Hopp til innhold

Mongoliet

Mongoliet, som en gang var en del af Djengic Khans enorme imperium, er et steppeland med nomadisk kultur. I begyndelsen af 90erne gik landet fra et kommunistisk etpartisystem, som havde varet i 70 år til at gennemgå økonomiske og politiske reformer.

Sidst opdateret 12.11.2016

Geografi og miljø

Mongoliet er verdens største indlandsstat og består for det meste af steppelandskab. Det er et af de højestbeliggende lande i verden og halvdelen af arealet ligger 1400 meter over havet. Det højeste punkt ligger i de snedækkede mongolske Atlasbjerge og er 4374 meter over havet. Landets sydlige del dækkes af Gobi sandørkenen, hvor man nogen meter under jorden har fundet store vandreserver. Mongoliet har et tørt, kontinentalt klima med store temperaturforskelle og kun en smule nedbør. Landets miljøproblemer er forurening og erosion. En industri, der er meget lidt miljøvenlig, samt brug af kulkraft har forurenet meget af hovedstadens omgivelser. Den ukontrollerede  minedrift bruger også nogen steder giftig kviksølv, som også forurener. Mongoliets vandreserver er meget begrænsede, og derfor vandforurening et alvorlig problem. Ørkenspredning er også et alvorligt miljøproblem. Regeringen er begyndt at satse på bæredygtig energi for, at landet ikke skal være afhængig af energien fra russiske kraftværker.

Earth Earth Ecoprint

2.5 jordkloder

Hvis alle mennesker i verden havde samme forbrug som en gennemsnitlig indbygger i Mongoliet, ville vi behøve 2.5 jordkloder.
Se indikatoren som viser vores økologiske fodaftryk.

Historie

Før landet blev til, levede mongolerne i spredte stammesamfund. En militær leder kaldt Temüjin forenede disse til en stat i 1206. Han blev Djengis Khan og under hans ledelse voksede riget til et imperium, som strakte sig fra Gulehavet til det Kaspiske Hav. Hans efterkommmere udvidede riget, så det strakte sig over store dele af Øst-Asien og Rusland. Mongolriget er det største sammenhængende imperium i verdenshistorien. Fra 1400-tallet var de mongolske steppefolk undertvunget af Kina, med herskerdynastierne Ming og Ching. I 1686 blev riget delt i to: Indre og Ydre Mongoliet. I 1800-tallet fik russerne øget indflydelse i området. Ydre Mongoliet erklærede sig uafhængig, da det kinesiske kejserdømme gik i opløsning i 1911. Fra 1919 blev det igen en del af Kina. En revolutionær bevægelse opstod og var støttet af russerne. Et revolutionært styre kom til magten i 1921, og landet blev erklæret som folkerepublik i 1924. Landet var da verdens anden kommunistiske stat, efter Sovjetunionen.

Samfund og politik

Frem til 1990 var Mongoliet en kommunistisk etpartistat. Efter de mange revolutioner i Øst-Europa i efteråret 1989 oplevede Mongoliet sin egen revolution i 1990, hvilket førte til kommunistregimets fald og etableringen af en ny grundlov i 1992. Landet blev ikke længere kaldt en folkerepublik og den kommunistiske stjerne blev taget af flaget. Ifølge grundloven fra 1992 er Mongoliet en uafhængig, demokratisk enhedsrepublik. Statsoverhovedet og den militære øverstkommanderende er en præsident valgt i almene valg for fire år ad gangen. Den lovgivende myndighed er lagt til den store Khural, valgt i almene valg for fire år. Forsamlingen har 76 medlemmer. Den store Khural anerkender præsidenten, når denne er valgt og udnænver statsministeren og de øvrige ministre. Meget af det nomadiske livs gamle traditioner og strukturer er bevaret i Mongoliet i dag, til trods for modernisering og urbanisering. Fattigdom er udbredt. 

Økonomi og handel

Økonomisk virksomhed i Mongoliet har traditionelt bygget på nomadeliv og landbrug. Landet har store mineralforekomster, som kobber, kul, molybdæn, tin, wolfram og guld. Industrien baserer sig i stor grad på bearbejdning af mineralressourcer og landbrugsprodukter. Sovjetunionens fald havde en meget negativ virkning på økonomien, men i Mongoliet har man fået økonomien tilbage på det rigtige spor gennem markedsøkonomiske reformer. Da landet øgede udnyttelsen af landets mineralressourcer i 00erne, voksede økonomien med næsten ti procent. Kvægproduktion svækkes af kolde vintre. Den ekstremt kolde vinter i 2009 til 2010 førte til, at landet mistede 22% af kvægbestanden. Nabolandenes økonomiske tilstand har en stor påvirkning på Mongoliets økonomi. Landet køber alle sine nødvendige olieprodukter fra Rusland og Kina er Mongoliets vigtigste eksportland. Fra Kina kommer også meget arbejdskraft for at arbejde sort, og det anslås, at den sorte sektor udgør en tredjedel af landets værdiskabelse. Turismen er en voksende indtægtskilde i Mongoliet.

Korte fakta

Mongoliet

Hovedstad:

Ulaanbaatar/Ulan Bator

Etniske grupper:

Mongoler (hovedsagelig khalk) 94.9%, tyrkere (hovedsagelig kasakher) 5%, andre (inkluderer kinesere og russere) 0.1% (2000)

Sprog:

Khalka-mongolsk 90%, tyrkisk (kasakhisk), russisk (1999)

Religion:

Lamaisme (buddhisme) 50%, shamanisme og kristne 6%, muslimer 4%, ingen 40% (2004)

Population:

2 923 050

BNI per citizen:

12 189 PPP$

Medlemskab/deltagelse

Other country profiles

FN-forbundet © 2017