ikke at blive en del af denne statsdannelse og blev egne stater. Mikronesien har siden 1986 haft en vis tilknytning ved en aftale om fri forening. Forsvaret sørger USA for, og til gengæld får de gang til strategisk beliggende øer mod økonomisk bistand.

Samfund og politik

Øverste lovgivende myndighed i føderationen ligger hos en kongres med 14 senatorer. Fire senatorer vælges af delstaterne og sidder i fire år. De øvrige ti vælges for to år ad gangen af mindre kredse - inddelt efter befolkningsstørrelse. Den udøvende myndighed ligger hos præsidenten, som vælges af kongressen blandt de fire delstatsrepræsentanter. Præsidentembedet skifter mellem delstaterne. I kongressen er der ingen formelle, politiske partier, og en har ret lidt magt i de lokale sager, som for eksempel over budgetsager som delstaterne bestemmer over selv. Hver af de fire delstater har en høj grad af selvstyre med egne forfatninger, valgte lovgivende forsamlinger og guvernører. Delstaterne har også forskellige kulturelle og historiske traditioner. Landsbyer ledes på traditionel vis.

Økonomi og handel

Mikronesienføderationen har en underudviklet industri. Landet er afhængig af økonomisk støtte fra USA, som er blevet gradvist reduceret. Tekstilindustrien, som hovedsageligt drives af øgruppen Yapi beskæftiger 500 mennesker, og er dermed landets største private industrivirksomhed. Andre industrier, som landbrug og fiskeri anslås at udgøre kun 25% af BNP, men statistikkerne er mangelfulde. For at mindske afhængigheden til USA blev der i 1995 vedtaget en økonomisk udviklingsplan med støtte fra Den Asiatiske Udviklingsbank. Det ene mål var at reducere statens rolle som arbejdsgiver og støtte privat industrivirksomhed. Man anbefalede også at satse på fiskeri- og turistindustrierne, som i Mikronesien-området er gode potentielle indtægtskilder. Landets udvikling begrænses alligevel af dets isolerede beliggenhed og dårlige infrastruktur. I den senere tid har fiskeriindustrien og turismen oplevet en markant vækst. Øerne er, som tidligere nævnt, meget udsatte for naturkatastrofer forårsaget af klimaforandringer. Når tyfoner o. lign. hærger, påvirkes infrastrukturen, handlen og dermed også økonomien.

Korte fakta

Mikronesien

Hovedstad:

Palikir

Etniske grupper:

Chuukesere 48.8%, pohnpeianere 24.2%, kosraeanere 6.2%, yapesere 5.2%, yap (fra ydre øer) 4.5%, asiater 1.8%, polynesiere 1.5%, andre 6.4%, ukendt 1.4% (2000)

Sprog:

Engelsk (offielt sprog og dagligdags tale), chuukese, kosrean, pohnpeian, yapese, ulithian, woleaian, nukuoro, kapingamarangi

Religion:

Romersk katolske 52.7%, protestanter 41.7%, andre 3.8%, ingen/uspecificeret 0.8% (2000)

Population:

104 460

BNI per citizen:

3 343 PPP$

Medlemskab/deltagelse

Other country profiles

FN-forbundet © 2017